Øresundsbroen har fortsat et uforløst potentiale

"Der er aldrig kommet noget godt ud af at isolere sig. Broen er et signal om fællesskab, samhørighed og tro på, at vi godt kan. Broen er det modsatte af "sig selv nok", isolation, nationalisme og indelukkethed." Sådan sagde tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen i sin tale ved åbningen af Øresundsbroen den 1. juli 2000.

Det gik godt i en lang periode, og landene efterlevede visionen for den nye forbindelse over Øresund, men i de senere år er der kommet flere og flere mørke skyer på himlen. Det kulminerede da pandemien ramte Norden i marts 2020, og køerne på broen blev symbolet på de lukkede grænser.

Netop derfor stod Øresundsbroens betydning og fortsatte potentiale højt på dagsordenen, da Udvalget for Vækst og Udvikling i Norden holdt møde under temasessionen i slutningen af juni. 

Administrerende direktør for Øresundsbroen, Linus Eriksson, er en engageret fortaler for Øresundsbroens betydning for regionen. Han var inviteret af Udvalget for Vækst og Udvikling for at give et perspektiv på broens samfundsmæssige betydning.

– Der er sket meget i de sidste 20 år. En lille, men interessant, pointe er, at der sidder 423 danske bestyrelsesmedlemmer i skånske selskaber i dag. Det viser, at vi står sammen som lande. Selv i vinter da grænserne var næsten helt lukkede, var de eneste undtagelser pendling og fragt. Dengang pendlede cirka 8.000 mennesker over broen. Det går ikke at lukke broen længere, siger Eriksson.

Det kostede 37,8 milliarder svenske kroner (2000-tal) at bygge Øresundsbroen. Det var mange penge for 20 år siden, men broen har bidraget til så meget mere end blot transport af gods og personer over Øresund.

Uden broen havde København sikkert ikke fået bydelen Ørestad, Metroen samt tog til Kastrup fra både Danmark og Sverige.

På den svenske side kom bydelen Hyllie i Malmø, Citytunneln, 70 hovedkontorer for erhvervslivet, ESS (European Spallation Source) i Lund og Medicon Valley i Øresundsregionen.

Båndene mellem Danmark og Sverige er stærke fra flere forskellige perspektiver, både når det gælder erhvervslivets eksport, samfundsudvikling og turisme.

• Danmark er Sveriges fjerdestørste eksportmarked.
• Sverige er Danmarks tredjestørste eksportmarked.
• For Bornholms 40.000 indbyggere er den mest almindelige vej til og fra resten af Danmark via færge til Ystad og videre gennem Skåne og over Øresundsbroen.
• 10.200 svenske sommerhuse har i dag danske ejere. Desuden har 10.300 svenske sommerhuse tyske ejere, mens 12.600 sommerhuse har norske ejere.

Øresundsbroens udvikling gik i den rigtige retning i 10 år. Det kulminerede med 19.800 pendlere over broen hver dag. Derefter fulgte en periode med stagnation.

Efter 15 år med grænseløs trafik over broen har tre hændelser siden 2015 resulteret i grænsekontrol og delvist lukkede grænser. Flygtningekrisen i 2015/2016 medførte, at Sverige indførte grænsekontrol. Et bombeangreb i København i 2019 medførte, at Danmark indførte stikprøvekontrol ved grænsen. Så kom pandemien i 2020, hvor først Danmark og derefter Sverige delvist lukkede grænserne. 

– Først og fremmest er der opstået en utryghed siden 2015. Kan jeg regne med, at jeg kommer hjem fra arbejde, så jeg kan hente børnene i børnehaven? Den utryghed har skabt en barriere i forhold til at tage et job på den anden side af broen, påpeger Eriksson.

Den usikkerhed er bare blevet forstærket under pandemien. Formand for Udvalget for Vækst og Udvikling, Pyry Niemi, har selv været aktiv i arbejdet med grænsehindringer. Han mener, at der er meget at lære af det, der er sket mellem landene under pandemien.

– Pandemien har været en forfærdelig og mørk tid for menneskeheden og det nordiske samarbejde. Samtidig må vi håbe, at vi har lært noget af det, og at vi kan vende tilbage til tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussens vision om ikke at isolere os og ikke lade nationalismen styre, siger Niemi.

Ifølge Eriksson er der stadig et uforløst potentiale i Øresundsregionen. Han pointerer, at regeringerne skal løse de skattespørgsmål, som har ramt både privatpersoner og virksomheder.

– Samtidig har vi måske behov for en ny symbolsk handling fra den danske og den svenske statsminister. Måske skulle de mødes på Peberholmen (midt i Øresund) i forbindelse med en konference eller lignende. Det er et vigtigt signal at vise, at vi er naboer igen, siger Eriksson.

Han har flere argumenter i skuffen. Blandt andet ligger der et potentiale i, at Københavnsområdet har mangel på arbejdskraft, mens Skåne har en relativt høj ledighed. Der er også en række andre drivkræfter, såsom forskelle i lønniveau, valuta og prisniveau samt boligpriser.  Eriksson minder statsministrene om deres egen vision om Norden som verdens mest bæredygtige og integrerede region.

– Det er den, vi skal finde tilbage til, siger Eriksson.