Forældreydelser på Åland

Her kan du læse om barselsdagpenge og barselsstøtte på Åland. FPA udbetaler ydelser til børnefamilier, som bor permanent i Finland og på Åland, og til personer, som har ret til ydelser på grund af arbejde.

Reglerne for barselsdagpenge på Åland er stort set de samme som i Finland. Du skal søge om barselsdagpenge hos FPA, mens for eksempel barselsstøtte skal søges hos Kommunernas socialtjänst (KST). 

Du kan læse mere om barselsdagpenge på siden Finske familieydelser. Du finder information om tilskud til pasning i hjemmet og børnepenge på siderne Dagtilbud på Åland og Ålandske børnepenge.

Barselsstøtte

Hvis du er vordende mor eller lige har født og bor på Åland, har du ret til barselsstøtte fra Kommunernas socialtjänst (KST) Du modtager støtten, når du har været gravid i mindst 154 dage, og du har gennemgået en sundhedsundersøgelse inden den femte måned af graviditeten.

På Åland består støtten af et skattefrit engangsbeløb på 224 euro. Du søger om barselsstøtte via KST's digitale selvbetjening, og du kan enten få støtten i form af penge, eller du kan få en barselspakke. Du kan læse mere om barselsstøtte på KST's netsted.

Yderligere information

På Info Nordens netsider kan du finde information om barselsdagpenge i de andre nordiske lande, og hvilke myndigheder du skal kontakte, hvis du har spørgsmål.

Spørg Info Norden

Hvis du har spørgsmål, eller hvis du er stødt på hindringer i et nordisk land, kan du udfylde vores kontaktformular.

OBS! Hvis du har spørgsmål om behandlingen af en konkret sag eller ansøgning eller andre personlige forhold, skal du kontakte den relevante myndighed.