Uddannelse får flygtninge i arbejde

27.04.19 | Nyhed
Flygtninge på arbejdsmarkedet
Photographer
Igor Ovsyannykov
Ny rapport stiller skarpt på, hvordan Danmark, Sverige og Norge klarer sig indbyrdes, når det handler om at hjælpe flygtninge ind på arbejdsmarkedet – samt hvilke indsatser, der ligger bag. Uddannelse har vidst sig effektivt i Norge og Sverige.

- Denne nye viden om indsatser, der kan hjælpe flygtninge i arbejde, er vigtig for de nordiske lande. Når integrationsindsatser virker, så skal vi dele dem. Det giver en merværdi for de nationale myndigheders indsatser. En værdi som i sidste ende gavner den enkelte flygtning, siger Christina Springfeldt, afdelingschef for Kundskab og Velfærd i Nordisk Ministerråd om rapporten: Nordic integration and settlement policies for refugees. Bag rapportens konklusioner ligger en analyse af 200.000 nyankomne flygtninges integrering på arbejdsmarkedet i Danmark, Sverige og Norge over 10 år.

Denne nye viden om indsatser, der kan hjælpe flygtninge i arbejde, er vigtig for de nordiske lande. Når integrationsindsatser virker, så skal vi dele dem. Det giver en merværdi for de nationale myndigheders indsatser. En værdi som i sidste ende gavner den enkelte flygtning.

Christina Springfeldt, afdelingschef for Kundskab og Velfærd i Nordisk Ministerråd

Nøglen til succes for flygtningene

Rapporten viser, at overgangen fra ledighed til jobmarkedet er lav de første år efter, at flygtningene har bosat sig. Men andelen af nyankomne flygtninge, der lykkedes med at få arbejde stiger efter en årrække. Grunden til den svære start er, at flygtningene kommer af nød og ikke bevidst på forhånd har skabt sig kompetencer til naturligt at indgå på det nordiske arbejdsmarked, påpeger medforfatter Vilde Hernes, fra universitetet i Oslo og siger:
- Rapporten viser, at uddannelse af flygtninge giver resultater for både Sverige og Norge på den længere bane. 

Integrering er også ligestilling

En anden indsigt, rapporten bidrager med, er, at Norge er lykkedes bedst med at få flygtningekvinder på arbejdsmarkedet. En af grundende til, at Norge performer relativt godt her er et opgør med myndighedernes tidligere manglende fokus på ligestilling – herunder kvinders ret til arbejde, hos flygtningegrupper, påpeger forhenværende direktør i Integrations- og mangfoldighedsdirektoratet og rådmand i Drammen, på lanceringsseminaret i Oslo Kongrescenter.  

Nordisk forskerhold står bag

Projektet, som er financierer af Nordisk Ministerråd har været ledet af Kristian Rose Tronstad, seniorforsker ved By- og regionforskningsinstituttet (NIBR) ved OsloMet Projektgruppen har bestået af Pernilla Andersson Joona, forsker ved Institutet for social forskning (SOFI), Stockholms universitet. Jacob Nielsen Arendt, forskningsleder ved Rockwool Fondens Forskningsenhed og Vilde Hernes, PhD-stipendiat, Institutt for statsvitenskap, Universitetet i Oslo.
 

Norge har væsentlig bedre beskæftigelsesniveau for flygtningekvinder og beskæftigelsesgabet mellem mænd og kvinder er mindre i Norge end i Sverige og Danmark.

 


Sverige har de bedste resultater for flygtningemænd, som indvandrer i alderen 46-55 år, Norge for dem i alderen 26-45 år, og Danmark for dem i alderen 20-25 år.

 

Danmark har højest estimeret andel beskæftigede inden for alle uddannelsesniveauer de første to år efter, de har bosat sig.

 


Norge har de bedste beskæftigelsesresultater over tid for flygtninge med ingen eller lav uddannelse.

 

Integreringsforløbet for flygtninge med videregående og højere uddannelse med længere bosættelse er bedst i Norge og Sverige.

Nøglepointer fra rapporten
Contact information