Inga Ravna Eira

Bogen Gáhttára Iđit / Vokterens Morgen / The Guardian’s Dawn (oversat til norsk og engelsk i samme udgave) er både en ordkunstnerisk og virtuel gave. Læsningen af bogen kan skabe en uventet og ophøjet dimension ved at tekstens rytme, gentagelser og skildringer i kombination med fotografierne opleves som en sammensmeltet enhed.

Jeg ser restene

av offergaver

og undres

hvem etterlot dem

og når

(s. 34)

Bogen er et spejlbillede af de mange lag med dobbelt kommunikation, som netop præger samisk poesi og joikestrofernes særpræg. Denne bog udfordrer læserne til at lytte til og føle på, hvad det er for en slags hjerteslag fra en svunden tid, som det samiske liv repræsenterer. Pasning af rensdyrflokken, naturens spisekammer og naturmenneskets overlevelsesånd.

Bogen åbner de åndelige døre, og det er ikke de døre, som man kan se med det blotte øje, men de døre, som frigør dine følelser. Når selv ikke urmenneskets viden eller erindring længere slår til, appellerer digtenes stemmer til at have tiltro til de kræfter, der findes i åndeligheden.

Digtenes allitterationer og assonanser lokker læseren til at synge med på joikestroferne og rensdyrhyrdens højlydte tilråd til sin vogterhund. Digtenes stemmer giver læseren kendskab til gamle, traditionelle samiske ord på en naturlig måde.

I nogle af digtene, som minder om rap, kan man nærmest høre tarmene rumle i deres enkle lydsymfoni, som alligevel er så avanceret i en nutid, der virkelig kræver overlevelsesstyrke. Digtene kan også opleves som takkebønner for de madvarer, som naturen og rensdyret skænker.  

I enkelte sekvenser overvældes man af digtenes musikalitet, fordi det musikalske udtryk nogle gange næsten kan overdøve selve budskabet i dette mesterværk, som er skrevet af Inga Ravna Eira. Det er netop følelsen af lydmalende visualitet, som præger nærheden mellem læser og digtværk – såkaldt onomatopoietikon.

Digtene følger sporet af samernes kulturarv og værdierne fra de tidligste tider til nu. Bogens indhold giver forståelse for, hvordan samernes livsgrundlag har ændret sig og med hvilken pris. Tidligere måtte samerne finde sig at blive skældt ud og nedgjort uden at tage til genmæle. I nyere tid har samerne rejst sig i samlet flok for at modsætte sig overgreb og kræve retfærdighed.   

Jeg skaper

og former jo

Jeg forteller jo

og joiker

Jeg får det jo til

og mestrer det

Jeg kan det jo

Ja jeg kan det jo

ja kan det 

(s. 43)