Dødsfald, arv og testamente i Sverige

Tabet af en nærtstående kommer med praktiske og juridiske aspekter og det er derfor afgørende at forstå procedurer og lovgivning, hvad du skal forvente og hvordan du skal håndtere de forskellige aspekter af situationen.

Denne artikel er både til for dig der vil sikre din familie når du er gået bort og for dig der skal planlægge en nærtståendes sidste rejse.

Svensk lovgivning og rådgivning ved dødsfald

Svenske love om dødsfald, arv og testamente er til for at beskytte familiernes interesser og respektere afdødes ønsker.

Tabet af en elsket er en udfordrende tid, men at have klarhed omkring reglerne for dødsfald, arv og testamente kan lette byrden for dig og din familie. Gennem en kombination af respekt for loven og personlige ønsker, kan du sikre at dine kære beskyttes og at dine ønsker bliver opfyldt, selv når du ikke længere er til stede.

Hvad sker der ved dødsfald i Sverige?

Det er vigtigt at vide hvordan dødsfald anmeldes og registreres i Sverige, hvilke roller læger, politi og Skatteverket har i processen og hvad du skal være opmærksom på, hvis en nærtstående går bort i Sverige.

Procedure og formaliteter ved dødsfald i Sverige

Når en person dør i Sverige, er der nogle skridt, der skal følges for at håndtere situationen korrekt:

1. Dødsattest: Hvis dødsfaldet ikke sker på hospitalet, skal du kontakte en læge som kan erklære døden og skrive en dødsattest (dödsbevis). Dødsattesten er nødvendig for at indlede de retslige og administrative processer.
2. Anmeldelse og registrering af dødsfald: Når dødsfaldet er konstateret, anmelder lægen dødsfaldet til Skatteverket og i nogle tilfælde også til politiet. Skatteverket vil registrere dødsfaldet og du kan derefter bestille dødsattesten med information om arvinge (dödsfallsintyg).
3. Begravelse eller kremering: Familien skal beslutte, om den afdøde skal begraves eller kremeres. Dette valg påvirker, hvordan ceremonien og efterfølgende håndtering foregår. Ifølge begravelsesloven skal gravsættelse af kiste eller kremering ske inden for en måned efter dødsfaldet. Man kan derefter vente op til et år med at begrave urnen.
4. Begravelsesarrangementer: Familie og venner samles normalt til en begravelsesceremoni, der kan være religiøs eller sekulær for at dele sorg og minder.

Det er vigtigt at have en forståelse for begravelsesprocessen, valgmuligheder og hvad der gælder vedrørende begravelseshjælp.

Hvad skal du gøre?

1. Kontakt bedemand: Vælg en bedemand (begravningsbyrå), der kan hjælpe med at arrangere begravelsen. De håndterer formaliteter, planlægning og koordination med kirken eller kapellet.
2. Kontakt kirke: Hvis en kirkelig begravelse ønskes, skal du kontakt den relevante kirke. De vil guide dig gennem planlægning af ceremonien.
3. Dokumenter og godkendelser: Sørg for at have afdødes personlige dokumenter klar, herunder dødsattest og eventuelt testamente. Bedemanden hjælper med ansøgninger om begravelsestilladelse og nødvendige godkendelser.

I Sverige skal en begravelse, bisættelse eller kremering finde sted inden for en måned efter dødsfaldet. Normalt arrangerer den afdødes pårørende eller værge begravelsen. Hvis den afdøde har udtrykt ønsker om det, er det vigtigt at inkludere disse i planlægningen; for eksempel skal du tage rede på om den afdøde ville have en grav, askespredning eller urnenedsættelse i en mindehave.

Svenska kyrkans menigheder og pastorater er ansvarlige for begravelsesaktiviteter i Sverige, undtagen i Stockholm og Tranås, hvor kommunen har ansvaret. Alle der er folkeregistreret i Sverige betaler en begravelsesafgift hvert år. Begravelsesafgiften dækker blandt andet udgifter til vedligeholdelse af kirkegårde, kremering og gravsætning, men afgiften er ikke knyttet til enkeltpersoners begravelsesarrangementer.

Hvis den afdøde var medlem af Svenska kyrkan, er begravelsesceremonien inkluderet i kirkeskatten. Hvis den afdøde ikke var medlem, kan man arrangere en ceremoni i kirken hvis man betaler for det  og det er i overensstemmelse med afdødes ønske.

Hvis afdøde hellere ville have en borgerlig begravelse i Sverige, kan bedemanden hjælpe dig med at arrangere en ceremoni, der ikke er religiøs, men som stadig er betydningsfuld og respektfuld. Borgerlige begravelser er populære i Sverige og giver mulighed for at markere afsked på en personlig måde uden religiøse elementer.

Hvem betaler begravelsen i Sverige?

Udgifterne til begravelsen dækkes normalt af den afdødes ejendom eller forsikring, hvis der er midler til rådighed. Sørg derfor for at gemme kvitteringer for udgifter i forbindelse med begravelsen

Hvis den afdøde ikke har efterladt midler til at dække begravelsesomkostningerne, kan der i visse tilfælde ydes økonomisk hjælp fra sociale myndigheder. Dette er en økonomisk støtte, der kan ydes til de pårørende eller den person, der har taget ansvar for begravelsen.

Du kan ansøge om økonomisk støtte hos kommunens socialkontor. Kommunen kan yde bidrag til en enkel, men værdig begravelse og dødsannonce.

Det er dødsboets midler på dødsdagen og eventuelle indkomster efter dødsdagen, der afgør, om der gives økonomisk støtte, og hvor meget der gives. Størrelsen af støtten kan variere mellem kommunerne i Sverige.

Hvis dødsboet betaler andre gældsposter efter dødsdagen, vil dette ikke blive kompenseret af støtten. For at håndtere dette bør du, der har ansvaret for boet, overveje at:

• Foretage en vurdering af midlerne for at se, om de er tilstrækkelige til at dække begravelsesudgifterne.
• Ikke betale regninger, før du kontakter socialkontoret.
• Kontakte socialkontoret, før du bestiller begravelsen.
• Opsige eventuelle autogiroer hos banken eller betalingsmodtageren.
• Opsige faste overførsler hos banken.

Når en person dør, overgår alle aktiver og gæld, som personen havde, til et dødsbo. Hvis den afdødes gæld er større end aktiverne, kan gælden ikke betales fuldt ud. Arvingerne arver ikke gælden. Gæld der ikke kan betales med aktiver fra dødsboet, skal afskrives.

Hvis du har brug for hjælp til at håndtere et dødsbo eller har spørgsmål vedrørende skifteret og arvesager med mere, kan det være nødvendigt at kontakte en advokat, der arbejder med arvespørgsmål.

Hvad er et dødsbo og hvad skal det gøre?

Samme dag som en person dør, overgår alt, hvad personen ejede, aftaler og gæld til et dødsbo. Et dødsbo er således den afdøde persons formue og ejendele, og det kan eksempelvis bestå af hus, smykker og bil.

Et dødsbo ophører, når arveskiftet er afsluttet, det vil sige, når den afdødes eventuelle aktiver er blevet opdelt mellem arvingerne.

De efterladte skal beslutte om de selv vil udføre boopgørelsen eller få professionel hjælp, og de skal finde ud af om den afdøde havde specielle ønsker om, hvem der skulle håndtere boopgørelsen.

Dette skal dødsboet gøre:

• Informere om dødsfaldet
• Planlægge begravelsen - begravelsen skal ske inden for en måned
• Sende boopgørelsen til Skatteverket inden for 4 måneder
• Klarlægge arveskifte og opdeling af arv
• Afslutte konti og opsige aftaler
• Kontrollere at Skatteverket har den korrekte adresse
• Udfylde en indkomsterklæring for boet senest den 1. maj

Hvad er en boopgørelse?

Når en person dør, skal der foretages en boopgørelse. En boopgørelse, eller dødsboopgørelse, er en opgørelse af den mere faktuelle værdi af dødsboet - efter gæld er betalt og værdier er solgt eller overleveret til arvingerne.

Det er som regel de pårørende der forholder sig til behandlingen af boet og fordelingen af arven, men arvinger kan også få hjælp fra et begravelsesbureau eller en jurist. Boets administrator (boutredningsman) får ansvaret for at sikre udarbejdelsen af en skifteretsattest (bouppteckning).

Efter boopgørelsen skal:

• En formueopgørelse udføres hvis den afdøde var samlever og ikke gift.
• Et arveskiftedokument udfyldes hvis der er flere arvinger.
• Boopgørelsen sendes til Skatteverket. Den skal indsendes senest 4 måneder efter dødsfaldet.
• En dødsattest med slægtsundersøgelse bestilles hos Skatteverket eller gennem bedemandsforretningen.

Blanket og brochure til dødsboopgørelse kan downloades fra Skatteverkets webside.

I Sverige reguleres arv primært af arveloven. Hvis afdøde efterlod sig et testamente, skal tingsretten have det. Hvis der ikke er et testamente, afgør arveloven fordelingen af ejendele og aktiver. Når en person dør, fordeles ejendommen normalt som følger:

1. Omkostninger til boopgørelse og skifteafgift: Før arven kan fordeles, skal omkostningerne til boopgørelsen og skifteafgift betales.
2. Arveklasser: Arveloven opdeler arvinger i forskellige klasser. Den første klasse er afdødes børn og børnebørn. Hvis der ikke er nogen i den første klasse, går arven til afdødes forældre og søskende i den anden klasse, og så videre.
3. Arveret og testamente: Hvis der ikke er noget testamente, følger arven arveloven. Men hvis afdøde har oprettet et testamente, skal dette følges. Testamenter skal oprettes skriftligt og være underskrevet og dateret foran to vidner.

Hvis de efterladte og testamentemodtagere ikke kan blive enige, kan tingsretten udpege en boopgørelsesrepræsentant eller en skiftemand.

Svenske arveregler

Svenske regler om arv fremgår af den svenske arvelov, Ärvdabalken. I Ärvdabalken, findes reglerne om arv, når der ikke er et testamente.

Du kan læse de almene arveregler på Domstolens webside og på Skattverkets webside.

Når en gift person dør, arver den efterlevende ægtefælle før de fælles børn. De fælles børn må vente med deres arv, indtil den anden forælder også afgår ved døden. De fælles børn har ret til efterarv og er derfor efterkommere til den først afdøde forælder.

Hvis nogen afgår ved døden uden at efterlade sig en ægtefælle, partner eller registreret partner, har den afdødes nærmeste pårørende ret til arv. Den afdødes arveberettigede pårørende opdeles i arveklasser.

Hvis en svensk statsborger, der bor i udlandet ikke har oprettet et testamente og angivet at de ønsker at følge de svenske arveregler i en international situation, vil den svenske arvelov (Ärvdabalken) ikke blive anvendt.

Arveafgift i Sverige

Sverige har ikke arveafgift.

Når en person dør, er det myndighederne i det land, hvor afdøde havde bopæl, der behandler dødsboet.

En svensk skifteret behandler kun et dødsbo, hvis den afdøde havde bopæl i Sverige – det vil sige at personen havde sit varige hjem i Sverige.

Nordiske arveregler

Reglerne for arv og skifte er forskellige fra land til land. De nordiske landes arveret minder dog i vid udstrækning om hinanden. Men der er forskelle.

Du kan læse om arv og skifte i den nordiske Konvention mellem Norge, Danmark, Finland, Island og Sverige om arv og dødsboskifte, og du finder let forståelig information om arv i internationale situationer på Swedenabroad.

Du skal kontakte Skatteverket for mere information om arv i internationale situationer.

Hvis du har en arvesag i udlandet, kan du benytte en lokal advokat.

EU-retslige arveregler

I forbindelse med at verdens grænser er blevet mere flydende, har flere arv fået en international tilknytning. EU’s arveforordning sigter mod at forhindre dobbeltbehandling af arv og lette processen for alle involverede parter. Hvilken lov og hvilken domstol der gælder for arven, bestemmes af reglerne i arveforordningen.

Ifølge aftaler inden for EU-retten skal loven i det land, hvor den afdøde var bosat ved tidspunktet for dødsfaldet, gælde for hele arven. Med EU's arveforordning betyder dette at svensk lov anvendes på arven, når din pårørende er afgået ved døden og var bosat i Sverige.

Du finder information i Lag (2015:417) om arv i internationella situationer.

Europæisk arvebevis

For at dokumentere arven i andre EU-lande er det muligt at få et europæisk arvebevis (europeiskt arvsintyg). Arvebeviset gælder i alle EU-lande, undtagen Danmark og Irland.

Arvebeviset har til formål at lette processen både for arvinger og andre, der er involveret i arvespørgsmål for eksempel bobestyreren (boutredningsmän). Det kan blive relevant, hvis man har brug for at hæve penge fra en konto i et andet land. I stedet for at fremvise en boopgørelse eller lignende dokumentation er arvebeviset tilstrækkeligt.

Se mere om europæisk arvebevis på Skatteverkets webside.

Det er vigtigt at oprette et testamente når du bosætter dig permanent i udlandet. I testamentet skal du præcisere at svensk lov skal anvendes ved fordeling af arven hvis du ønsker det.

Har du dobbelt statsborgerskab, kan du selv vælge, hvilken lov der skal anvendes. Det er dog ikke muligt at vælge et andet lands lov end der, hvor du er statsborger.

Svenske testamenteregler har visse formkrav for et testamente. Et gyldigt testamente skal være skriftligt, have to vidner, der ser dig underskrive det, også være underskrevet af vidnerne, og vidnerne skal forstå, at det drejer sig om et testamente. Forsøg at være så detaljeret som muligt i dit testamente, hvor du skal tage højde for eventuelle arv og andre aktiver fra udlandet.

Hvis afdøde har skrevet et testamente, er det testamentet, der gælder i stedet for arveordenen. Dog er der begrænsninger, der indebærer, at den afdødes livsarvinger (børn, børnebørn, og så videre) altid har ret til en del af arven.

At oprette et testamente giver dig mulighed for at forme, hvordan din ejendom skal fordeles efter din død. Her er nogle vigtige punkter om testamenter i Sverige:

1. Testamente versus arvelov: Et testamente giver dig mulighed for at afvige fra arveloven og give arv til personer, der normalt ikke ville være berettiget. Du kan også specificere ønsker om begravelse, værgemål for mindreårige børn, og så videre.
2. Gyldighed: Et testamente skal være skriftligt og underskrevet af dig foran to vidner. Vidnerne skal også underskrive dokumentet. Datoen er vigtig for at afgøre, hvilket testamente der gælder, hvis der er flere versioner.
3. Ændringer: Du kan ændre dit testamente når som helst. Det er vigtigt at opdatere det, hvis der sker ændringer i dine ønsker eller livssituation.
4. Registrering: I Sverige er der ikke nogen mulighed for at registrere et testamente hos en statslig myndighed som for eksempel Skatteverket. Sørg for at opbevare det originale testamente på et sikkert sted.

Dobbelt statsborger

EU's arveforordning har forenklet håndteringen af forskellige arvespørgsmål, der involverer flere lande, for arvinger og testamentemodtagere. Ifølge arveforordningen har en person, der er statsborger i flere lande, ret til at vælge, hvilke af disse landes arveregler der skal anvendes på deres arv. Dette valg af lov kan inkluderes i dit testamente, uanset hvor du opretter det.

Hvis en EU/EØS-borger ikke vælger et lands lov i sit testamente, aktiveres i stedet det lands arveregler, hvor personen er afgået ved døden eller har haft nærmest tilknytning til.

En udenlandssvensker der bor i et andet nordisk land, skal skrive et testamente hvori det fremgår at svensk arvelov skal gælde, for at være sikker på at arven fordeles efter svensk lov.

Læs mere om svensk testamente på Domstolens webside.

Når en svensk borger eller en udenlandsk borger, der har været folkeregistreret i Sverige, dør i andet nordisk land, rapporterer den udenlandske ambassade eller konsulatet normalt dødsfaldet til Skatteverket. Hvis dette ikke sker, skal de pårørende til den afdøde informere Skatteverket og Pensionsmyndigheten i Sverige, hvis den afdøde har modtaget pension fra Sverige.

Ambassaden i det pågældende land kan give pårørende hjælp og støtte. Dette kan inkludere kontakt med lokale myndigheder, rådgivning om nødvendig dokumentation og registrering af dødsfaldet.

Hvis en svensker dør i udlandet, kan ambassaden hjælpe med:

• At skaffe information om hændelsen fra lokale myndigheder.
• At rådgive om nødvendig dokumentation til hjemtransport af den afdøde.
• At rådgive om lokal begravelse.
• At registrere dødsfaldet hos Skatteverket.

Hvis der er en forsikring, assisterer forsikringsselskabets alarmservice normalt med den praktiske håndtering i forbindelse med dødsfaldet. De kan for eksempel betale for hjemtransport af den afdøde.

Hvis der ikke er nogen forsikring, kan ambassaden give pårørende rådgivning om hjemtransport eller lokal begravelse på stedet. Disse omkostninger betales af pårørende. Ambassaden yder ikke lån til sådanne udgifter.

Transport af lig eller urne til og fra Sverige

Sker et dødsfald i udlandet, er det de lokale myndigheder, der udfylder en dødsattest. Herefter skal du som pårørende kontakte ambassaden eller konsulatet. Ambassaden eller konsulatet kan hjælpe med råd og vejledning i forbindelse med eventuel hjemtransport af kiste eller urne.

Hvis afdøde ikke skal kremeres inden transport til udlandet, skal myndighederne udstede et såkaldt ligpas til afdøde. Passet sikrer at de sundhedsmæssige og administrative krav til at transportere en afdød er overholdt.

Ved transport fra Sverige til udlandet skal et ligpas (passersedel för lik) udstedes af Skatteverket i Sverige. Ved transport til Sverige skal ligpasset være udstedt af afsendelsesstatens kompetente myndighed. Der stilles særlige krav til udformningen af kisten, som skal være tæt og solid.

Det kan være meget dyrt at få en afdød hjem i kiste, og derfor vælger mange en ligbrænding i det pågældende land - for senere at få urnen sendt til hjemlandet.

Ligpas kræves ikke ved transport af aske til eller fra udlandet eller ved transport af lig inden for Sveriges grænser. Men du skal anmelde til Skatteverket hvis du skal indføre aske til Sverige og du skal bestille en følgeseddel (passersedel) hos Skatteverket for at føre aske ud af Sverige.

På Skatteverkets webside finder du information om at transportere lig og urne med afdødes aske til og fra Sverige.

Svenske myndigheder har lavet en efterlevendeguide for at gøre det lettere for dig, der har mistet en nær pårørende. Her finder du information om hvilke ressourcer der findes i Sverige til at håndtere sorg og mulighederne for at opnå økonomisk støtte i forbindelse med dødsfald.

Guide er designet til at give klarhed og retning i en følsom tid, hvor det kan være svært at navigere gennem de forskellige aspekter af dødsfald i Sverige.

Pension og økonomisk støtte til efterladte

Når en ægtefælle eller samlever dør, kan du i visse situationer være berettiget til økonomisk støtte. Det er vigtigt at du undersøger hvad der gælder for dig:

• Find ud af om du har ret til efterlevendepension gennem Pensionsmyndigheten.
• Find ud af om du har ret til økonomisk erstatning fra gruppeforsikring gennem den afdødes arbejdsgiver.
• Find ud af om du har ret til økonomisk erstatning fra forsikringer.
• Find ud af om du har ret til boligstøtte fra Försäkringskassan. Du skal selv ansøge om dette.
• Find ud af om du som pensionist har ret til boligtilskud for pensionister fra Pensionsmyndigheten. Du skal selv ansøge om dette.

Du kan kontakte din ambassade, afdødes kommune eller nogle af disse myndigheder for hjælp om hvad der gælder i din situation: