Foreslå kandidater til Nordisk Råds miljøpris 2025
Miljøprisen sætter i år fokus på civilsamfundets bidrag till den grønne omstilling.
Miljøprisen sætter i år fokus på civilsamfundets bidrag till den grønne omstilling.
Kriterier for nominerede
Miljøprisen tildeles en nordisk erhvervsvirksomhed, organisation eller person, som på forbilledlig vis har formået at integrere hensynet til miljø i sin virksomhed eller i sit virke eller på anden måde har udøvet en ekstraordinær indsats for miljøet. Den eller det, som prisbelønnes, skal have et nordisk perspektiv og virke i Norden og/eller i relation til parter udenfor Norden.
Bedømmelseskomitéen vil også lægge vægt på, at initiativet er inkluderende og nyskabende, samt at det har potentiale til at inspirere og skaleres op internationalt.
Årets tema
Med årets tema ønsker Nordisk Råds miljøpris at sætte fokus på, at alle samfundsaktører skal inkluderes for at imødegå klimaforandringerne, gennemføre den grønne omstilling og tage de nødvendige skridt til at beskytte, forvalte og genoprette vores økosystemer.
- Et aktivt og engageret civilsamfund er en forudsætning for den grønne omstilling og afgørende for, at vi kan skabe de nødvendige forbedringer for vores natur og miljø, siger Anna Jöborn, forperson for bedømmelseskomitéen for Nordisk Råds miljøpris.
Civilsamfundsengagement - Et initiativ som aktiverer befolkningen i den grønne omstilling
Uden befolkningens engagement i natur- og miljøspørgsmål, vil det være meget svært at skabe en bæredygtig fremtid. Alle samfundsaktører skal inkluderes for at imødegå klimaforandringerne, gennemføre den grønne omstilling og tage de nødvendige skridt til at beskytte, forvalte og genoprette vores økosystemer.
Når samfundet står sammen og arbejder mod et fælles mål, kan betydelige fremskridt opnås på kort tid. Og tiden er afgørende, når det handler om miljø- og naturbeskyttelse og den grønne omstilling – vi skal skabe forbedringer hurtigt. Dette kan kun opnås med et aktivt og engageret civilsamfund.
Befolkningens engagement kan tage mange former, fra deltagelse i lokale foreninger og organisationer til individuelle initiativer, som fremmer bæredygtighed og miljøbevidsthed. Adfærdsændringer kan gøre en stor forskel i udviklingen af en mere bæredygtig fremtid.
Der er allerede mange eksempler på borgerdrevet videnskab, hvor almindelige mennesker bidrager til videnskabelige undersøgelser, også kendt som "Citizen Science". Eksempler er fugle- og sommerfugleobservationer og bekæmpelse af invasive arter. Disse initiativer er ikke kun vigtige for dataindsamling, men også for at øge bevidstheden og engagementet i befolkningen.
Alle kan foreslå kandidater
Indstillingsprocessen til Nordisk Råds miljøpris er åben for offentligheden og alle kan derfor foreslå kandidater.
Tidsfristen for nominering er 30. april 2025.
Prisen og prisuddelingen
I juni offentliggøres de nominerede til Nordisk Råds miljøpris. Prisen bliver overrakt ved en ceremoni i Stockholm i forbindelse med Nordisk Råds Session til oktober. Vinderen modtager 300.000 danske kroner.
Tidligere vindere
I år uddeles prisen for tredivte gang. Se de seneste års vindere herunder.
2022 Mariehamns stad for Nabbens våtmark
2021 Den Store klimadatabase af Tænketanken Concito
2019 Greta Thunberg (Valgte at takke nej til prisen)
Find listen med alle vindere gennem prisens tredive års historie her
Om Nordisk Råds miljøpris
Nordisk Råds miljøpris blev uddelt første gang i 1995 og har til formål at styrke bevidstheden om miljøarbejdet i Norden. Nordisk Råd uddeler også en litteraturpris, en musikpris, en filmpris og en pris til børne- og ungdomslitteratur.