Naja Rosing-Asvid

Hvordan skaber man venskaber hos børn på tværs af sprogbarrierer og de voksnes fordomme om ”dem-og-os”-tankegang. Det er de temaer om indgroede fordomme hos de voksne, Naja Rosing-Asvid gør op med i sin bog Pipa Sulullu qaangiipput (Pipa og Suluk går over stregen). I bogen anskueliggøres problematikken ved de to spurvefamilier, snespurvene og buskspurvene, der bor lige ved siden af hinanden. Uanset at spurvene er meget ens, spiser de samme insekter, synger og kvidrer næsten på samme måde, så er der ligesom en usynlig streg mellem de to familier, og de voksne især, har de værste fordomme om de andre spurvefamilier. Ved et tilfælde går de 2 hovedpersoner, Pipa og Suluk, fra hver deres spurvefamilie, over stregen og begynder at forstå, at de er meget ens og sagtens kan være venner. Det er det vigtige budskab i bogen. Vi kender så godt de sproglige udfordringer, både i Grønland og i de øvrige nordiske lande – og hvor meget det betyder, at man anstrenger sig for at forstå hinanden – men, at man sagtens kan være venner på trods forskellighed.

Dialogerne mellem fuglene er anskueliggjort med tegneserieagtige talebobler, som gør opslagene levende og indbydende. En nem og forståelig måde at fortælle om et svært emne på for de små og et opgør med de voksnes fordomme. Og den problematik formidler Naja Rosing-Asvid varmt og vellykket til de yngste børn.

Hvordan fugleungerne lærer at se skævt til ”de andre” står lysende klart på de første opslag, hvor forældre og bedsteforældre har travlt med at sladre og lufte deres uangribelige viden om nabofuglene. Men en dag bliver den lille buskspurveunge Pipa og den lille snespurveunge Suluk begge jaget af en stor ravn og ufrivilligt spærret inde sammen i en klippespalte. Den fælles fare tvinger dem til at kommunikere sammen, og de opdager, at de med lidt anstrengelse godt kan forstå hinanden.

Med Pipa Sulullu qaangiipput tager Naja Rosing-Asvid læseren på en humoristisk måde universelle temaer op som fordomme og ”dem-og-os”-tankegang og venskab på tværs af sprogbarrierer.

Bogen er gennemillustreret med varme, farvemættede helsidesillustrationer med mange finurlige detaljer at gå på opdagelse i. Dialogerne mellem fuglene er anskueliggjort med tegneserieagtige talebobler, som gør opslagene levende og indbydende. Også brødteksten er talesprogspræget med for eksempel mange udråb og spørgsmål. Formen indbyder til afstikkere og snak undervejs i læsningen.

Med humor når man ofte bredere ud med et budskab, og Naja Rosing-Asvids måde at gribe en kultur- og sprogproblematik an, som hun selv er dybt engageret i, formår at begejstre og sætte tanker og samtaler i gang mellem børn og voksne.

Som en anmelder i det danske tidsskrift Børn og Bøger skriver: ”… et smukt billedepos, hvor fornuften vinder, og fordomme og deres følgesvende forsvinder.”

Naja Rosing-Asvid er arkitekt og billedkunstner og har udgivet en række børnebøger siden 2012, blandt andet serien om den lille hjælpeånd Aqipi. Hun var nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris i 2015 for Aqipi – til sommerfest.