Norske sygedagpenge
Hvad er sygedagpenge?
Du kan have ret til sygedagpenge, hvis du på grund af sygdom eller skade er for syg til at arbejde, og din indkomst derfor er reduceret, eller du helt har mistet din indkomst.
Hvornår har du som arbejdstager ret til sygedagpenge i Norge?
For at have ret til sygedagpenge skal du som udgangspunkt have arbejdet i Norge i 4 uger, og du skal være uarbejdsdygtig på grund af sygdom eller skade. Du kan også have ret til sygedagpenge, selv om du ikke er arbejdstager. Herunder følger en oversigt over de grupper, som kan have ret til sygedagpenge.
Hvis du har haft en løbende indtægt fra opgaver, kan du have ret til sygedagpenge. Uarbejdsdygtigheden skal dokumenteres med en sygemelding fra egen læge. Hvis du ikke har tegnet en forsikring, har du ikke ret til sygedagpenge, før der er gået 16 dage fra den dag, hvor sygdommen/skaden opstod. Du kan med andre ord få sygedagpenge fra den 17. sygefraværsdag.
Du har som udgangspunkt ret til sygedagpenge, hvis du modtager dagpenge ved ledighed. Sygdom medfører, at du ikke er reelt jobsøgende, og i disse tilfælde vil sygedagpenge erstatte dagpenge.
Hvis du kombinerer arbejde med førtidspension, kan du have ret til sygedagpenge ved sygdom.
Hvis du studerer og arbejder ved siden af studierne, kan du have ret til sygedagpenge, hvis du bliver syg. NAV skal i så fald vurdere, om de lægefaglige vilkår er opfyldt.
EØS-borgere/nordiske borgere kan have ret til sygedagpenge fra Norge, hvis de er blevet uarbejdsdygtige på grund af skade eller sygdom og har arbejdet i mere end 4 uger. Arbejdsperioder i et andet EØS-land kan også medregnes.
Som udgangspunkt har du ikke ret til sygedagpenge, mens du opholder dig i udlandet. Der er dog visse undtagelser fra denne regel, men du skal kontakte NAV for at undersøge, om du er omfattet af disse undtagelser, før du rejser.
Hvor mange sygedage har du ret til?
Du kan som udgangspunkt få sygedagpenge i op til et år.
Hvordan søger du om sygedagpenge i Norge?
Du skal kunne dokumentere, at du ikke kan arbejde. Det kan du gøre med en såkaldt "egenmelding" eller en sygemelding. Som arbejdstager kan du melde dig syg via en "egenmelding".
Hvis perioden for "egenmelding" er overskredet, eller hvis du er selvstændigt erhvervsdrivende, skal du kontakte din læge for at få en eventuel sygemelding. NAV behandler som regel sygemeldinger digitalt.
Hvad ser der, hvis du bliver langtidssygemeldt, eller du er kronisk syg?
Du kan få sygedagpenge i op til et år. Hvis du bliver langtidssygemeldt, skal sygemeldingen dog følges op af arbejdsgiver, læge og NAV, for at du hurtigst muligt kan komme tilbage på arbejde igen. Hvis du er arbejdstager, er det din arbejdsgiver, som har hovedansvaret for at følge op på din sygemelding og lægge en plan for at få dig tilbage på arbejde. Hvis du ikke har en arbejdsgiver, er det NAV, der har ansvaret for dette.
Hvis du stadig ikke kan arbejde efter et år, kan du have ret til at modtage ydelser som arbejdsafklaringspenge (AAP) eller førtidspension. Det er NAV, der beslutter, hvilken ydelse der er aktuel for dig i din konkrete situation.
Hvad er reglerne, hvis du har fået en arbejdsskade/erhvervssygdom?
Hvis du er blevet syg eller er kommet til skade som følge af forhold på arbejdspladsen, og du har fået godkendt en arbejdsskade, kan du have ret til ydelser efter mere gunstige regler end normalt. Din arbejdsgiver skal anmelde skaden til NAV senest et år efter, at skaden opstod.
Hvem skal du kontakte, hvis du har spørgsmål?
Du kan kontakte NAV, hvis du har spørgsmål om sygedagpenge.
Hvis du har spørgsmål, eller hvis du er stødt på hindringer i et nordisk land, kan du udfylde vores kontaktformular.
OBS! Hvis du har spørgsmål om behandlingen af en konkret sag eller ansøgning eller andre personlige forhold, skal du kontakte den relevante myndighed.
