Dødsfald og arv i Norge

Her kan du læse om, hvad det sker, hvis en af dine nærmeste dør i Norge. 

Anmeldelse og registrering af dødsfald

Når en person, som er bosat i Norge, dør, skal en læge indsende en dødsattest til Folkeregisteret i Skatteetaten. En dødsattest er en lægeerklæring om dødsfald. Lægen kan indsende attesten digitalt eller på papir. Hvis der er mistanke om andet end en naturlig dødsårsag, skal lensmann/politi underrettes om dødsfaldet. 

Hvis afdøde var socialt sikret i Norge, får Arbeids- og velferdsetaten (NAV) som regel besked om dødsfaldet fra Folkeregisteret. Du skal kontakte NAV, hvis du har mistet en af dine nærmeste og er usikker på, om NAV har fået besked om dødsfaldet.

Hvis du bor i et andet land og mister et nært familiemedlem i Norge, har de norske myndigheder ansvaret for at underrette myndighederne i dit hjemland, som herefter underretter dig.

Når tingretten har fået en meddelelse om dødsfaldet fra Folkeregisteret, vil arvinger modtage et orienteringsbrev med praktisk information. I brevet bliver du bedt om at tage stilling til, hvordan du ønsker at boet efter afdøde skal gøres op. Du kan læse mere om arv og boopgørelse herunder.

Begravelse og begravelseshjælp

Efter et dødsfald er der flere spørgsmål og opgaver, som skal løses. Nogle af disse skal ordnes i løbet af de første dage efter dødsfaldet. Det gælder blandt andet følgende:

• Hvem af de efterladte har ret til at sørge for begravelsen?
• Skal der kontaktes en bedemand?
• Skal det være en begravelse eller en kremering med urnenedsættelse eller askespredning?
• På hvilken gravplads skal afdøde begraves?
• Hvis der ønskes en ceremoni, skal tidspunkt, sted og indhold af ceremonien afklares.
• Dødsannonce i avisen.

Normalt skal begravelsen eller kremeringen finde sted senest 10 dage efter dødsfaldet. Ved kremering skal bisættelsen finde sted senest 6 måneder efter dødsfaldet.

Begravelsen arrangeres af de pårørende. Hvis ingen sørger for begravelsen, skal den kommune, hvor afdøde boede ved dødsfaldet, sørge for begravelsen. Hvis afdøde ikke boede i Norge, skal den kommune, hvor dødsfaldet fandt sted, arrangere begravelsen. Kommunen kan kræve, at udgifterne til begravelsen skal dækkes af dødsboet.

Den sociale sikringsmyndighed i Norge, NAV, yder i visse tilfælde begravelseshjælp ("gravferdsstønad"). Der foretages en behovsprøvning, og for at kunne søge om hjælpen skal afdøde have været socialt sikret i Norge. Der gælder særlige regler, hvis dødsfaldet sker uden for Norge. Der gælder også særlige regler, hvis dødsfaldet skyldes en arbejdsskade. Du kan kontakte NAV, hvis du har spørgsmål til reglerne for begravelseshjælp.

Hvis afdøde var socialt sikret i Norge og skal transporteres over længere afstande, kan de efterladte også få dækket dele af båretransporten.

Her kan du læse om, hvad det sker, hvis en norsk person, eller en person, som er bosat i Norge, dør i udlandet. 

Anmeldelse og registrering af dødsfald i udlandet

Når norske statsborgere dør i udlandet, skal den norske repræsentation i det land, hvor personen døde, indsende en dødsattest til Skattedirektoratet. Herefter bliver dødsfaldet registreret i Folkeregisteret. Hvis afdøde var registreret som bosat i Norge, vil Skattedirektoratet sende dødsattesten til tingretten i det område, hvor afdøde senest havde adresse.

Hvis afdøde var udenlandsk statsborger og bosat i Norge, sender myndighederne i det land, hvor dødsfaldet fandt sted, ikke automatisk en meddelelse til de norske myndigheder. Efterladte, pårørende eller andre skal derfor anmelde dødsfaldet til Folkeregisteret i Norge. Dette gøres ved at indsende en original dødsattest med apostille/legalisering pr. post til Skatteetaten. De accepterer også attester, som er verificeret af en norsk ambassade/repræsentation.

Det tager ofte længere tid, før alle formaliteter er på plads, når en person dør i et andet land end bopælslandet.

Udgifter i forbindelse med dødsfald i udlandet

Udgifter i forbindelse med dødsfald i udlandet skal enten dækkes af afdødes forsikring, betales af boet eller de pårørende. Der kan for eksempel være tale om udgifter til opbevaring, hjemtransport af kiste eller urne og andre udgifter. Det kan være en god idé at kontakte dit forsikringsselskab og eventuelt en bedemand for at få hjælp i denne proces.

Det er de norske tingretter, der håndterer arv og boskifte i Norge. Skifte af dødsbo betyder, at arven (det, som den afdøde efterlader sig) fordeles. I Norge foretages der ikke en registrering af alle ejendele og al gæld efter afdøde, som eksempelvis i Finland og Sverige.

Når tingretten får besked om et dødsfald fra Folkeregisteret (Skatteetaten), tager de kontakt til arvingerne.

Hvem er arving?

Du er arving, hvis afdøde har tilgodeset dig i sit testamente, eller hvis arveloven foreskriver det. Hvis afdøde ikke har oprettet et testamente, er det slægtsarvingerne og afdødes eventuelle efterlevende ægtefælle/partner, som er arvinger. Slægtsarvinger opdeles i tre arverækker, som også kaldes "arvegangsklasser".

Arvingerne skal tage stilling til hvordan boet skal skiftes, det vil sige, hvem der skal fordele arven efter afdøde mellem arvingerne. Gennemførelsen af et skifte skal følge reglerne i skifteloven. Tingretten kan vejlede i, hvordan du kan opgøre dødsboet (formue og gæld) efter afdøde. 

Hvordan fordeles afdødes arv?

Det mest udbredte er et privat skifte, hvor arvingerne bliver enige om, hvordan ejendele og formue skal fordeles. Derfor et det vigtigt at fastslå, hvem den afdødes faktiske arvinger er. Hvis arvingerne skal gennemføre et privat skifte, vil tingretten give dem en skifteattest. Denne attest giver arvingerne råderet over afdødes ejendele.

Et privat skifte forudsætter, at mindst én arving overtager ansvaret for afdødes gæld. Arvinger, som ønsker en skifteattest eller andre attester, skal udfylde og underskrive et skema. 

Hvis arvingerne ikke ønsker at påtage sig ansvaret for afdødes gæld eller fordelingen af afdødes formue og ejendele, kan tingretten på begæring gennemføre et offentligt skifte. Tingretten vil i så fald udnævne en bobestyrer, som skal forvalte boet. Som regel vil kontakten med arvingerne foregå gennem bobestyreren. Når alle spørgsmål vedrørende bobehandlingen afklaret (herunder salg af ejendele, tvister, dækning af afdødes gæld osv.), vil bobestyreren sende sagen videre til tingretten, som afslutter det offentlige skifte med en kendelse om udlodning (fordeling) til arvingerne.

Er der boafgift i Norge?

Fra 2014 er der ingen boafgift i Norge. Du skal dog som regel indberette arv til Skatteetaten. 

Hos HelseNorge finder du information om, hvordan du tackler sorg og sorgreaktioner, når du mister en nærtstående.

I visse tilfælde kan du have ret til økonomisk støtte, hvis en af dine nærmeste dør.