Medicin og refusion af udgifter til medicin på Åland
Personer, som er bosat i Finland og på Åland, kan få refusion fra FPA for udgifter til medicin, kliniske ernæringspræparater og basissalver, som er ordineret på recept til behandling af sygdom. Der kan også bevilges refusion, hvis du har ret til behandling i Finland i henhold til EU-lovgivning eller internationale aftaler.
På Åland gælder Finlands regler for medicin og refusion af udgifter til medicin. På Info Nordens side om medicin og refusion af udgifter til medicin finder du blandt andet information om ret til refusion, og hvad du skal gøre, hvis du har en udenlandsk recept. Du finder også information om reglerne for at rejse med medicin.
Udgiftsloft
Udgiftsloftet begrænser udgifterne til behandling i løbet af et kalenderår. Når grænsen er nået, skal der ikke betales flere udgifter, som er omfattet af loftet resten af året. Patienten har ansvaret for at beregne udgifterne, men Ålands hälso- och sjukvård (ÅHS) kan hjælpe patienten med dette,
Alle patienter, som har ret til behandling på Åland, er omfattet af et grundlæggende udgiftsloft på 450 euro. Personer, som har en lav skattepligtig indkomst, børn og unge samt personer på kontanthjælp har en lavere grænse, eller de er helt fritaget for udgifter. Du kan læse mere om udgiftsloftet i patienthåndbogen på ÅHS' netsted.
Yderligere information
På Info Nordens sider finder du information om medicin og refusion af udgifter til medicin i de andre nordiske lande samt kontaktoplysninger til de myndigheder, som kan svare på spørgsmål.
Hvis du har spørgsmål, eller hvis du er stødt på hindringer i et nordisk land, kan du udfylde vores kontaktformular.
OBS! Hvis du har spørgsmål om behandlingen af en konkret sag eller ansøgning eller andre personlige forhold, skal du kontakte den relevante myndighed.