Zakiya Ajmi

Vulkan er en ungdomsroman, der på mange måder eksploderer. Ikke kun i sproget, men også i sin egenhændige struktur, der bytter rundt på traditionel kronologi ved at begynde og slutte bogen med Kapitel To. Det er en rodløs og insisterende fortælling om at falde til og falde fra – fortalt på sin helt egen måde. Dialoger, sms-beskeder og rådvilde tanker blandes i en original komposition, hvor det, som ikke kun sker inde i én selv, men også inde i midten af jorden, får sin betydning for opbygningen af karaktererne i bogen. Alting i romanen er lige ved at springe i luften.   

Hovedpersonen Anna har boet på krisecenter med sin mor. Nu bor hun i en anden by, begynder på en ny skole og får nye venner. Alt er nyt. Veninden Chili og fyren Idris, der dyrker parkour og ikke er som Thomas fra krisecentret, der ved alt om tyngdekraften. Anna har prøvet det før. At blive revet op og flyttet til et nyt sted med det håb, at alting her, lige netop her, kan begynde på en frisk. Uden løgne. Men kan sår i sjælen heles ved gang på gang at flygte – både psykisk og fysisk – fra dem? Anna må – som så mange andre børn og unge i hendes sted – varetage rollen som beskytter og omsorgsperson for en mor, der kæmper for at komme videre og en far, som ikke kan indse, at han selv er en stor del af problemet. Som et brændt barn må Anna gå ind i den verden, der hedder virkeligheden og se den i øjnene. Der er en vulkan i gang under hele fortællingen som en slags motor for tiltrækning og frastødning. Tyngde og frit fald. Ikke mod jorden, med mod de udslukte huller af uendelighed og mørke. Far prøver igen at være en far, men ikke alting kan og skal tilgives i en verden, der er ved at gå i stumper og stykker, fordi alting dirrer og skælver. Især, når Anna går i byen og ryger fed og kommer til at være sammen med Chilis kæreste. Livet er fyldt med fejl. Det bliver det ved med at være. Men af fejlene lærer hun også at leve, ikke kun at overleve.

Vulkan er en socialrealistisk young adult-roman fortalt hudløst, råt, poetisk og finurligt. En historie om at falde og at rejse sig. En historie om at falde og at rejse sig. Der bliver kigget på den gængse dannelsesroman i sin klassiske struktur, hvor det at høre hjemme bliver sat under lup i fortællingen her, fordi Anna er er hjemløs, en slags nomade i sit eget liv, og rastløsheden er en drivkraft på godt og ondt. Zakiya Ajmi har en sjælden og ærlig identifikation med en troværdig fortæller, der heldigvis aldrig bliver hverken moralsk, belærende eller pædagogisk. Man siger godt nok, at man lærer af sine fejl, men det man måske mest af alt lærer i romanen her, er at sige undskyld – og mene det.   

Ungdomsromanen Vulkan er i den grad en vulkan. Man bliver på alle mulige måder brændemærket af energien i hver eneste sætning og ordenes særlige sårbarhed, der kryber ind og sætter sig fast. Zakiya Ajmi er en forfatter, der vil noget med sin fortælling. Hun vil ryste den gamle verden, så vi kan få en ny, hvor vi kan tale om alt det, der oftest mangler at blive talt om.