236. Sirið Stenberg (Svar på replik)

Tak for det. Når det kommer til lgbt-rettigheder, er det noget, som bliver taget op med alvor, synes jeg, af ligestillingsministrene. Lige rettigheder og velfærd for lgbt-samfundet er fortsat en høj prioritet. I det seneste år har vi udarbejdet nogle gode værktøjer til at styrke unge lgbt-personer til selv at dele gode erfaringer og til, hvordan vi kan samarbejde om at forebygge - også forbrydelser. Og man kigger også på, hvad man kan gøre for ældre mennesker. Men det er jo noget, som vi har på programmet, og som er nødvendigt at tage sig af med stor alvor, for vi kan se, at der er stor mistrivsel.

Nu blev det også nævnt, at det er en udfordring for Færøerne. Og det er det. Det er også rigtigt. Nu står jeg her som repræsentant for det nordiske, men jeg kan også svare for det færøske og sige, at det også er en udfordring for os, som vi også ser på med alvor. Der er det også vigtigt, som man også gør i det nordiske, at man har tæt kontakt med civilsamfundet og de fællesskaber, som varetager interesserne for de mennesker. For de kan komme med vigtig erfaring, som vi kan bruge videre i vores arbejde. Så det er vigtigt. Og jeg kan så også sige fra færøsk side, at alle de områder, som har med lgbt-plus at gøre, er en stor del af vores arbejde nu. Og det har man måske ikke arbejdet så meget med før. Men det er også det, som er styrken i det nordiske samarbejde, for det er i det forum, vi har fået åbnet op for de her områder, og det kan vi så tage med os hjem og arbejde videre med. Tak for det.

Information