De nordiske regeringer undersøger mulighederne for at revidere Helsingforsaftalen
Helsingforsaftalen, som blev underskrevet i 1962, er det retslige grundlag for det nordiske samarbejde i Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd. Aftalen blev senest revideret i 1996 i forbindelse med, at Finland og Sverige blev optaget i EU. I sit svar til Nordisk Råd fra februar lagde de nordiske regeringer vægt på, at det nordiske samarbejde, set i lyset af den aktuelle verdenssituation, er vigtigere end nogensinde.
Juridiske konsekvenser bør udredes
En eventuel revidering af aftalen kan få konsekvenser for internationale aftaler og ansvarsområder, hvilket bør udredes, inden man går videre med spørgsmålet. Derfor udpegede regeringerne den 4. april 2025 Elina Pirjatanniemi, professor i jura ved Åbo Akademi, til udreder med ansvar for at granske de juridiske følger af en eventuel revidering. Pirjatanniemi bistås af et team af eksperter i forskellige retslige områder.
– Vi har modtaget Nordisk Råds ønsker og tager dem alvorligt. Når udredningen er foretaget, kan de nordiske regeringer tage stilling til, hvordan de vil gå videre med en eventuel revidering af Helsingforsaftalen, siger den finske minister for nordisk samarbejde Anders Adlercreutz.
Udredningen forventes at være gennemført ved udgangen af 2025, så den kan præsenteres for de nordiske regeringer i starten af 2026.
– Det er tydeligt for enhver, at i den aktuelle og fremtidige geopolitiske situation, så har det formelle nordiske samarbejde både vægt og betydning. Derfor glæder det mig meget, at regeringerne har truffet beslutning om at igangsætte den juridiske udredning, så vi kan få et klart billede af, hvilke muligheder og potentialer der findes, siger Nordisk Ministerråds generalsekretær Karen Ellemann.
