Linda Örtenblad

Linda Örtenblads anden bog, Kartotek över döda och återuppståndna ("Kartotek over døde og genopstandne", ikke oversat til dansk), er en samling noveller, som også udgør en større fortælling – den om liv og død og meget af det, som findes derimellem. 

Forfatteren tager os med til steder, som vi genkender, men snart opdager vi, at vi egentlig aldrig har været der. Det er kirkegårde, loftsrum, kyststriber, gader hvor en rustvogn kan komme kørende når som helst, kældre. Hun holder os i hånden på vores langsomme vandring og præsenterer os nænsomt for dem, som hun ønsker, at vi skal møde, sådan at vi til sidst møder os selv.

Der er en ensomhed i disse indre monologer, som får os til at fryse. Der er kaffe, som bliver køligere. Der er strømafbrydelser, men også mennesker, som er deres egne energikilder. Ja, alle disse temperaturer medfører, at det og de, som er stivnet, får nye pulsslag. Der er noget nyt, der banker på vores dør, som vi skal lukke ind og lytte til. 

Vi tæt på naturen. Det realistiske er det overnaturliges nabo. Vi tømmer lejligheden, når en er død, så nyt liv kan flytte ind. Vi er i alle slags lys. Måske mest af alt i det lave sollys. Linda Örtenblad belyser liv så musikalsk og nøjagtigt, at hun også omskriver liv. Som om hun skal minde os om spørgsmålet: Hvem siger, at det som har været, skal forblive sådan? 

Alt må tage sin tid. Der luntes videre, men det bliver aldrig langsomt. 

Gennem alle disse skæbner, som spredes for alle vinde, findes en frygt, som man troede, at man kun kunne føle, da man var barn. Men nej, her er ingen skrækhistorier, ingen simple effekter, intet som vender op og ned på det hele, og som har en enkel forklaring. Det er snarere en tilstand, der er meget dygtigt skrevet frem. En fortælling som er så sikker på, at vi kan klare udsvævelserne, at vi for eksempel kan lytte til, hvad fortællerens mor siger, samtidig med at vi lærer at vente på mere, og hvad der skal siges. Dette er nu. Det var dengang. Og nu dengang?  

Örtenblad er ikke ligesom nogen anden svensk novelleforfatter. Hun fremmedgør verden for at gøre den – ikke begribelig – men måske bare mere virkelig. I novellerne er der en febril og nervøs stemning, som kan få en til at tænke på Kafka og Poe. Hun er ikke interesseret i at lægge ting pænt tilrette, men hun er mere optaget at vække undren og skabe besvær. Med andre ord præcist det, som litteratur skal gøre. 

Hvis Linda Örtenblad aldrig skriver en bog mere, så er Kartotek över döda och återuppståndna et helt forfatterskab. 

Linda Örtenblad (født 1972) debuterede i 2004 med Den anatomiska teatern. Den anerkendte debut bestod af en række fortællinger om, hvad der kan ske på en strand, i skoven, i en vinterhave eller i nygamle minder, som skyller ind over os.