Gentager forslaget om mærkning af bæredygtige turistmål

24.06.15 | Nyhed
Røros
Fotograf
Thomas Rasmus Skaug - visitnorway.com
Nordisk Råd ønsker at de nordiske regeringer skal arbejde for at udvikle en bæredygtig certificering af turistmål i Norden. Nordisk Ministerråd, som skal godkende forslaget, er imidlertid tilbageholdende over for forslaget om en ny mærkningsordning.

Øget turisme er godt for økonomien men påfører også store skader på naturen i Norden. 

 

En nordisk certificering af turistmål kan bidrage til miljøbeskyttelse og sikre at væksten som følge af turismen klassificeres som bæredygtig. Det mener Nordisk Råds Miljø- og Naturresurseudvalg som gentager sit forslag til de nordiske regeringer om at udvikle en mærkningsordning.

 

Nordisk Ministerråd hævder dog at der kun er en begrænset interesse i de enkelte lande for at etablere en mærkningsordning, men at de alligevel vil vurdere om der eksisterer et sådant behov. Miljø- og Naturresurseudvalget mener at ministerrådet ikke har været tilstrækkeligt offensiv i sin tilbagemelding på forslaget.

 

– Vi er ikke tilfredse med svaret fra Nordisk Ministerråd, og vi vil endnu en gang bede dem om at vurdere forslaget om at etablere en certificering af turistmål. Man skal huske på at der også var modstand i forhold til det nordiske miljømærke Svanen før det blev etableret i 1989. I dag er Svanen et af de mest kende miljømærker i Europa, siger Hanna Kosonen som er ordfører for Miljø- og Naturresurseudvalget.        

Ordfører Hanna Kosonen (Midtergruppen) taler med Øyvind Halleraker (Den konservative gruppe) på deres møde i Skagen.

Ordfører Hanna Kosonen (Midtergruppen) taler med Øyvind Halleraker (Den konservative gruppe) på deres møde i Skagen.

Fotograf
Johannes Magnus

 

 

Det første land i verden

Norge var det første land i verden som indførte en national mærkningsordning for bæredygtige turistmål. Systemet er udviklet af Innovasjon Norge og baseret på internationale kriterier. De hilser en nordisk mærkningsordning velkommen.

 Det er dumt hvis der udvikles fem forskellige nationale ordninger.

Der er som udgangspunkt alt for mange certificeringer. Det er utrolig dumt hvis der udvikles fem forskellige nationale ordninger i stedet for en fællesnordisk ordning, siger Ingunn Sørnes fra Innovasjon Norge.

 

– Nytteværdien af et fællesnordisk miljø- og bæredygtighedsmærke er ekstra stor idet vi gerne rejser på ferie i de andre nordiske lande. Derfor vil et symbol som er kendt i samtlige nordiske lande være en stor fordel for virksomheder som tager ansvar for et bæredygtigt miljø, fortsætter hun.

 

Miljø- og Naturresurseudvalget ønsker at fremme forslaget om certificering af bæredygtige turistmål under Nordisk Råds session den 29. oktober i Reykjavik før det sendes videre til behandling i Nordisk Ministerråd.