De nordiske ministre for miljø og klima opfordrer til klimaambitioner og klimahandling

De foruroligende konklusioner i de seneste rapporter fra FN’s klimapanel (IPCC) understreger blot, hvor presserende det er at iværksætte mere omfattende tiltag i et højere tempo, hvis vi skal tøjle klimaforandringerne.

På COP 27 skal der ske markante fremskridt inden for alle sektorer, så samtlige interessenter finder fælles fodslag i dette altafgørende årti.

Samtlige lande skal sikre, at deres nationalt bestemte bidrag (NDC) og langsigtede lavudledningsstrategier er i linje med 1,5-gradersmålet.

De største udledere (G20), som ikke har gjort dette endnu, er nødt til at gennemføre hurtigere og mere omfattende reduktioner, end de hidtil har forpligtet sig til i deres NDC’er, i god tid inden COP 27 med det formål at bidrage til, at 1,5-gradersmålet stadig skal være inden for rækkevidde.

Finlands minister for miljø og klima, Emma Kari: 

“Den seneste rapport fra FN’s klimapanel understreger behovet for hurtige og effektive tiltag i alle dele af samfundet. Her i Norden har vi meget at byde ind med i forhold til at fremme klimahandling. Takket være vores innovative energi-, affalds- og cirkulære løsninger kan og vil vi gå forrest i indsatsen for at nå klimamålene.”

Norges minister for klima og miljø, Espen Barth Eide:

”Energiomstillingen skal gå hurtigere og stikke dybere, Vi fordømmer på det kraftigste det uprovokerede og ulovlige angreb på Ukraine, som Rusland har foretaget med hjælp fra Belarus. Behovet for uafhængighed af energiimport fra Rusland skal føre til en hurtig og permanent mindskning af energiefterspørgslen og et skift i retning af vedvarende energi.”

De nordiske lande genbekræftede deres mål om at gå forrest i omstillingen til [kulstofneutrale] lavudledningssamfund. Alle de nordiske lande vil gøre en aktiv indsats for at nå 1,5-gradersmålet for den globale opvarmning ved hjælp af ambitiøse mål og implementeringer, så vi kan opnå et klimaneutralt Europa i 2050.

Danmarks klimaminister Dan Jørgensen:

”Behovet for en grøn omstilling er større end nogensinde. Vi ligger ikke i fase i forhold til at nå målene i Paris-aftalen, og med en potentiel global energikrise i horisonten som følge af præsident Putins uberettigede og uprovokerede angreb på Ukraine er behovet for at fremskynde udrulningen af vedvarende energi og udfasningen af fossile brændstoffer mere presserende end nogensinde. Norden har mange af svarene og løsningerne på en mere bæredygtig fremtid.”

Sveriges minister for klima og miljø, Annika Strandhäll:

”De nordiske lande fremhæver klimahandlingernes uopsættelighed, men også de muligheder de indebærer. Ved at sætte skub i omstillingen skaber vi nye job og økonomiske muligheder, så vi kan skabe fremtidens CO2-neutrale økonomier. Nordens politiske beslutningstagere og aktører i det nordiske erhvervsliv kan bidrage med inspiration og løsninger, der kan facilitere omstillingen på globalt plan.”

Mange af løsningerne findes allerede og skal bare opskaleres. De nordiske lande understreger, at de vil:

• opretholde og øge den høje pris på CO2 i deres økonomier som et vigtigt og effektivt værktøj til en langsigtet omstilling til kulstofneutralitet.
• tilstræbe ambitiøse køreplaner, som skal stimulere grønne og konkurrencedygtige brancher og virksomheder.
• sikre, at omstillingen til kulstofneutralitet bliver en retfærdig omstilling, ved at lade den nordiske model og trepartssamarbejdet danne et solidt grundlag for en retfærdig omstilling i de nordiske lande.
• bidrage til implementeringen af metanaftalen fra Glasgow.
• fremme kulstoflagring i skove, jord og geologiske formationer og samtidig tilstræbe en biobaseret økonomi, som vil få en stadig større betydning i de kommende årtier. De nordiske lande har et betragteligt, om end differentieret, potentiale for denne type kulstofbinding. Det kan blive en vigtig del af et fremtidigt internationalt samarbejde, også i en europæisk kontekst.
• fremskynde omstillingen til en mere cirkulær økonomi for at bidrage til opnåelse af klima- og biodiversitetsmålene.
• udvide deres arbejde med ligestilling og styrkelsen af alle kvinders og pigers indflydelse og status i forhold til klimaforandringer i linje med drøftelserne på det seneste FN-topmøde (CSW66) og blive ved med at følge op på denne agenda.

Islands minister for miljø, energi og klima, Guðlaugur Þór Þórðarson:

”De nordiske lande har et væld af grønne løsninger, men vi er nødt til skalere dem op på hjemmebane og eksportere dem til udlandet. Det gælder for vedvarende energi, kulstofbinding og mange andre klimavenlige løsninger. Den overhængende energikrise gør det blot endnu mere presserende at gennemføre en omstilling til ren energi. Vi har opstillet ambitiøse mål for os selv, nu skal vi også handle på dem.”

De nordiske lande har bekræftet, at de vil opretholde deres aktive engagement med internationale partnere med det formål at fremme den globale klimadagsorden og blive ved med at være blandt verdens største bidragydere inden for klimafinansiering, Dette inkluderer en forpligtelse til at overholde aftalen fra Glasgow om udvidet tilpasningsfinansiering, herunder også opfordringen til at fordoble finansieringen fra 2025.