Dødsfald og arv i Danmark

Tabet af en nærtstående kommer med praktiske og juridiske aspekter. Det er derfor vigtigt at kende til procedurer og lovgivning, så du enklere kan håndtere de forskellige aspekter af situationen.

• Dødsattest: Når en person dør i Danmark, foretager en læge ligsyn. Lægen udfylder en dødsattest, som rummer en række oplysninger om dødsfaldet. Hvis dødsfaldet er sket hjemme, er det afdødes egen læge eller en lægevagt, der udsteder dødsattesten. Sker dødsfaldet på et sygehus, vil det være en læge derfra.
• Indberetning af dødsfaldet: I de fleste tilfælde sker der en elektronisk indberetning af dødsfaldet, og så er det ikke nødvendigt at aflevere dødsattesten til begravelsesmyndigheden. Men der kan være tilfælde, hvor det er nødvendigt, at begravelsesmyndigheden får dødsattesten. Kontakt begravelsesmyndigheden i sognet, hvor afdøde boede, for nærmere vejledning.
• Bank: Når dødsanmeldelsen er registreret i folkeregistret, bliver afdødes bankkonti normalt spærret. Også fælles bankkonti bliver spærret, og som efterlevende ægtefælle vil du først kunne hæve penge, efter du har fået skifteretsattesten.
• Adgang til Digital Post: Når en borger dør, vil alle adgange til postkassen blive spærret. Det vil sige, at den afdøde borgers adgang slettes samt eventuelle personer, der er givet læseadgang. Hvis du som efterladt ønsker adgang til afdødes Digital Post fra det offentlige, skal du have en skiftefuldmagt, som sammen med skifteretsattesten anvendes som dokumentation, når du opretter din anmodning i Rettighedsportalen for Digital Post. Hvis der udpeges en bobestyrer, typisk en advokat, af skifteretten, får denne person adgang til afdødes Digital Post.

Findes der ingen pårørende eller andre nærtstående personer til afdøde, er det afdødes bopælskommune, der skal anmelde dødsfaldet, ligesom det også er kommunen, der dækker udgiften til begravelsen. I en sådan situation vil det også være kommunen, der bestemmer, hvordan begravelsen skal foregå, og kommunen overtager boet.

Du kan selv indgå aftaler med eventuel kirkegård og krematorium, eller du kan overlade det til en bedemand. 

Når du anmoder om begravelse eller ligbrænding (bisættelse), skal du oplyse, hvor afdøde skal begraves. Kontakt derfor den kirkegård eller begravelsesplads, hvor afdøde skal begraves og få aftalt det praktiske, inden du laver anmodningen.

Skal afdøde bisættes, skal du også oplyse, hvilket krematorium afdøde skal brændes på. Kontakt krematoriet og aftal nærmere.

Du kan søge om begravelseshjælp, hvis du har fået boet udlagt af skifteretten, og afdøde havde ret til dansk sygesikring. Det har ingen betydning for begravelseshjælpen, om afdøde bliver begravet eller bisat.

Som forælder kan du have ret til orlov med dagpenge, hvis dit barn er dødfødt eller dør, inden det fylder 18 år. Det kaldes sorgorlov. Det er en lægelig vurdering, om det er en abort eller dødfødsel. Som udgangspunkt er det en abort, indtil fosteret er 22 uger gammelt.

Skifte

Når en person dør, skal dødsboet gøres op og fordeles korrekt – det kaldes et skifte. En række ting afgør, hvilke måder et dødsbo kan skiftes, skal skiftes eller ikke må skiftes på. Det har blandt andet betydning, om den afdøde har lavet et testamente, om afdøde efterlader sig en ægtefælle eller børn, hvor stor en værdi dødsboet har, og om afdøde havde gæld mv. 

Det er skifteretten, som bestemmer, hvordan boet skal gøres op. Hvis du som arving ønsker, at boet skal behandles på en bestemt måde, fx som uskiftet bo eller privat skifte, skal du oplyse det til skifteretten, som herefter vil tage stilling til, om kravene for dette er opfyldt.

Et dødsbo er alle de ejendele, værdier og gæld, som en person har, når han/hun dør. Det er skifteretten i den retskreds, hvor afdøde boede, der sikrer, at dødsboet gøres op og fordeles korrekt.

Arv og testamente

Hvis du laver et testamente, kan du selv bestemme over en stor del af den arv, du efterlader, men ikke altid det hele. Hvis du ikke har lavet et testamente, så bestemmer arveloven, hvem der er arvinger, og hvordan et dødsbos værdier skal fordeles. 

Retsafgift og boafgift

Retsafgift er en afgift, du som arving normalt betaler, når skifteretten udleverer boet. Størrelsen på retsafgiften afhænger af, hvordan boet skiftes og af boets størrelse.

Boafgift hed tidligere arveafgift. Det er en afgift til staten, som boet skal betale af arven.

Afgiften afhænger af, hvor meget afdøde har efterladt sig og til hvem:

• Boet skal ikke betale boafgift af arven til ægtefæller og registrerede partnere.
• Boet skal betale 15 procent boafgift af den del af arven, der er større end 333.100 kr. i 2024 (321.700 kr. i 2023), som den nærmeste familie arver.
• Boet skal af arv til alle andre yderligere betale 25 procent i afgift. 15-procentsafgiften fratrækkes arvebeløbet, før de 25 procent beregnes.

Når en dansker dør i et andet nordisk land

Dør en dansk statsborger i et andet nordisk land, er det de lokale myndigheder, der udfylder en dødsattest.

Hvis afdøde havde adresse i et andet nordisk land, vil myndighederne ikke nødvendigvis orientere myndighederne i Danmark om dødsfaldet. Du kan som pårørende kontakte den danske ambassade i det pågældende land. Du kan finde danske ambassader og generalkonsulater i udlandet på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Når en dansk statsborger – eller en udenlandsk borger, der er folkeregistreret i Danmark - dør i andet nordisk land, rapporterer den danske ambassade i det pågældende land normalt dødsfaldet til de danske myndigheder. Hvis dette ikke sker, kan de pårørende til den afdøde kontakte enten danske ambassade i pågældende land (se ovenfor) – evt. via Udenrigsministeriet i København – for at gøre opmærksom på den manglende registrering af dødsfaldet i CPR (folkeregistret). Ambassaden vil herefter følge op overfor lokale myndigheder så registrering af dødsfaldet i CPR kan finde sted.
 

Når en nordisk borger dør i Danmark

Dør en nordisk statsborger i Danmark, udfylder de danske myndigheder en dødsattest.

Hvis afdøde havde bopæl i Danmark, sker registreringen efter danske regler. Hvis afdøde ikke boede i Danmark, håndteres dødsfaldet normalt efter dennes hjemlands regler, men myndighederne i Danmark skal stadig registrere dødsfaldet, hvis det sker på dansk jord.

Pårørende bør kontakte afdødes hjemlands ambassade for vejledning om orientering af relevante myndigheder.

Hjemtransport af afdøde

Det kræver ligpas at få transporteret en ligkiste med afdøde over landegrænser. Ligpas er dog ikke nødvendigt ved transport mellem Færøerne og Danmark eller til og fra Bornholm via Sverige. Mellem Grønland og Danmark er der krav om ligpas. Det kræver desuden ikke ligpas, hvis afdøde er blevet brændt i det land, hvor han/hun døde, og efterfølgende transporteres til hjemlandet i en urne.

Ligpas udstedes af i Danmark af Styrelsen for Patientsikkerhed. 

Arv og skifte i udlandet

Når en person dør, er det myndighederne i det land, hvor afdøde havde bopæl, der behandler dødsboet. En dansk skifteret behandler som udgangspunkt kun et dødsbo, hvis den afdøde havde bopæl i Danmark.

Hvis du har en arvesag i udlandet, anbefaler Udenrigsministeriet, at du benytter en lokal advokat. De danske ambassader og konsulater i landet kan hjælpe med at finde en lokal advokat – men kan ikke garantere for eller gøres ansvarlig for kvaliteten af advokatens hjælp.

Bemærk at udenlandske myndigheder eller private aktører i nogle tilfælde vil bede om at europæisk arvebevis. Dette dokument udstedes ikke i Danmark, eftersom Danmark står uden for EU’s arveretsforordning.

Arv fra et andet nordisk land

Hvis du arver fra udlandet, fordeles arven som udgangspunkt efter reglerne i det land, hvor afdøde havde bopæl ved dødsfaldet.

Arven beskattes som hovedregel efter reglerne i det land, hvor skiftet sker.

Kontakt de lokale skattemyndigheder, hvis du vil have nærmere information om beskatning af arv.