Sara Vuolab

Den nordsamiske digtsamling Gárži er Sara Vuolabs debutværk. Sara Vuolab (f. 1995) er opvokset i Karasjok. Da hun havde gennemført forfatterstudiet hos SGS (Samisk forfatterforening), fik hun modet til at udgive en digtsamling om psykiske udfordringer. Rådet for psykisk helse tildelte Vuolab Tabuprisen i 2021, fordi hun modigt og åbent har skrevet om psykiske lidelser fra et samisk perspektiv i digtsamlingen Gárži ("Trangt", ikke oversat til dansk). Vuolab bruger også sociale medier kunstnerisk ved at dele sine tanker, digte og billeder. Digtsamlingens omslag afspejler indholdets særtræk og åbner op for fortolkning. Bogen er i sin helhed et godt udgangspunkt for en offentlig samtale.

Digtsamlingens centrale tema er spiseforstyrrelser, og hvordan spiseforstyrrelser er så meget mere end bare spiseforstyrrelser. På sit modersmål formidler forfatteren, hvordan hun som ung forsøger at leve med denne tunge byrde, hvordan hverdagen påvirkes af, at hun spiser og sulter sig med vægtforøgelse og vægttab til følge, og hvordan det tapper hende for kræfter og overtager styringen i hendes liv.

Digtsamlingens titel Gárži henviser til det værelse, hvor digtene bliver til. Dette mentale fængsel formidles af jegpersonen, og det unge menneske bliver nærmest et vidne til sit eget liv, idet hun sidder fast et sted, som det er svært at komme væk fra. Hun beskriver, hvordan hun går hånd i hånd med sin spiseforstyrrelse, og at hun til sidst ikke er i stand til at adskille sig selv fra den. Det belyses, hvordan det virker helt muligt at blive rask igen, fordi det, som skal holde hende i live, er blevet hendes største fjende og forræder.

Forfatteren tager os med ind i sine ulogiske tankerækker og handlinger, og som et resultat af den lange kamp deler hun også ud af sin store indsigt. Med få ord formidler hun en livsvisdom, som er forbløffende, når man tager hendes unge alder i betragtning. Læseren får indblik i den dobbeltsidige konflikt, hvor jegets skøre og barnlige side forsøger at overbevise og forstå sig selv eller at diskutere og skændes med sig selv. På den anden side står den rationelle og voksne side, som ved, hvad der havde været det bedste for en selv. Denne ambivalens er et gennemgående træk ved digtsamlingen, og den skaber både spændende perspektiver og uventede associationer.  

Alvorlige temaer, som skæres til med bizarre pointer, gør det hele til noget nært og hverdagsagtigt, men desværre også til en normalitet. Det lille skøre håb, som ikke slukkes, uanset hvordan situationen er, det beskedne ønske om at få lov til at opleve kærlighed, og den tavse længsel efter et bedre liv, er med til at give teksten en ekstra dimension.

Samisk litteratur har kun i begrænset grad fokuseret på denne tematik, og det har heller ikke været almindeligt at tale åbent om psykiske lidelser i den samiske kultur. Samisk litteratur har kun i begrænset grad fokuseret på denne tematik, og det har heller ikke været almindeligt at tale åbent om psykiske lidelser i den samiske kultur. Hun viser et solidt kendskab til kulturen ved at bruge samiske, indirekte talemåder, som ofte bruges, når der tales om vanskelige emner, og dette er endnu et udtryk for digtsamlingens kvalitet. Vuolabs solide debut viser, at hun er en stærk formidler.