Auður Jónsdóttir

Auður Jónsdóttir har i de seneste ti år vundet sig frem til en plads som en af Islands forreste romanforfattere.  Hendes roman, Dem i kælderen (2004), blev nomineret til Nordisk råds litteraturpris, hun har modtaget den islandske litteraturpris for skønlitteratur og er blevet nomineret til den islandske litteraturpris for faglitteratur for sin børnebog om Halldór Laxness. Auðurs første roman, Stjórnlaus lukka (Ustyrlig lykke), udkom i 1998, og siden da har hun udgivet fem romaner og fire børneboger.

Hendes bog Uvilkårligt, som nu er nomineret til Nordisk råds litteraturpris, er en autobiografisk roman. Selvom romanens personer bærer andre navne end Auður og hendes familie gør i det virkelige liv har hun ikke lagt skjul på, at det er hendes eget liv, der danner grundlag til romanens handling.

Uvilkårligt fortæller om den unge kvinde Eyja, der er kommet galt af sted i livet. Et sneskred rammer den lille landsby hvor hun har tilbragt en del af sine teenageår, hvorpå hun flytter dertil og gifter sig med en tyve år ældre, alkoholiseret sømand. Hendes mor og bedstemor (morfar er en stor forfatter, der engang fik „den fine litteraturpris“ i Sverige), bliver enige om, at redde Eyja fra det liv hun har valgt og fra sig selv. Hun skal til Sverige, sammen med en af morens gamle venner, den eventyrlige „Skidronning“ fra Vestfjordene, som skal drive en sommerlejr for islandske børn i Sverige. Eyja skal hjælpe med børnene, men først og fremmest skal hun få tid til at skrive sin første roman.

Skilsmissen og rejsen til Sverige er ment som et nyt ophav, men giver også anledning til et opgør med fortiden, med Eyjas egen fortid, og hendes forældre. Hun er vokset op hos frigjorte hippie-forældre, som deler de fleste af sin generations ulemper og fordele. Hun er elsket, men har vokset op med evige fester og alkoholmisbrug. Da hun, mange år senere, sidder overfor en udenlandsk journalist og skal interviewes om sine romaner, overvejer hun at svare: „Jeg skriver, fordi jeg altid har været omgivet af mennesker, der lider af en uudslukkelig tørst. De bæller alkohol som et spædbarn brystmælk. Og jeg længes efter at forstå hvorfor. Men misforstå mig ikke, jeg er disse mennesker dybt taknemmelig. De har givet mig alt, og uden dem var jeg ikke mig.”  På mange måder er Eyjas opvækst meget typisk for nordisk ungdom i 70‘erne og 80‘erne, og elementer af den er let genkendelige for en hel generation.

Det som gør Uvilkårligt til en enestående autofiktiv roman er først og fremmest to ting: det ene er  forfatterens enestående sproglige og stilistiske sikkerhed, hendes prosa er øm og følelselsesladet, men rummer også en meget fin og sart ironi. Det andet, og afgørende for bogen, er fortællerens enorme kapacitet for empati. Bogen fremstiller en række meget smukke, sammensatte og ærlige portrætter af mennesker fra forfatterens liv, ikke mindst kvindeportrætterne; de tre generationer, Eyja, hendes mor og mormor, er stærke kvinder, men også sårbare. Den overvældende og fandenivoldske ”Skidronning“ Rúna er også enormt godt tegnet op, på grænsen af det absurde og groteske men dog et kraftcentrum af varme og følelser.

Uvilkårligt er en roman om at blive voksen, og at blive forfatter, et opgør uden bitterhed, med empati og dyb forståelse som hovedtemaer.

Jón Yngvi Jóhannsson