Grundskole i Sverige

Hvis du flytter til Sverige og dit barn har gået i skole i et andet nordisk land, skal du kontakte den svenske skole for at få information om, hvilke dokumenter du skal medbringe. Dokumenterne skal være på et skandinavisk sprog eller engelsk.

Dit barn har ret til at gå i skole i Sverige på det samme niveau som i sit hjemland, sammen med jævnaldrende, uanset sprogkundskaber.

I Sverige starter børn i børnehaveklassen (förskoleklass) som seksårige for at forberede sig til skolestarten. Børnehaveklassen er en del af skolepligten og fungerer ofte som en integreret del af grundskolen. Læreplanen for børnehaveklassen omfatter dele af grundskolens læreplan.

For yderligere information om det svenske skolesystem, kan du kontakte din lokale kommune.

I Sverige har børn ret og pligt til at modtage undervisning i grundskolen i ni år, og med børnehaveklassen bliver det i alt ti år. De fleste børn starter i børnehaveklassen, når de er 6 år, og i 1. klasse i grundskolen, når de er 7 år. Både børnehaveklassen og grundskolen er obligatorisk for alle børn. 

Grundskolen består af ni klassetrin (1.-9. klasse), og skoleåret er opdelt i efterårs- og forårssemestre. Der findes også skoleformer for børn med funktionsnedsættelser i grundskolen, såsom grundsärskola og specialskola.

Hvordan styres skolen?

Skolen i Sverige reguleres af staten gennem love, regler, læseplaner og kursusplaner, der sætter mål og retningslinjer for undervisningen. Skolverket er den nationale skolemyndighed, som overvåger, evaluerer og udvikler skolevirksomheden.

Hvem finansierer og driver skolerne?

Kommunerne har hovedansvaret for grundskolen, som er offentligt finansieret og uden omkostninger for eleverne. Der findes både kommunale grundskoler og friskoler (fristående skoler). De fleste børn går på kommunale skoler tæt på deres hjem, mens en mindre andel går på friskoler.

Hvad er forskellen på kommunale skoler og friskoler?

• Kommunale skoler: De fleste skoler i Sverige er kommunale. Undervisningen er gratis og tilpasses lokale behov.
• Friskoler: Disse skoler er også offentligt finansierede, men har en anden ejer end kommunen, som kan være en virksomhed, stiftelse eller forening. Friskoler skal følge den samme læreplan som kommunale skoler, men kan have en særlig profil, for eksempel i forhold til pædagogik eller trosretning.

Hvilke specialiserede tilbud findes der?

Alle grundskoler følger den samme læreplan, men skolerne kan have forskellige orienteringer og tilbud, som kan inkludere undervisning på engelsk, kultur- og idrætsklasser eller andre specialiserede programmer.

Praktik i grundskolen

Ifølge svensk skolelov skal alle elever gennemføre praktik i 8. og/eller 9. klasse. Dette kaldes prao (praktisk arbejdslivsorientering), som giver eleverne erfaring med arbejdsmarkedet.

For yderligere information om grundskolen i Sverige, kan du kontakte Skolverket eller din lokale kommune.

I nogle nordiske lande er der undervisningspligt, men i Sverige gælder skolepligt. Skolepligt betyder, at børn skal deltage i undervisningen i skolen, medmindre der er en gyldig grund til at være fraværende.

Hvornår træder skolepligten i kraft?

Skoleåret i Sverige er opdelt i to semestre: et efterårssemester og et forårssemester. Skolepligten begynder ved efterårssemesteret i det kalenderår, hvor dit barn fylder seks år. Som hovedregel ophører skolepligten efter det tiende skoleår. Hvis dit barn går på specialskole, ophører skolepligten efter det ellevte skoleår.

Om afgiftsfri grundskoleuddannelse

Alle børn, der omfattes af den almene skolepligt, har ret til gratis grundskoleundervisning.

For yderligere information om skolepligt og grundskoleuddannelse i Sverige, kan du kontakte din lokale skole eller kommune.

I Sverige har forældre mulighed for at vælge en skole til deres barn inden for hele den kommune, de bor i. I visse dele af Sverige findes der endda lokale aftaler, som gør det muligt at vælge skoler i hele länet.

Skolevalg og nærhedsprincippet

Skolevalget er ikke begrænset til den bydel eller kommunedel, hvor barnet bor. Dog kan dit ønske om en bestemt skole ikke tilsidesætte en anden elevs ret til at gå på en skole tæt på sit hjem, kendt som nærhedsprincippet (närhetsprincipen). Når du vælger skole, vil kommunen tage hensyn til både dit og dit barns ønsker samt princippet om nærhed, men der er ingen garanti for optagelse på en bestemt skole.

Kommunale skoler og friskoler

Forældre og elever kan vælge mellem en kommunal skole eller en friskole (fristående skola). Vær opmærksom på, at det kan være nødvendigt at skrive sit barn op til en friskole flere år i forvejen for at sikre en plads. Friskoler er selv ansvarlige for deres optagelsesprocesser og har deres egne kriterier.

Sådan vælger du skole

På Utbildningsguiden kan du se, hvilke skoler der er tilgængelige for dit barn. Hvis du flytter til Sverige, bør du kontakte den kommune, du skal flytte til, for at få vejledning om, hvordan du indskriver dit barn i den ønskede skole.

Børn, der bor i Sverige i en kortere periode, eller som har behov for en international uddannelse, har ret til at gå på en international skole, så længe skolen er godkendt af Skolinspektionen i Sverige. For at opnå godkendelse skal skolens undervisning være vurderet som ligeværdig med den svenske grundskole.

I den svenske grundskole bruges en karakterskala med seks trin, fra A til F. Karaktererne A-E er godkendte og viser, at eleven har bestået, mens karakteren F betyder, at eleven ikke har bestået.

Hvornår gives der karakterer?

Fra og med 6. klasse modtager elever karakterer i slutningen af hvert semester (terminsbetyg) i de fag, de har modtaget undervisning i. Skolens rektor kan også vælge at give karakterer fra 4. klasse.

Afgangskarakterer

I slutningen af 9. klasse modtager eleverne deres afgangskarakterer (slutbetyg), som bruges til at søge ind på gymnasiet.

Karakterer i grundsärskolen og specialskolen

I grundsärskolen gives der kun karakterer, hvis barnet eller dets værge ønsker det. I specialskolen gives karakterer fra 7. til 10. klasse.

Skolesystemerne i de nordiske lande er ikke helt ens. Nedenfor kan du se, hvordan klassetrinene fordeler sig i hvert af de fem nordiske lande. Tallene i parentes angiver trin, der ikke er obligatoriske.

Årgang 0 svarer til børnehaveklasse (förskola), efterfulgt af 9-10 års skolegang, afhængigt af det enkelte nordiske land..

Sverige          Danmark          Finland         Island          Norge          Alder

     0                     0                      (0)                 1                  1                 6

     1                       1                      1                    2                  2                 7

     2                      2                       2                   3                  3                 8

     3                      3                       3                   4                  4                 9

     4                      4                       4                   5                  5                10

     5                      5                       5                   6                  6                11

     6                      6                       6                   7                  7                12

     7                      7                       7                   8                  8                13

     8                      8                       8                   9                  9                14

     9                      9                       9                  10                10               15

     -                    (10)                   (10)                 -                   -               16

I Sverige har elever, hvis forældre har et andet modersmål end svensk, ret til modersmålsundervisning under visse betingelser. Her er de vigtigste krav og muligheder:

Krav for modersmålsundervisning

En elev har ret til modersmålsundervisning i et andet sprog end svensk, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1. Daglig brug i hjemmet: Sproget skal tales dagligt i hjemmet.
2. Grundlæggende kendskab: Eleven skal have et grundlæggende kendskab til sproget.
3. Efterspørgsel i kommunen: Der skal være mindst fem elever i kommunen, der ønsker modersmålsundervisning i dette sprog.

Undtagelser for nationale minoritetssprog

Hvis forældrene har et nationalt minoritetssprog som modersmål, har eleven ret til modersmålsundervisning, selvom sproget ikke tales dagligt i hjemmet eller der er færre end fem elever, der ønsker modersmålsundervisning i sproget.

De anerkendte nationale minoritetssprog i Sverige inkluderer: Finsk, meänkieli (tornedalsfinsk), samisk (alle dialekter), romani chib og jiddisch.

For mere information om modersmålsundervisning og hvordan du ansøger om det i din kommune, kan du kontakte din lokale skole eller kommune.

I Sverige kan skolebørn deltage i aktiviteter på et fritidshjem (fritidshem), i åben fritidsvirksomhed eller i dagpleje fra de er seks år, til og med forårssemestret i det år, hvor de fylder 13 år.

Der findes både kommunale og selvejende (fristående) fritidshjem. De selvejende fritidshjem kan drives af aktieselskaber, trossamfund, fonde eller økonomiske foreninger som kooperativer.

Kommunens rolle

Kommunerne har ansvaret for at sikre, at der er tilstrækkelige fritidshjemspladser, og de godkender og fører tilsyn med de selvejende fritidshjem, som følger stort set de samme regler som de kommunale.

Åbningstider og betaling

Fritidshjemmene har åbent fra tidlig morgen til aften for at imødekomme forældres behov for pasning, mens de arbejder eller studerer. Forældrene betaler normalt en afgift for pasningen.

I de fleste tilfælde er fritidshjemmet integreret med skolen og deler ledelse med den.

Elever, der bor langt fra skolen, har en funktionsnedsættelse eller har særlige behov, kan i visse tilfælde have ret til gratis skoletransport (skolskjuts). For at få mere information om, hvorvidt dit barn er berettiget til skoletransport, bør du kontakte din kommune.