Johan Ehn
Anton er lige blevet student og har fået job i hjemmeplejen. Hans føler sig både pirret og usikker i den nye og spændende relation med Peter. Den anden store passion er hestene i stalden, hvor han rider. Omtrent 90 år tidligere trænes to drenge, Sasha og Janek, til gymnaster på et børnehjem i Tjekkoslovakiet. De flygter fra børnehjemmet og skaber sig en tilværelse som ridende akrobater i et omrejsende cirkus. Lidt efter lidt begynder de at forstå, at det stærke bånd de har til hinanden er mere end bare et venskab. Fire unge mænd, to i nutidens Stockholm og to i mellemkrigstidens Europa, hvis veje kommer til at krydses via Antons nye arbejde. Den snart hundredårige mand, som han er begyndt at tage sig af, er en af akrobaterne.
Hästpojkarna (ikke oversat til dansk) er skuespilleren og dramatikeren Johan Ehns anden ungdomsroman. Han debuterede i 2017 med Down under. I sin nye bog blander han fiktion med historiske begivenheder. Hästpojkarna er en rig fortælling, som spænder fra skildringer af den svenske ældrepleje i det 20. århundrede, til jordlugtende spiltov og cirkusmaneger og 30'ernes hemmelige bøssebarer i Berlin. Han skildrer en overbevisende omsorg og ømhed mellem brugeren og omsorgspersonen, mellem hestedrengen og hans hest, mellem elskende.
Og lige så troværdig er beskrivelsen af nazismens fremvækst i Tyskland, og hvordan den ikke kun rammer jøder, men også andre stigmatiserede grupper. Når Sacha og Janek begynder at opsøge miljøer, hvor det er muligt at udtrykke deres kærlighed, kan vi følge, hvordan mennesker, som før var frie og levende rammes af det ekstreme højres fremfærd. Parallellerne til nutidens Europa er også tydelige. Anton lever i en tid og i et land, hvor han åbent kan vise sin kærlighed til sin kæreste på en bar, men hvor højrepopulismen vinder mere og mere frem. Efterhånden som han i sin kontakt med den ældre mand begynder at forstå hans historie, vækkes der også en bevidsthed i ham selv.
Hästpojkarna er en vigtig og rystende roman, som trækker foruroligende paralleller ind i vores egen tid. Den beskriver et historisk forløb, men den giver også indsigt i, hvor hurtigt man kan miste den frihed, som man har fundet. Den er rig på dimensioner og vidner om et enormt researcharbejde. Men frem for alt er den velskrevet i et sprog som taler til alle. Ehn brillerer i kærlige skildringer af trøstende hænder og sanselige beskrivelser af det taktile og fysiske i heste- og cirkusliv. Han fanger sine læsere fra den første side og helt frem til den overraskende, men alligevel så velforberedte slutning.