Gabriella Sköldenberg

Angelica og Sandra er kusiner. De er født den samme dag, bare med et års mellemrum. De har altid leget sammen og tilbragt somrene sammen hos deres morfar. Sandra er ikke bare ældst. Hun er også uregerlig og aggressiv, og så vil hun altid bestemme. Angelica er eftergivende og rolig, og hun gør det, som hun bliver bedt om. Sådan har det i hvert fald været hidtil. Denne sommer, den trettende sommer, er der noget, der er anderledes. Da de mødes igen hos morfar er Sandra forandret. Hun opfører sig ordentligt og gør uden videre alt det, som de voksne beder hende om. Men der ligger noget andet under overfladen, og det, der først fremstår som harmløse lege, udvikler sig efterhånden til et komplekst psykologisk spil med farlige fortegn.

Trettonde sommaren (ikke oversat til dansk) er freelanceskribenten Gabriella Sköldenbergs skønlitterære debut. Romanen væver et komplekst net af mellemmenneskelige relationer, lige fra distancerede og fraværende forældre, som planter destruktive normer i deres børn, til magtspillet mellem de unge. Den handler om behovet for at blive set, forstået og accepteret. Om udsathed, sårbarhed og skrøbelighed. Og om loyalitetens grænser. Den handler om at styre et andet menneske og om at lade sig styre direkte frem mod katastrofen.

Med nerve og drive skriver Gabriella Sköldenberg en fortælling frem, som griber fat i læseren. Hun gør det med en poetisk præcision i sproget, nuancerede miljøbeskrivelser og et fantasifuldt billedsprog. Især skildringen af interaktionen mellem de to kusiner er værd at fremhæve, men også hvordan hun med dygtigt opbygger handlingen i fortællingen. Mens Sandra skifter mellem provokation og ligegyldighed, psykisk vold og kontaktsøgende adfærd, kan vi som læsere ikke gøre andet end at vende den ene side efter den anden med den samme blanding af skræk og begejstring som Angelica – og bare lade det ske.