Jacob Anderskov

Jacob Anderskov
Photographer
Mike Højgaard
Nomineret for værket ”Resonance”

Jacob Anderskov er som komponist, pianist og orkesterleder blevet beskrevet som”belonging to the most extraordinary artists of contemporary music” (Jazz Podium, Germany, May 2010), og har modtaget utallige priser senest ”Årets Jazzkomponist 2013” ved Danish Music Awards Jazz.

Den evigt søgende komponist og pianist har med værket Resonance fra 2016, (bestående af 8 kompositioner med instrumenteringen 3 strygere, percussion og piano) ønsket at facilitere det ægte møde mellem forskellige æstetikker og musikkulturers praksisser og sensibiliteter, hvor alle deltagende musikere er frie til at udtrykke sig fra egen æstetik i den situation som mødet skaber samt er tro mod egen tilgang til både klang og frasering. Resultatet er at strygernes tekstur og timbre bliver en integreret del af musikken. Man kan sige at strygernes mere ”stramme” gennemkomponerede afsnit står i spændingsfyldt kontrast til piano og percussions åbne improvisationer og der er en succesfuld blanding af kontemporalitet i udtrykket og poesi i tilgangen.

Under indspilningen af værket døde een af Jacob Anderskovs største inspiratorer, komponisten og musikeren Ornette Coleman. Derfor er første komposition en fortolkning af What reason could I give skrevet af Coleman.

Den klarhed værket fremstår med og den succesfulde leg med æstetik i både kompositionen og udførelsen gør Jacob Anderskov til en af de mest  afklarede og kunstnerisk modne skabere indenfor sit felt i disse år.