Dødsfald og arv i Norge

Når en person, som er bosat i Norge, dør, skal en læge indsende en dødsattest til Folkeregisteret. En dødsattest er en slags lægeerklæring om dødsfald. Lægen kan indsende attesten digitalt eller på papir. Hvis der er mistanke om andet end en naturlig dødsårsag, skal lensmann/politi underrettes om dødsfaldet. Du kan kontakte din læge, hvis du er usikker på, om underretningen er indsendt. 

Arbeids- og velferdsetaten (NAV) har ansvaret for at anmelde dødsfald for personer i Folkeregisteret, som dør i udlandet. Du skal kontakte NAV, hvis du har mistet en af dine nærmeste og er usikker på, om NAV har fået besked om dødsfaldet. 

Som pårørende har du ansvaret for, at dødsfaldet bliver anmeldt til tingretten. Det er som regel en begravelsesforretning, som anmelder dødsfaldet til tingretten på vegne af de pårørende. Efter dødsfaldet bør du derfor kontakte en begravelsesforretning, som også hjælper dig med det praktiske omkring dødsfaldet.

Når tingretten har fået en anmeldelse af dødsfaldet, modtager du et orienteringsbrev med praktisk information. I brevet bliver du bedt om at tage stilling til, hvordan du ønsker at boet efter afdøde skal gøres op.

Hvis du bor i et andet land, og en af dine nærmeste dør i Norge, har de norske myndigheder ansvaret for at underrette myndighederne i dit hjemland, som herefter underretter dig.

Når norske statsborgere dør i udlandet, skal den norske repræsentation i det land, hvor personen døde, indsende en dødsattest til Skattedirektoratet. Herefter bliver dødsfaldet registreret i Folkeregisteret.

Hvis afdøde var registreret som bosat i Norge, vil Skattedirektoratet sende dødsattesten til tingretten i det område, hvor afdøde senest var folkeregistreret.

Normalt skal begravelsen eller kremeringen finde sted senest 10 dage efter dødsfaldet. Ved kremering skal bisættelsen finde sted senest 6 måneder efter dødsfaldet.

Begravelsen arrangeres af de pårørende. Hvis ingen sørger for begravelsen, skal den kommune, hvor afdøde boede ved dødsfaldet, sørge for begravelsen. Hvis afdøde ikke boede i Norge, skal den kommune, hvor dødsfaldet fandt sted, arrangere begravelsen.  Kommunen kan kræve, at udgifterne til begravelsen skal dækkes af dødsboet.

Den sociale sikringsmyndighed i Norge, NAV, yder i visse tilfælde begravelseshjælp ("gravferdsstønad"). Der foretages en behovsprøvning, og for at kunne søge om hjælpen skal afdøde have været socialt sikret i Norge. Der gælder særlige regler, hvis dødsfaldet sker uden for Norge. Der gælder også særlige regler, hvis dødsfaldet skyldes en arbejdsskade. Kontakt eventuelt NAV for yderligere information om reglerne.

Udgifter i forbindelse med dødsfald i udlandet skal enten dækkes af afdødes forsikring, betales af boet eller de pårørende. Der kan for eksempel være tale om udgifter til opbevaring, hjemtransport af kiste eller urne og andre udgifter.

På baggrund af dødsattesten, som bliver udstedt af de lokale myndigheder i udlandet, vil den norske repræsentation sende en formel dødsanmeldelse til Skatteetaten i Norge (folkeregisteret) for norske borgere og for udenlandske borgere, som er registreret i det norske folkeregister. Det tager ofte længere tid, end de pårørende forventer, før alle formaliteter er på plads, når en person dør i et andet land end bopælslandet.

Arvingerne skal henvende sig til tingretten, da det er tingretten som varetager såkaldt skifte af dødsbo. Skifte af dødsbo betyder, at arven (det, som den afdøde efterlader sig) fordeles. I Oslo er det Oslo byfogdembete som varetager skifte af dødsbo. I resten af landet varetager den lokale tingret dette.

Der laves ikke boopgørelse i Norge.

Hvem er arving?

Du er arving, hvis afdøde har tilgodeset dig i sit testamente, eller hvis arveloven foreskriver det. Hvis afdøde ikke har oprettet et testamente, er det slægtsarvingerne og afdødes eventuelle efterlevende ægtefælle, som er arvinger. Slægtsarvinger opdeles i tre arverækker, som også kaldes arveklasser.

Arvingerne skal tage stilling til hvordan boet skal skiftes, det vil sige, hvem der skal fordele arven efter afdøde mellem arvingerne. Gennemførelsen af et skifte er reguleret i skifteloven. Tingretten kan vejlede i, hvordan du kan opgøre dødsboet (formue og gæld) efter afdøde. 

Hvordan fordeles afdødes arv?

Det mest udbredte er et privat skifte, hvor arvingerne bliver enige om, hvordan ejendele og formue skal fordeles. Derfor et det vigtigt at fastslå, hvem den afdødes faktiske arvinger er. Hvis arvingerne skal gennemføre et privat skifte, vil tingretten give dem en skifteattest. Denne attest giver arvingerne råderet over afdødes ejendele.

Et privat skifte forudsætter, at mindst én arving overtager ansvaret for afdødes gæld. Arvinger, som ønsker en skifteattest eller andre attester, skal udfylde og underskrive et skema. 

Hvis arvingerne ikke ønsker at påtage sig ansvaret for afdødes gæld eller at fordele afdødes formue og ejendele, kan tingretten på begæring gennemføre et offentligt skifte. Tingretten vil i så fald udnævne en bobestyrer, som skal forvalte boet på rettens vegne. Som regel vil kontakten med arvingerne foregå gennem bobestyreren. Når alle spørgsmål vedrørende bobehandlingen afklaret (herunder salg af ejendele, tvister, dækning af afdødes gæld osv.), vil bobestyreren sende sagen videre til tingretten, som afslutter det offentlige skifte med en kendelse om udlodning (fordeling) til arvingerne.

Boafgift ("arveavgift")

Fra 2014 er der ingen boafgift i Norge. Du skal dog som regel indberette arv til Skatteetaten.