Emma Adbåge

I Emma Adbåges Naturen (ikke oversat til dansk) går menneskene i en lille by fra at elske naturen til at være frustreret over den. Naturen nægter at følge menneskenes vilje, selvom de dyrker fløjlsblomster, asfalterer, fælder det store lindetræ og griller flanksteak over det bål, som grenene er blevet til.

Adbåge viser, at hun kan håndtere en af de allersværeste litterære udtryksformer, satiren, som med sin effektive genkendelse og præcise timing får latteren til at stikke i halsen. Samtidig holder Adbåge hele tiden barnet i hånden og viser, at det er de voksnes forfængelighed og uvilje mod at tilpasse sig naturen, som barnet kan grine af.

Hver årstid beskrives med udtryk, som mange nok genkender: Hvor meget vi elsker efteråret, de smukke blade, vinterens kælketure, foråret med sin friske duft og sommeren med sol og strand. Men hvad sker der, når bladene bliver brune, der falder for meget sne, havearbejdet gør ondt og solen er for varm?

Emma Adbåges illustrationer er en perfekt afbildning af menneskets forfængelige forsøg på at tæmme naturen.  Naturen er farve med kraftfulde, store laveringer. Den er centrum for hvert opslag, konstant nærværende, men altid i forandring. Vi mennesker må nøjes med at blive tegnet ovenpå med små, rystende blyantstreger. Adbåge arbejder med perspektivet for at beskrive, hvor forskruede vores irrationelle handlinger er. I begyndelsen af bogen hersker en vis grad af harmoni, men for hvert opslag forvrides alting mere og mere. De voksnes proportioner er helt trukket ud og slynger sig over opslagene i et kaotisk mylder. Børnene, som afbildes mere korrekt, forsøger at følge med, så godt de kan. Til sidst, når harmonien er genoprettet, og naturen har gjort, hvad den skulle, korrigeres perspektivet igen. 

Som nævnt kan Adbåges bog læses som en satire, men den kan også læses som en bog om klimakrisen, og hvordan den menneskelige faktor i allerhøjeste grad er indblandet. Bogen bliver dog aldrig en pamflet. I stedet har den karakter af et troldspejl, hvor mennesket kan se, hvor latterligt lille det er i forhold til naturens kraft.