Aftale om den retlige stilling for Nordisk Ministerråds Sekretariat og Nordisk Råds Sekretariat [1]

Bemærk at denne tekst ikke er en officiel version, og at teksten ikke skal bruges til juridiske formål. Nordisk Ministerråd påtager sig ikke ansvaret for eventuelle fejl i teksten.

___________________

Danmarks, Finlands, Islands, Norges og Sveriges regeringer,

som er enige om at fremme det nordiske samarbejde,

som i dette øjemed har oprettet et sekretariat for Nordisk Ministerråd i København, som konstaterer, at Nordisk Råds Præsidium i henhold til art. 54 i den Nordiske samarbejdsoverenskomst af 1962 (Helsingforsaftalen) har oprettet et sekretariat i København [3],

som finder det ønskeligt at fastlægge disse sekretariaters retlige stilling samt forhold, der knytter sig hertil,

er blevet enige om følgende:

Denne aftale omfatter Nordisk Ministerråds Sekretariat og Nordisk Råds Sekretariat. [4]

For Nordisk Kulturfond og fondens ansatte gælder aftalens artikler 3-14 og tillægsprotokollen til denne aftale. Nordisk Kulturfond følger de bestemmelser, som fastsættes af Nordisk Ministerråd, eventuelt Nordisk Råd, i henhold til denne aftales artikler 3, 4, 7, 10, 13 og 14. Nordisk Kulturfond skal gives mulighed for at udtale sig på forhånd om de beslutninger, som træffes i henhold til de forannævnte bestemmelser. Nordisk Kulturfond fastsætter selv sin forretningsorden. [5]

Hvert sekretariat er et selvstændigt retssubjekt med samme retlige handleevne som andre juridiske personer i det land, hvor sekretariatet har sit sæde. Således kan det erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre og være part i en retssag.

Nordisk Ministerråds Sekretariat repræsenteres af Generalsekretæren eller den eller de personer denne bemyndiger. ​​​​​

Nordisk Råds Sekretariat repræsenteres af Rådsdirektøren eller den eller de personer denne bemyndiger. [6]

Sekretariaternes ejendom og andre aktiver kan ikke gøres til genstand for noget indgreb fra administrative eller judicielle myndigheders side uden udtrykkelig tilladelse fra Nordisk Ministerråd eller Nordisk Råds Præsidium i det enkelte tilfælde.

Sekretariaternes lokaler, arkiver samt dokumenter, der tilhører sekretariaterne eller er i deres besiddelse, skal være ukrænkelige, hvor de end befinder sig.

Vedrørende sådanne dokumenters offentlighed skal gælde de regler, som fastsættes af Nordisk Ministerråd, henholdsvis Nordisk Råds Præsidium.

Sekretariaternes korrespondance og andre tjenstlige meddelelser kan ikke underkastes censur og skal med hensyn til deres befordring ligestilles med diplomatpost.

Sekretariaterne, deres indtægter og ejendom, som anvendes i tjenesteøjemed skal være fritaget for al direkte beskatning.

For så vidt angår genstande, som indføres eller udføres til tjenstlig brug, skal sekretariaterne endvidere være fritaget for alle toldafgifter og andre afgifter med tilsvarende virkning.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 omfatter ikke skatter eller afgifter, som alene vedrører betaling for udførte tjenester.

I øvrigt gælder for hvert sekretariat de samme skatte- og afgiftsregler, som for diplomatiske missioner i det land, hvor sekretariatet har sit sæde.

Der kan ikke kræves skat af løn og anden godtgørelse, som sekretariaterne udbetaler til personale, der er ansat i normerede stillinger. Dette gælder også opkrævninger med tilsvarende virkning som direkte skatter. Sekretariaterne har pligt til at sende de berørte myndigheder i aftalelandene en liste over det personale, som hører ind under denne kategori.

Regler om det i stk. 1 omhandlede personales pligt til at betale en afgift til sekretariaterne i stedet for skat fastsættes af Nordisk Ministerråd henholdsvis Nordisk Råds Præsidium. 

Afgiftens størrelse fastsættes af henholdsvis Nordisk Ministerråd og Nordisk Råds Præsidium.

Godkendte fradrag, der er foretaget ved fastsættelsen af beregningsgrundlaget for afgift i henhold til reglerne i denne aftale, kan ikke ligeledes benyttes som fradrag ved national beskatning.

Myndighederne i aftalelandene har ret til at tage det i stk. 1 omhandlede personales løn og anden godtgørelse i betragtning ved beregning af skat, som i henhold til landets lovgivning, under hensyntagen til den nordiske dobbeltbeskatningsaftale, pålægges indtægt fra anden kilde end sekretariaterne.

Sekretariaternes personale og familiemedlemmer, der tilhører husstanden, skal i tjenestelandet, være fritaget for told og afgifter på ejendele, inklusive motorkøretøjer, bestemt for deres personlige brug, som de medtager for at tiltræde tjenesten ved et af sekretariaterne.

Ejendele, som er indført told- og afgiftsfrit i henhold til art. 6 eller 8, kan i det land, i hvilket der opnået told- og afgiftsfrihed, alene overdrages på vilkår, som er godkendt af dette lands regering.

Forretningsorden og løn og arbejdsvilkår for personalet i sekretariaterne fastsættes henholdsvis af Nordisk Ministerråd og Nordisk Råds Præsidium.

Hver af de kontraherende parter forpligter sig til at give statsansat personale, som skal gøre tidsbegrænset tjeneste i et af sekretariaterne, tjenestefrihed i den tid tjenesten varer, og til at lade det medregne tjenestetiden dér som tjeneste udført i hjemlandet.

Ved tidsbegrænset tjeneste forstås ansættelse, der ikke overstiger otte år.

Hvert tjenesteland forpligter sig til at optage ansatte ved sekretariaterne som medlemmer i den statslige pensionsordning i tjenestelandet efter samme vilkår, som gælder for tilsvarende stillinger inden for statens tjeneste i tjenestelandet, såfremt andet ikke er aftalt med den enkelte ansatte.

Overenskomst, som er eller måtte blive indgået mellem de nordiske lande om samordning af rettigheder indtjent i de statslige eller tilsvarende pensionsordninger, skal også gælde for de ansatte ved sekretariaterne, der har pensionsrettigheder i de nordiske lande, som har tiltrådt overenskomsten. 

De ansattes ret til sociale ydelser reguleres ved Nordisk Konvention om Social Tryghed af 15. juni 1992. [7]

Om de ansattes retlige stilling gælder i øvrigt, hvad der fremgår af ansættelsesaftalen eller fastsættes af henholdsvis Nordisk Ministerråd og Nordisk Råds Præsidium.

Tvister om fortolkningen eller anvendelsen af en ansættelsesaftale skal afgøres af et voldgiftsnævn.

Nedsættelse af et voldgiftsnævn sker på begæring fra en af de tvistende parter.

Voldgiftsnævnet skal have tre medlemmer, af hvilke hver af de tvistende parter udnævner ét og disse i fællesskab udnævner det tredie, der bliver voldgiftsnævnets formand.

Dersom de tvistende parter ikke kan blive enige om, hvem der skal være det tredie medlem, anmodes formanden for arbejdsretten i tjenestelandet om at udpege denne.

Voldgiftskendelsen skal afgives skriftligt og undertegnes af nævnets medlemmer. Voldgiftsnævnet fastsætter i øvrigt selv sine procedureregler.

Voldgiftsnævnets honorar fastsættes af Nordisk Ministerråd, henholdsvis Nordisk Råds Præsidium, efter indstilling fra nævnet. Nævnet bestemmer fordeling mellem parterne af omkostninger ved voldgiftsproceduren.

Denne aftale træder i kraft 30 dage efter den dag, da samtlige kontraherende parter har givet det norske Udenrigsministerium meddelelse om deres godkendelse af aftalen.

Det norske Udenrigsministerium underretter de øvrige kontraherende parter om modtagelsen af disse meddelelser og om tidspunktet for aftalens ikrafttrædelse.

Ved aftalens ikrafttrædelse ophører aftale af 12. april 1973 om Nordisk Ministerråds Sekretariater og deres retlige stilling med ændring af 22. november 1984 samt tillægsprotokol af 15. maj 1973 om Nordisk Råds Præsidiesekretariat og dets retlige stilling og tillægsprotokol af 22. november 1984 til aftale om ændring i aftale om Det Nordiske Ministerråds sekretariater og deres retlige stilling om aftalens gyldighed for Nordisk Råds Sekretariat og om de ansattes stilling i forbindelse med tilbagegang til ansættelse i hjemlandet. [8]

En kontraherende part kan opsige aftalen ved skriftlig meddelelse herom til det norske Udenrigsministerium, som underretter de øvrige kontraherende parter om modtagelsen af meddelelsen og om dens indhold.

En opsigelse gælder kun den part, som har afgivet den, og den får virkning seks måneder efter den dag, da det norske Udenrigsministerium modtog meddelelsen om opsigelsen.

Originalteksten til denne aftale deponeres i det norske Udenrigsministerium, der tilstiller de øvrige kontraherende parter bekræftede genparter heraf.

Til bekræftelse heraf har undertegnede befuldmægtigede repræsentanter under tegnet denne aftale.

Udfærdiget i Oslo den 13. maj 1987 i ét eksemplar på dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk, hvilke tekster alle har samme gyldighed. 

Danmarks, Finlands, Islands, Norges og Sveriges regeringer, 

som dags dato har indgået aftale om den retlige stilling for Nordisk Ministerråds Sekretariat og Nordisk Råds Sekretariat [10],  

er blevet enige om følgende:

Aftaleparterne vil ved bedømmelse i forbindelse med statslig ansættelse medregne tjeneste ved sekretariaterne som en særlig kvalifikation, således at landene i størst muligt omfang skal kunne drage nytte af den indsigt i og erfaring om nordisk samarbejde, som de ansatte opnår ved at gøre tjeneste i sekretariaterne.

Aftaleparterne er enige om at anbefale andre arbejdsgivere at lade deres ansatte få tjenestefrihed for at gøre tjeneste ved sekretariaterne på tilsvarende vilkår som for statsansatte i henhold til retstillingsaftalen.

Aftaleparterne vil være ansatte, som har afsluttet tjeneste ved et nordisk sekretariat, behjælpelige med indenfor rammerne af gældende love og administrative bestemmelser at få statslig eller anden ansættelse i hjemlandet.  

Denne tillægsprotokol træder i kraft samme dag som aftalen om den retlige stilling for Nordisk Ministerråds Sekretariat og Nordisk Råds Sekretariat træder i kraft. [11] 

Originalteksten til denne tillægsprotokol deponeres i det norske Udenrigsministerium, som vil oversende bekræftede kopier til de øvrige kontraherende parter.

Denne tillægsprotokol kan opsiges efter bestemmelserne i art. 16 i aftalen om den retlige stilling for Nordisk Ministerråds Sekretariat og Nordisk Råds Sekretariat. Såfremt aftalen opsiges, ophører samtidig automatisk denne tillægsprotokols gyldighed. [12]

Til bekræftelse heraf har undertegnede, som er behørigt bemyndiget dertil, undertegnet denne protokol.

Udfærdiget i Oslo den 13. maj 1987 i eet eksemplar på dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk, hvilke tekster alle har samme gyldighed. 

___________________

[1] Ændret ordlyd 2004

[2] Ændret ordlyd 2004

[3] Ændret ordlyd 2004

[4] Ændret ordlyd 2004

[5] Nyt stk. 2004

[6] Ændret ordlyd 2004

[7] Ændret ordlyd 2004

[8] Ændret ordlyd 2004

[9] Ændret ordlyd 2004

[10] Ændret ordlyd 2004

[11] Ændret ordlyd 2004

[12] Ændret ordlyd 2004