Isabella Nilsson

En dag, da Isabella Nilsson lytter til radioen, hører hun en berømt skuespiller messe:

Og der, midt i den sætning, går strømmen. Samtidig begynder det at tordne udenfor. Da strømmen vender tilbage, er skuespillerens ord borte. Nu høres en kvinde, som taler om multebærsyltetøj.

Og det er præcist sådan, det er at læse Isabella Nilsson. Hendes En bok för Ingen (ikke udkommet på dansk) er en bog, som inviterer og byder op, og selv når man bliver afbrudt, og selv om noget måske dør, så fødes der nye tanker. Vi befinder os under alle vejrlig og i alle verdenshjørner. Det er et vidunderligt gennemtræk.

Isabella Nilsson tager afsæt i Friedrich Nietzsches aforismesamling Den muntre videnskab (1882) og skaber ud fra Nietzsche og sig selv både afkobling og tilkobling. Man føler sig klog, når man læser, og samtidig stiller man spørgsmål til sig selv, og det man før troede, at man vidste. Hun går i nærkamp med essayets mange udfordringer, og hun er sandelig ikke bange for at afprøve dets grænser.

Hvad betyder det? Jo, at Isabella Nilsson forholder sig frit til forlægget – hun har kun overtaget overskrifterne og naturligvis den kække attitude. Alt kan således gøres til genstand for en skarp analyse, som er forfattet med en let hånd. Nilssons sproglige gehør er slående, og hun udnytter alle ordenes muligheder for at få nye betydninger. Hun skriver om kristendommen, egoismen, barndomsvenner, samvittighed, logikkens herkomst, begæret efter lidelsen, sult og appetitvækkere – og hun overrasker ved altid også at omfavne de emner, som man forsøger at undgå.

Isabella Nilsson (født 1989 i Skövde) debuterede i 2011 med ungdomsromanen Verklighetsprojektet. Nonsensprinsessans dagbok (2018) blev nomineret til Nordisk Råds litteraturpris i 2019. I sin seneste bog, som er både humoristisk og urovækkende, tager Nilsson os med på nye opdagelsesrejser. For eksempel fortæller hun, at hun er steget af toget i Paris tre gange, men det er aldrig lykkedes for hende at ankomme til noget andet, end det som hun har læst om byen. Hun skriver og (be)viser elegant, at det er mere interessant at dividere med sig selv end at multiplicere med sig selv. Med En bok för Ingen udmærker Isabella Nilsson sig som en af Sveriges yngre begavelser på forfatterhimlen. Hun har skrevet et skarptmejslet værk, hvor hver eneste sætning synes at være vejet på en guldvægt.