COP26: Grønland tilslutter sig Parisaftalen
Hver dag giver den nordiske pavillon dig adgang til forhandlingerne ved COP26 i Glasgow. I dag besøgte Grønlands statsminister, Múte Bourup Egede, den nordiske pavillon, hvor han offentliggjorde Grønlands ambitioner om en grønnere fremtid.
“Jeg er stolt over, at det nye Naalakkersuisut, Grønlands regering, har besluttet, at Grønland skal tilslutte sig Parisaftalen,” sagde statsminister Múte Bourup Egede.
Den arktiske region er et af de områder på vores planet, hvor effekten af den globale opvarmning mærkes tydeligst, og vi mener, at vi er nødt til at tage et kollektivt ansvar. Det betyder, at vi også må bidrage.
Onlineadgang til de daglige briefinger
Under hele COP26 giver den nordiske pavillon dig adgang til forhandlingerne via daglige briefinger med de nordiske chefdelegerede. Du kan følge disse briefinger, selvom du ikke har akkreditering til COP26. Alle daglige briefinger sendes online. Du kan se vores streamingprogram her:
Mere end 100 arrangementer på den nordiske pavillon
Er du i Glasgow under COP26? Så kom forbi den nordiske pavillon og få et indblik i Nordens løsninger på vores klimaudfordringer. Du kan se hele programmet i et smartphone-venligt format lige her:
Choosing Green
Norden er vores hjem. I alle de nordiske lande, både i byen og på landet, stræber vi efter at leve i harmoni med naturen og skabe bæredygtige samfund.
Men vi er nødt til at gøre mere. Klimaforandringer, forurening og trusler mod biodiversiteten kræver vores opmærksomhed – og at vi gør en indsats. Den nordiske model står også over for udfordringer, der vokser i takt med, at demokrati, integration og inklusion kommer under pres.
I Norden vil vi være verdens mest bæredygtige og integrerede region i 2030. Vi er fast besluttede på, at vi med udgangspunkt i overskriften “Choosing Green”, skal benytte FN’s klimaforhandlinger til at vise, hvad det virkelig betyder.