Ane Barmen

I ungdomsromanen Draumar betyr ingenting ("Drømme betyder ingenting”, ikke oversat til dansk) møder vi Louise på 17 år, som er flyttet hjemmefra for at studere. Det er sommerferie, og hun vender tilbage til sin hjemby, fordi bedstemor er død, og der skal være begravelse. Hjemkomsten og de sørgelige omstændigheder vækker smertefulde minder fra året før, da hendes bedste ven, Tormod, døde i en ulykke.

I gensynet med sin mor, storesøster og en tidligere veninde fremstår Louise nedtrykt, selvoptaget og afvisende. Hun skubber familie og venner væk og bliver stående for at observere dem udefra. Alt i byen minder hende om Tormod. Det er lettere at drikke øl som smertelindring end at vise sin sårbarhed og snakke om de vanskelige ting.

I løbet af sommeren kommer Louise i direkte nærkontakt med sorgen over Tormod, hvilket betyder, at hun også langsomt begynder at nærme sig menneskene omkring sig. Måske er mødet med den gamle og demente Karen en vigtig katalysator? Selvom aldersforskellen mellem Louise og Karen er stor (den ene er på vej ind i livet, og den anden er på vej ud), mødes de i et fælles "nu", som begge oplever meningsfuldt på hver sin måde.

Barmen har et skarpt blik, og han skildrer både Louises indre liv og miljøet omkring hende med præcise detaljer og effektive dialoger. Hun tør dvæle ved forskellige følelser, stemninger og scener. På den måde kommer læseren tæt på både handlingen, miljøet og personerne. Selv om historien rummer en underliggende alvor, er fortællerstemmen præget af en lavmælt humor og en sorgmunter stemning.

Draumar betyr ingenting er en rørende og overbevisende roman, hvor hverdagsagtige situationer får en eksistentiel betydning. Det er en bog, som på en troværdig, nærværende og sanselig måde indfanger det komplekse og sitrende spring fra ungdommen til voksenlivet.

Ane Barmen er født i 1984. Hun er uddannet skuespiller og musikforsker. Draumar betyr ingenting er hendes debutroman. Bogen har fået Brageprisen, og den har fået gode anmeldelser i Norge.