234. Sirið Stenberg (Svar på replik)
Tak for det. Selv om der er mange ting, som er i gang, er der selvfølgelig nogle ting, vi kan arbejde videre med. Og når vi har et arbejde i gang med arbejdslivet, har det måske været fokuseret på mindre grupper. I den her redegørelse har vi snakket om transpersoners oplevelser på f.eks. arbejdsmarkedet. Men selvfølgelig er det et generelt problem på arbejdsmarkedet, og der bliver også fokuseret på, hvad man kan gøre med det her pay gap, der er imellem kønnene. Det er også noget af det. Så ved vi også, at der er nogle kvinder, som er i en – jeg ved ikke, om man kan sige risikogruppe, men det kan være, hvis man har udenlandsk baggrund, at man er i en gruppe, som er i en højere risiko, også hvis man er kvinde med et handicap.
Så jeg vil sige, at vi har nogle gode ting her, men de vil blive endnu bedre, hvis vi også får gjort noget for de grupper, for det er en stor del af vores befolkning, og de skal selvfølgelig have de samme rettigheder og samme muligheder som alle andre borgere. Tak.