Grundskole i Sverige

Flytter du til Sverige med et barn der har gået i skole i et andet nordisk land og vil indskrive barnet i en svensk skole, skal du kontakte den svenske skole om hvilke papirer dit barn skal have med. De skal være på et skandinavisk sprog eller engelsk.

Dit barn har ret til at gå i skole i Sverige på det samme niveau som i sit hjemland med jævnaldrende kammerater uanset sprogkundskaber.

I Sverige begynder dit barn i børnehaveklassen (förskoleklass) i seksårsalderen for at forberede sig til skolestarten.

Børnehaveklassen omfattes af skolepligt i Sverige og udgør sin egen skoleform som ofte er fysisk integreret med grundskolen. Dele af grundskolens læreplan gælder for børnehaveklassen.

Børn der er bosatte i Sverige har ret og pligt til at få undervisning i grundskolen i ti år. Den svenske grundskole og tilsvarende skoleformer (grundsärskola og specialskola) består af børnehaveklasse og ni klassetrin (1.-9. klasse) som er opdelt i et efterårs- og forårssemester.

I Sverige styrer staten skolen gennem love, regler, læseplaner og kursusplaner som sætter mål og retningslinjer for virksomheden. Skolverket er den nationale skolemyndighed som har ansvar for at følge op, evaluere, udvikle og føre tilsyn med skolevirksomheden.

I Sverige har kommunerne hovedansvaret for grundskolen som hovedsageligt er offentligt finansieret og afgiftsfri. Der findes både kommunale grundskoler og friskoler (fristående skoler).

Grundskoler kan være kommunale eller selvstændige. De fleste skoler er kommunale og oftest går elever på en kommunal skole tæt på hjemmet.

En lille andel af eleverne går på friskoler som også er offentligt finansierede. Friskoler er åbne for alle og undervisningen skal svare til den, der gives i kommunale skoler. Friskoler har en anden ejer end kommunen og kan være ejede af en virksomhed, en stiftelse eller en forening.

Alle grundskoler følger den samme læreplan, men friskolerne kan have en orientering som adskiller sig fra de kommunale, for eksempel hvad trosretning eller pædagogik angår.

Hver skole har mulighed for at have forskellige orienteringer, for eksempel undervisning på engelsk eller kultur- og idrætsklasser.

I Sverige skal alle elever, ifølge den svenske skolelov, gennemføre praktik i 8. og/eller 9. klasse. Det kaldes for prao som står for praktisk arbejdslivsorientering og sikrer at eleverne får prøvet, hvordan det er at arbejde på en arbejdsplads.

Du kan finde yderligere information om grundskolen hos Skolverket eller din egen kommune i Sverige.

I nogle nordiske lande er der undervisningspligt, men i Sverige er der skolepligt. Skolepligt betyder at børn bliver undervist i skolen og at eleven skal deltage i undervisningen som gennemføres i skolen medmindre eleven har gyldig grund til ikke at deltage.

Hvert læseår er opdelt i to semestre (terminer), et efterårs- og et forårssemester.

Skolepligten træder i kraft ved efterårssemestret i det kalenderår, hvor dit barn fylder seks år.

Skolepligten ophør som hovedregel efter det tiende skoleår. Hvis dit barn går i specialskole ophør skolepligten efter det ellevte skoleår.

Alle børn der omfattes af den almene skolepligt, har ret til afgiftsfri grundlæggende skoleuddannelse.

I Sverige kan forældre vælge skole til deres barn i hele kommunen som de bor i. I nogle dela af Sverige findes der lokale aftaler som gør at forældre kan vælge mellem skoler i hele länet.

Muligheden for at vælge skole er altså ikke begrænset til den kommunedel eller bydel, hvor barnet bor. Dog kan en forælders ønske ikke tilsidesætte en anden elevs ret til anbringelse på en skole tæt på hjemmet. Det kaldes for nærhedsprincippet (närhetsprincipen).

Når du vælger skole til dit barn, skal kommunen tage hensyn til dit og dit barns ønskemål om valg af skole og til princippet om nærhed til skolen men dit barn har altså ikke krav på at komme ind på en bestemt skole.

Forældre og elever kan vælge mellem en kommunal skole eller en friskole (fristående skola). Det kan være nødvendigt at være skrevet op til en friskole et par år i forvejen for at få en plads. En friskole er selv ansvarlig for optagelse til skolen og har sine egne udvælgelsesprocedurer.

På Utbildningsinfo.se kan du se hvilke skoler du og dit barn kan vælge imellem.

Kontakt den svenske kommune, du skal flytte til for at få information om hvad du skal gøre for at indskrive dit barn i den skole du ønsker i Sverige.

Børn, der bor i Sverige i en kortere periode eller som har andre grunde til at skulle have sin uddannelse i en international skole, har ret til dette hvis skolen er godkendt som en international skole af Skolinspektionen i Sverige.

For at blive godkendt, skal skolens uddannelse anses for at være ligeværdig med den svenske grundskole.

I grundskolen er der en karakterskala med seks trin, nemlig A-F. De første fem trin A-E er godkendte trin og viser et bestået resultat. Karakteren F er ikke godkendt og viser at eleven ikke har bestået.

I slutningen af ​​hvert semester fra og med 6. klasse til 9. klasse får eleverne karakterer (terminsbetyg) i de fag, der har indgået i undervisningen. Der gives karakterer i alle de fag som eleven har fået undervisning i. Rektor kan også vælge at skolen skal give karakterer fra årgang 4.

I slutningen af forårssemestret i 9. klasse får eleven afgangskarakterer (slutbetyg). Eleven søger ind til gymnasieskolen med afgangskaraktererne.

I grundsärskolen gives der karakterer hvis barnet selv eller hvis dets værge ønsker det. I specialskolen gives der karakterer i 7.-10. klasse.

Overgangen mellem de nordiske landes skolesystemer er ikke helt identiske. Nedenfor ser du hvordan klassetrinene i de fem nordiske lande fordeler sig. Tallene i parentes viser at det pågældende trin ikke er obligatorisk.

Årgang 0 svarer til børnehaveklasse (förskola) og derefter følger 9–10 års skolegang i de enkelte nordiske lande.

Sverige          Danmark          Finland         Island          Norge          Alder

     0                     0                      (0)                 1                  1                 6

     1                       1                      1                    2                  2                 7

     2                      2                       2                   3                  3                 8

     3                      3                       3                   4                  4                 9

     4                      4                       4                   5                  5                10

     5                      5                       5                   6                  6                11

     6                      6                       6                   7                  7                12

     7                      7                       7                   8                  8                13

     8                      8                       8                   9                  9                14

     9                      9                       9                  10                10               15

     -                    (10)                   (10)                 -                   -               16

En elev, som har en værge med et andet modersmål end svensk, har ret til modersmålsundervisning i dette sprog hvis sproget tales dagligt i hjemmet, eleven har et grundlæggende kendskab til sproget og hvis mindst fem elever ønsker modersmålsundervisning i dette sprog i kommunen.

Hvis værgen har et nationalt minoritetssprog som modersmål skal eleven tilbydes modersmålsundervisning selv om sproget ikke tales dagligt i hjemmet og selv om der ikke er fem elever.

De nationale minoritetssprog udgøres af finsk, meänkieli (tornedalsfinsk), samisk (alle dialekter), romani chib og jiddisch.

I Sverige kan skolebørn deltage i pædagogisk virksomhed på et fritidshjem (fritidshem), i åben fritidsvirksomhed eller i dagpleje for børn fra de er seks år til og med forårssemestret det år hvor eleven fylder 13 år.

Der er både kommunale og selvejende (fristående) fritidshjem. Selvejende fritidshjem kan drives af et aktieselskab, et trossamfund, en fond eller en økonomisk forening i form af et kooperativ.

Det er kommunerne, der har ansvaret for at der findes ​​fritidshjem og for at børn får plads. Kommunerne godkender selvejende fritidshjem som hovedsageligt har samme regler som de kommunale. Det er kommunen, der har tilsynsansvaret med de selvstændige fritidshjem i kommunen.

Fritidshjem er åben fra tidlig morgen til aften for at gøre det muligt for forældre at arbejde eller studere. Forældrene betaler som regel en afgift for pasningen af barnet.

I de fleste tilfælde er fritidshjemmet en virksomhed som er integreret med og har samme ledelse som skolen.

Elever, der bor langt fra skolen, har en funktionsnedsættelse eller af andre grunde har behov af transport, kan under visse omstændigheder have ret til gratis skoletransport (skolskjuts). Kontakt din kommune for nærmere information.