Dødsfald og arv i Danmark

Når en person dør, afhænger de praktiske skridt af, hvor dødsfaldet er sket, hvor afdøde boede, og om afdøde havde tilknytning til Danmark. Hvis dødsfaldet sker i Danmark, skal dødsfaldet registreres i Danmark. Hvis dødsfaldet sker i udlandet, kan der også være danske myndigheder, som skal have besked.

Når en person dør i Danmark, skal dødsfaldet registreres. Det gælder uanset om afdøde var dansk statsborger, og uanset om afdøde boede i Danmark eller i et andet land.

Du skal især være opmærksom på:

• Dødsattest: Når en person dør i Danmark, foretager en læge ligsyn og udfylder en dødsattest. Hvis dødsfaldet sker hjemme, er det normalt afdødes egen læge eller en lægevagt, der udsteder dødsattesten. Hvis dødsfaldet sker på et sygehus, er det en læge på sygehuset, der udsteder dødsattesten.
• Indberetning af dødsfaldet: I de fleste tilfælde indberettes dødsfaldet elektronisk. Derfor er det som regel ikke nødvendigt at aflevere dødsattesten til begravelsesmyndigheden. I nogle tilfælde kan begravelsesmyndigheden dog have brug for dødsattesten. Du kan kontakte begravelsesmyndigheden for vejledning.
• Begravelsesmyndighed: Hvis afdøde boede i Danmark, er sognepræsten i afdødes bopælssogn begravelsesmyndighed. Hvis afdøde boede i udlandet, er sognepræsten på dødsstedet i Danmark begravelsesmyndighed. Det gælder uanset om afdøde var medlem af folkekirken eller ej.

• Bankkonti: Når dødsfaldet er registreret i CPR-registeret, bliver afdødes bankkonti normalt spærret. Fælles bankkonti kan også blive spærret. Som efterlevende ægtefælle kan du normalt først hæve penge, når du har fået en skifteretsattest.
• Digital Post: Når en person dør, bliver adgangen til personens Digital Post spærret. Det gælder både afdødes egen adgang og eventuelle læseadgange, som andre personer har haft. Hvis du som efterladt ønsker adgang til afdødes Digital Post fra det offentlige, skal du normalt bruge dokumentation fra skifteretten.
• Hvis afdøde ikke har pårørende: Hvis der ikke findes pårørende eller andre nærtstående personer, er det afdødes bopælskommune, der skal anmelde dødsfaldet. Kommunen dækker også udgiften til begravelsen og bestemmer, hvordan begravelsen skal foregå.

Når en person skal begraves eller bisættes i Danmark, skal der anmodes om begravelse eller ligbrænding. Du kan selv lave aftaler med kirkegård, begravelsesplads og krematorium, eller du kan få hjælp til det praktiske.

Når du anmoder om begravelse eller ligbrænding, skal du oplyse, hvor afdøde skal begraves. Hvis afdøde skal bisættes, skal du også oplyse, hvilket krematorium afdøde skal brændes på.

Du kan søge om begravelseshjælp, hvis du har fået boet udlagt af skifteretten, og afdøde havde ret til dansk sygesikring. Det har ingen betydning for begravelseshjælpen, om afdøde bliver begravet eller bisat.

Begravelseshjælp søges hos Udbetaling Danmark via borger.dk.

Hvis afdøde havde tilknytning til Danmark, kan efterlevende i nogle tilfælde have ret til danske ydelser. Det kan for eksempel være efterlevelsespension, efterlevelseshjælp eller hjælp til forsørgelse af børn.

Som forælder kan du også have ret til sorgorlov med dagpenge, hvis dit barn er dødfødt eller dør, inden det fylder 18 år.

Når en person dør, skal afdødes ejendele, værdier og gæld gøres op. Det kaldes at skifte dødsboet.

I Danmark er det skifteretten, der tager stilling til, hvordan dødsboet skal behandles. Skifteretten hører under Danmarks Domstole.

Et dødsbo kan behandles på forskellige måder. Det afhænger blandt andet af boets værdi, gæld, arvinger, ægtefælle og eventuelt testamente. Hvis du som arving ønsker en bestemt skifteform, skal du oplyse det til skifteretten.

Hvis afdøde havde oprettet testamente, kan testamentet have betydning for, hvordan arven skal fordeles. Hvis afdøde ikke havde oprettet testamente, fordeles arven efter arvelovens regler.

Boafgift er en afgift til staten, som boet i visse tilfælde skal betale af arven. Reglerne afhænger blandt andet af, hvem der arver, og hvor boet behandles.

Når en dansker dør i et andet nordisk land

Dør en dansk statsborger i et andet nordisk land, er det de lokale myndigheder, der udfylder en dødsattest.

Hvis afdøde havde adresse i et andet nordisk land, vil myndighederne ikke nødvendigvis orientere myndighederne i Danmark om dødsfaldet. Du kan som pårørende kontakte den danske ambassade i det pågældende land. Du kan finde danske ambassader og generalkonsulater i udlandet på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Når en dansk statsborger – eller en udenlandsk borger, der er folkeregistreret i Danmark - dør i andet nordisk land, rapporterer den danske ambassade i det pågældende land normalt dødsfaldet til de danske myndigheder. Hvis dette ikke sker, kan de pårørende til den afdøde kontakte enten danske ambassade i pågældende land (se ovenfor) – evt. via Udenrigsministeriet i København – for at gøre opmærksom på den manglende registrering af dødsfaldet i CPR (folkeregistret). Ambassaden vil herefter følge op overfor lokale myndigheder så registrering af dødsfaldet i CPR kan finde sted.

Hvis en person dør i Danmark, men bor i et andet nordisk land

Hvis en person dør i Danmark, skal dødsfaldet registreres i Danmark. Det gælder også, hvis afdøde boede i et andet land eller ikke var dansk statsborger.

Hvis afdøde boede i udlandet, er sognepræsten på dødsstedet i Danmark begravelsesmyndighed. Begravelsesmyndigheden kan vejlede om registrering af dødsfaldet og om anmodning om begravelse eller ligbrænding.

Hvis dødsattesten skal bruges i udlandet, kan der være krav om legalisering eller oversættelse. Du bør undersøge kravene i det land, hvor dødsattesten skal bruges.

Pårørende bør kontakte afdødes hjemlands ambassade for vejledning om orientering af relevante myndigheder.

Hvis afdøde modtog dansk pension og døde i udlandet

Hvis en person modtog dansk folke-, førtids- eller seniorpension og dør i udlandet, får Udbetaling Danmark ikke automatisk besked om dødsfaldet.

Derfor bør de pårørende kontakte Udbetaling Danmark, hvis afdøde modtog dansk pension og boede eller opholdt sig i udlandet på dødstidspunktet. Det gælder også, hvis afdøde ikke var dansk statsborger og ikke boede i Danmark.

Hjemtransport af afdøde

Det kræver ligpas at få transporteret en ligkiste med afdøde over landegrænser. Ligpas er dog ikke nødvendigt ved transport mellem Færøerne og Danmark eller til og fra Bornholm via Sverige. Mellem Grønland og Danmark er der krav om ligpas. Det kræver desuden ikke ligpas, hvis afdøde er blevet brændt i det land, hvor han/hun døde, og efterfølgende transporteres til hjemlandet i en urne.

Ligpas udstedes af i Danmark af Styrelsen for Patientsikkerhed. 

Arv og skifte i udlandet

Når en person dør, er det myndighederne i det land, hvor afdøde havde bopæl, der behandler dødsboet. En dansk skifteret behandler som udgangspunkt kun et dødsbo, hvis den afdøde havde bopæl i Danmark.

Hvis du har en arvesag i udlandet, anbefaler Udenrigsministeriet, at du benytter en lokal advokat. De danske ambassader og konsulater i landet kan hjælpe med at finde en lokal advokat – men kan ikke garantere for eller gøres ansvarlig for kvaliteten af advokatens hjælp.

Bemærk at udenlandske myndigheder eller private aktører i nogle tilfælde vil bede om at europæisk arvebevis. Dette dokument udstedes ikke i Danmark, eftersom Danmark står uden for EU’s arveretsforordning.

Arv fra et andet nordisk land

Hvis du arver fra udlandet, fordeles arven som udgangspunkt efter reglerne i det land, hvor afdøde havde bopæl ved dødsfaldet.

Arven beskattes som hovedregel efter reglerne i det land, hvor skiftet sker.

Kontakt de lokale skattemyndigheder, hvis du vil have nærmere information om beskatning af arv.