Dødsfald og arv i Norge

Dødsfall og arv i Norge
Information til dig, som mister en nærtstående i Norge.

Anmeldelse af dødsfald

Når en person, som bor i Norge, dør, skal nærmeste pårørende sørge for, at dødsattesten/dødsanmeldelsen bliver sendt til enten tingretten, navnefogeden eller politiet/lensmannen i afdødes bopælskommune.  Ofte kan bedemanden ("begravelsesbyrå") hjælpe med at anmelde dødsfaldet. 

Er der tale om et naturligt dødsfald, udskriver en læge som regel en dødsattest på stedet, som de pårørende skal indsende i forbindelse med dødsanmeldelsen. De pårørende kan få hjælp til dette af en bedemand. Bedemanden kan også hjælpe med andre praktiske ting, som skal ordnes, når en person dør. Dødsanmeldelsen skal sendes til politiet og tingretten og indeholde følgende oplysninger:

  • Fornavn og efternavn
  • Fødsels- og personnummer
  • Bopæl
  • Dødssted
  • Dødsdato
  • Trossamfund
  • Statsborgerskab
  • Civilstand
  • Vielsesår
  • Arvinger: Ægtefælles eller samlevers fødsels- og personnummer og adresse. Børns og livsarvingers fødsels- og personnummer og adresse. Eventuelle andre arvinger i henhold til slægtstavle og testamente.
  • Desuden bør følgende så vidt muligt registreres: Hvorvidt der ønskes begravelse eller kremering og hvor. Profession. Skifteform (Skifte, uskiftet bo, offentligt skifte). Testamente eller ægtepagt.

Tingretten/lensmannen giver herefter folkeregisteret og de sociale sikringsmyndigheder besked om dødsfaldet.

Hvis der er mistanke om andet end en naturlig dødsårsag, sender politiet selv en dødsanmeldelse til tingretten. Dette sker først efter en obduktion af den afdøde. 

Hvis du bor i et andet land, og en af dine nærtstående dør i Norge, har de norske myndigheder ansvaret for at underrette myndighederne i dit hjemland, som herefter underretter dig.

    Anmeldelse når en norsk statsborger/en person, som er bosat i Norge, dør i udlandet

    Når en norsk statsborger dør i udlandet, og det antages, at de pårørende ikke er underrettet om dødsfaldet, vil den norske repræsentation i landet (ambassade eller konsulat) snarest muligt underrette det norske udenrigsministerium (Utenriksdepartementet) om dødsfaldet. Dette sker også, hvis afdøde er udenlandsk statsborger, men registreret i folkeregisteret som bosat i Norge.

    Der skal så vidt muligt foreligge skriftlig dokumentation fra de lokale myndigheder i det pågældende land, som bekræfter afdødes identitet.  Normalt vil dette være en dødsattest, men hvis de pårørende ikke er underrettet, vil det være urimeligt at skulle vente på at en sådan attest kan fremskaffes.  I disse tilfælde er en rapport fra sygehus, politi eller praktiserende læge tilstrækkelig, så længe der ikke er nogen tvivl om afdødes identitet. De pårørende underrettes ved, at det norske udenrigsministerium underretter Kripos, der kontakter det lokale politidistrikt, som underretter de pårørende, eventuelt i samarbejde med en præst. 

    Begravelse og begravelseshjælp

    Normalt skal begravelsen eller kremeringen finde sted senest 10 dage efter dødsfaldet. Ved kremering skal bisættelsen finde sted senest 6 måneder efter dødsfaldet.

    Begravelsen arrangeres af de pårørende. Hvis ingen sørger for begravelsen, skal den kommune, hvor afdøde boede ved dødsfaldet, sørge for begravelsen. Hvis afdøde ikke boede i Norge, skal den kommune, hvor dødsfaldet fandt sted, arrangere begravelsen.  Kommunen kan kræve, at udgifterne til begravelsen skal dækkes af dødsboet.

    Udgifter i forbindelse med dødsfald i udlandet skal enten dækkes af afdødes eventuelle forsikring, betales af boet eller de pårørende. Der kan for eksempel være tale om udgifter til opbevaring, hjemtransport af kiste eller urne og andre udgifter. På baggrund af dødsattesten, som bliver udstedt af de lokale myndigheder i udlandet, vil den norske repræsentation sende en formel dødsanmeldelse til Skatteetaten i Norge (folkeregisteret) for norske borgere og for udenlandske borgere, som er registreret i det norske folkeregister. Det tager ofte længere tid, end de pårørende forventer, før alle formaliteter er på plads, når en person dør i et andet land end bopælslandet.

    Den sociale sikringsmyndighed i Norge, NAV, yder i visse tilfælde begravelseshjælp ("gravferdsstønad"). Der foretages en behovsprøvning, og for at kunne søge om hjælpen skal afdøde have været socialt sikret i Norge. Der gælder særlige regler, hvis dødsfaldet sker uden for Norge. Der gælder også særlige regler, hvis dødsfaldet skyldes en arbejdsskade. Kontakt eventuelt NAV for yderligere information om reglerne.

    Arv og bolig

    Arvingerne skal henvende sig til tingretten, da det er tingretten som varetager såkaldt skifte af dødsbo. Skifte af dødsbo betyder, at arven (det, som den afdøde efterlader sig) fordeles. I Oslo er det Oslo byfogdembete som varetager skifte af dødsbo. I resten af landet varetager den lokale tingret dette.

    Der laves ikke boopgørelse i Norge.

    Hvem er arving?

    Du er arving, hvis afdøde har tilgodeset dig i sit testamente, eller hvis arveloven foreskriver det. Hvis afdøde ikke har oprettet et testamente, er det slægtsarvingerne og afdødes eventuelle efterlevende ægtefælle, som er arvinger. Slægtsarvinger opdeles i tre arverækker, som også kaldes arveklasser.

    Arvingerne skal tage stilling til hvordan boet skal skiftes, det vil sige, hvem der skal fordele arven efter afdøde mellem arvingerne. Gennemførelsen af et skifte er reguleret i skifteloven. Tingretten kan vejlede i, hvordan du kan opgøre dødsboet (formue og gæld) efter afdøde. 

    Hvordan fordeles afdødes arv?

    Det mest udbredte er et privat skifte, hvor arvingerne bliver enige om, hvordan ejendele og formue skal fordeles. Derfor et det vigtigt at fastslå, hvem den afdødes faktiske arvinger er. Hvis arvingerne skal gennemføre et privat skifte, vil tingretten give dem en skifteattest. Denne attest giver arvingerne råderet over afdødes ejendele.

    Et privat skifte forudsætter, at mindst én arving overtager ansvaret for afdødes gæld. Arvinger, som ønsker en skifteattest eller andre attester, skal udfylde og underskrive et skema. 

    Hvis arvingerne ikke ønsker at påtage sig ansvaret for afdødes gæld eller at fordele afdødes formue og ejendele, kan tingretten på begæring gennemføre et offentligt skifte. Tingretten vil i så fald udnævne en bobestyrer, som skal forvalte boet på rettens vegne. Som regel vil kontakten med arvingerne foregå gennem bobestyreren. Når alle spørgsmål vedrørende bobehandlingen afklaret (herunder salg af ejendele, tvister, dækning af afdødes gæld osv.), vil bobestyreren sende sagen videre til tingretten, som afslutter det offentlige skifte med en kendelse om udlodning (fordeling) til arvingerne.

    Boafgift ("arveavgift")

    Fra 2014 er der ingen boafgift i Norge. Du skal dog som regel indberette arv til Skatteetaten. 

    Yderligere information til pårørende

    Spørg Info Norden

    Hvis du har spørgsmål, kan du udfylde vores kontaktformular.

    OBS! Hvis du har spørgsmål om behandlingen af en konkret sag eller ansøgning eller andre personlige forhold, skal du kontakte den relevante myndighed.

    Info Norden er Nordisk Ministerråds informationstjeneste. Vi giver overblik og genveje til dig som vil flytte, arbejde, studere, søge støtte eller starte virksomhed i Norden.