Hvor inkluderende er kulturlivet i Norden?

Vem får vara med? Nordisk kulturpolitisk dag i Stockholm

Photographer

Hedvig Franzén-Brunius

Mail Facebook Linkedin Twitter Sign up to newsletter

Vi er nødt til at stå sammen om den kunstneriske frihed. Et stærkt demokrati sikrer, at minoriteter har de samme forudsætninger som andre. Det sagde Sveriges kultur- og demokratiminister Alice Bah Kuhnke ved indvielsen af den nordiske kulturpolitiske konference ”Vem får vara med?” i Stockholm i mandags.

Konferencen tiltrak 400 beslutningstagere, forskere og kulturudøvere fra hele Norden til en diskussion om integration og inklusion i kultursektoren i Norden med afsæt i tre nye rapporter. Arrangementet var en del af Sveriges formandsskabsprogram for Nordisk Ministerrådet 2018, og kultur- og demokratiminister Alice Bah Kuhnke lagde vægt på behovet for nordisk samarbejde:

– Det er meget vigtigt for mig at opbygge nære og gode relationer med mine kolleger i Norden, så vi med kulturens hjælp kan skabe et inkluderende samfund.

Ikke lige muligheder for alle

Resultaterne viser manglende mangfoldighed i de statslige kulturinstitutioner. Andelen af ansatte med udenlandsk baggrund stiger, men ikke i samme takt som i befolkningen som helhed.

– Der er god grund til at undersøge, hvilke hindringer der står i vejen for at øge denne repræsentation, mener Erik Peurell, der fungerer som udreder hos Kulturanalys Norden. På konferencen blev der drøftet ansættelsesprocedurer og efterlyst nye input.

Der er dog store forskelle fra område til område. Orkesterinstitutioner har for eksempel en stor andel ansatte med udenlandsk baggrund i forhold til museumssektoren.

Flest kvindelige chefer i Island

Kønsfordelingen blandt ansatte i den statslige kultursektor i Norden er mere lige, men der er betydelig variation i mulighederne for at opnå magt og indflydelse.

Island er det eneste land, hvor en kvinde har større chancer end en mand for at ende i en chefstilling. Der er 75 procent af de erhvervsaktive chefer kvinder. Det tilsvarende tal for Danmark er 42 procent.

Sammenlignet med arbejdsmarkedet som helhed er de statsligt finansierede kulturinstitutioner helt fremme i førerfeltet. I Island er andelen af kvinder i chefstillinger 38 procent, og i Danmark er tallet 26 procent.

Metoo baner vejen for forandring

– Statistikken viser, at vi ikke har fået alle med, og det er vi nødt til at arbejde videre med her i Norden. Metoo er en samfundsforandring, som skal inspirere os til at takle dagens tema, lighed, ligestilling og integration, sagde Mikael Höysti, som er afdelingschef for kultur i Nordisk Ministerråd, da han afrundede konferencen.

Til trods for at der stadig er store udfordringer, skaber rapporterne gode forudsætninger for forbedringer. Niels Righolt, administrerende direktør for Center for Kunst & Interkultur i København, siger:

– I modsætning til tidligere har vi nu i hvert fald et statistisk grundlag, som belyser området.

Også Karolina Windell, virksomhedsleder for Kulturanalys Norden, satte stor pris på den systematiske indsats for at følge ligestilling og mangfoldighed i den nordiske kultursektor:

– For at kunne forstå hvordan kulturlivet er inkluderende eller ekskluderende, har vi brug for et stabilt videngrundlag. Det er dog lige så vigtigt, at vi får formidlet denne viden. Den nordiske kulturpolitiske dag er en platform for videnudveksling og dialog, som kan bidrage til indsigt og handling.

"Vem får vara med?" blev afholdt af Kulturanalys Norden og Norsk kulturråd i Stockholm den 29. januar 2018. Se program (kulturanalysnorden.se)