Karen Anne Buljo & Inga-Wiktoria Påve (ill.)

I bogen Guovssu guovssahasat (”Guovssu og nordlyset”, ikke oversat itl dansk) fortæller Karen Anne Buljo en samisk traditionel fortælling om, hvordan det farlige, farveløse nordlys fik farver. Bogen Guovssu guovssahasat tager udgangspunkt i samisk mundtlig traditionel fortællekunst og fortællingen om, hvordan nordlyset fik farver. Samerne har altid advaret deres børn mod at udfordre naturkræfterne gennem fortællinger. Der lurer farer overalt, og børnene bliver tidligt opdraget til at tænke selvstændigt.

At handlingen i bogen afspejler netop dette, får vi indblik i, da moren fortæller sine børn om, hvorfor det er så farligt at udfordre og tirre lyset uden farver. Børnene i fortællingen lærer om lysenes konkurrence om farverne og om midnatssolen og regnbuen, der fik deres farver. Nordlyset blev farveløst og var nu på evig jagt efter farver. Moren prøver at få børnene til at forstå, at de skal være på vagt, fordi dette lys kan være yderst farligt.

Børnenes nøgle til beskyttelse mod mange af de mytologiske farer er sølvamuletterne, og moren beder dem om at vise dem frem, hvis der kommer fremmede til deres hjem, mens forældrene er ude ved renerne Børnene får strenge ordrer om ikke at forlade deres lavvo, men de bliver lokket af de andre børn. Mens de største børn er ude at lege, kommer lillebroren Guovssu ud, og han udfordrer og tirrer Nordlyset med en ældgammel samisk remse. Lillebror bliver taget af Nordlyset. De største børn ser det til deres store forskrækkelse, og de prøver at fange lillebror, men de bliver selv suget ind i dette mægtige lys.

Det er dette syn, der møder forældrene, da de ankommer til siidaen/hjemmet, og de beder deres børn om at løsne de farverige silkesjaler og sølvamuletterne. Og når de gør det, slipper Nordlyset taget, og børnene kan lande hos mor og far.

I den samiske fortælletradition brugte man fortællinger i opdragelsen af børn i stedet for forbud og påbud. Sådan vejledte man børnene. Fortællingen om, hvordan nordlyset fik farver, er et godt eksempel på en sådan fortælling. Ifølge den samiske tradition bør man ikke tirre nordlyset, for så kan det gå galt, ja nordlyset kan tage børnene. Alle bør vise respekt for nordlyset og andre himmellegemer. Denne tradition er stadig levende.

Forfatteren har skrevet en spændende bog om, hvordan nordlyset fik farver Inga-Wiktoria Påves farverige illustrationer er med til at gøre fortællingen i bogen levende og spændende.

Det er vigtigt, at forfatteren synliggør den samiske fortællertradition. Hun har skrevet en bog på baggrund af den traditionelle samiske fortælling om nordlyset og gjort den tilgængelig for børn. Bogen er også aktuel, når man tænker på den globale interesse for nordlyset.

Bogen er let at læse og let forståelig for børn. Inga-Wiktoria Påves illustrationer er naturalistiske og udtryksfulde. Illustrationerne har et flot farvevalg, som understreger mystikken i bogens fortælling.