Boligstøtte i Norge

Bostøtte i Norge
Her kan du læse om mulighederne for at få boligstøtte i Norge.

Generelt skal man finansiere sin bolig selv i Norge. Hvis man har en lav indkomst og høje boligudgifter, er det dog i visse tilfælde muligt at få boligstøtte.

Hvad er boligstøtte?

Boligstøtte er en statslig økonomisk støtteordning, som administreres af Husbanken og kommunerne. Boligstøtten skal hjælpe personer, som har en lav indkomst og høje boligudgifter, til at etablere sig eller blive boende i en tryg og god bolig.

    Har du ret til boligstøtte?

    Du skal opfylde en række kriterier for at have ret til boligstøtte, for eksempel skal du være over 18 år, og du må ikke være værnepligtig eller studerende. For sidstnævnte gælder dog en række undtagelser.

    Den bolig, som du søger om boligstøtte til, skal være en selvstændig bolig med egen indgang og med eget bad/toilet. Der skal være køkken og mulighed for at sove og hvile sig.

    Du har ikke ret til boligstøtte, hvis din indkomst overstiger en øvre grænse. Dette gælder, uanset hvor høje dine boligudgifter er. Beregningen baseres på den månedlige bruttoindkomst for alle over 18 år i hustanden. 

    Hvordan søger du?

    Du kan søge om boligstøtte digitalt via Husbankens netsted. Du skal have elektronisk ID. Hvis du ikke kan søge digitalt, skal du udfylde et ansøgningsskema af papir, udskrive det, og sende det til kommunen (i Oslo til bydelen). Du kan ikke sende skemaet via e-mail.  Du finder som regel boligstøttekontoret i forbindelse med boligkontoret, servicekontoret eller NAV i kommunen. 

    Hvem skal du kontakte, hvis du har spørgsmål?

      Du kan kontakte Husbanken, hvis du har spørgsmål om boligstøtte i Norge.

      Kontakt myndighed
      Spørg Info Norden

      Hvis du har spørgsmål, kan du udfylde vores kontaktformular.

      OBS! Hvis du har spørgsmål om behandlingen af en konkret sag eller ansøgning eller andre personlige forhold, skal du kontakte den relevante myndighed.

      Info Norden er Nordisk Ministerråds informationstjeneste. Vi giver overblik og genveje til dig som vil flytte, arbejde, studere, søge støtte eller starte virksomhed i Norden.