Nordisk samarbejde i krisesituationer bør styrkes
På bestilling fra de nordiske samarbejdsministre har den tidligere finske forsvarsminister, Jan-Erik Enestam, skrevet rapporten Nordisk civilt kriseberedskab. På det netop afholdte præsidiemøde i Nordisk Råd har præsidiet drøftet rapporten og de tolv anbefalinger heri med Jan-Erik Enestam.
- Præsidiet i Nordisk Råd ønsker et øget nordisk samarbejde i krisesituationer og ser positivt på anbefalingerne i rapporten Nordisk civilt kriseberedskab. Vi opfordrer derfor Nordisk Ministerråd til at følge op på den og tage konkret stilling til anbefalingerne, siger Annette Lind, vicepræsident i Nordisk Råd.
At Norden bliver bedre til sammen at håndtere krisesituationer i fremtiden er vigtigt. Det er vigtigt for tilliden fra borgerne til myndighederne, for borgerne i grænseregionerne, samfundssikkerheden i Norden og for trygheden hos os alle
Vi skal lære af cornatiden
Nordisk Råd er selv meget optaget af lære af de seneste snart to års cornatid, for at kunne forbedre det nordiske samarbejde i krisetider. Det var derfor hovedtemaet på Nordisk Råds session i sidste måned, hvor Jan-Erik Enestam også fremlagde sine anbefalinger. De anbefalinger, ønskede præsidiet på dagens møde at drøfte videre med Enesteam med henblik på det videre politiske arbejde for et styrket kriseberedskab i Norden.
- At Norden bliver bedre til sammen at håndtere krisesituationer i fremtiden er vigtigt. Det er vigtigt for tilliden fra borgerne til myndighederne, for borgerne i grænseregionerne, samfundssikkerheden i Norden og for trygheden hos os alle, lyder det fra Bertel Haarder, præsident i Nordisk Råd.
12 konkrete anbefalinger
I løbet af andet halvår af 2021 har Enestam gennemført en lang række interviews og har på baggrund heraf kommet med 12 anbefalinger til at styrke et nordisk samarbejde i krisesituationer. Anbefalingerne fremhæver blandt andet vigtigheden af forebyggende tiltag som fx fælles analyser og øvelser i forskellige krise-scenarier samt fælles indkøb af vacciner og opbygning af beredskabslagre. Derudover tættere koordination og informationsudveksling herunder ”early warning-systemer”, når en krise rammer. Vigtigheden af at involvere både private parter og den frivillige sektor, fx i grænseregionerne, indgår også.