11 indsatsområder til styrkelse af energisamarbejdet

For at styrke forsyningssikkerheden gennemføres fælles nordiske analyser, der supplerer de nationale vidensgrundlag. Fokus er på scenarieanalyser, robusthed, investeringsbehov og særlige udfordringer for øer og Arktis. Målet er at skabe et samlet overblik over den nordiske energisituation og understøtte politiske beslutninger.

En tilstrækkelig energiproduktion, og herunder især elproduktion, er en forudsætning for at opretholde nordens høje energiforsyningssikkerhed. I takt med at vore samfund elektrificeres og nye teknologier (for eksempel hydrogenproduktion) forøger el-efterspørgslen betragteligt, bliver der brug for en markant forøgelse af elproduktionskapaciteten. De nordiske lande står overfor mange af de samme udfordringer i forhold til at etablere rammevilkår, som kan sikre en tilstrækkelig kapacitet, og vil styrke samarbejdet om dette.

Den nødvendige omstilling på energiområdet berører mange mennesker. Lokal accept og energifattigdom er centrale temaer. Der kortlægges best practice for borgerinddragelse og medejerskab. Samtidig udveksles erfaringer om energifattigdom og effektive afbødningsforanstaltninger, med fokus på social bæredygtighed.

Styrket nordisk samarbejde om hydrogen kan bidrage til en bæredygtig omstilling af de sektorer, som ikke kan elektrificeres. En nordisk hydrogenindsats udvikles med fokus på hele værdikæden – fra produktion til lagring og anvendelse. Der arbejdes videre med Mapping Nordic Hydrogen Valleys og et digitalt kortlægningsværktøj. Hydrogen er relevant for omstilling af både transport og industri.

CCUS er afgørende for klimaneutralitet. Der udveksles blandt andet erfaringer om Bio-CCS, og analyseres hvordan Norden kan bidrage til et europæisk CO₂-marked. Afholdelse af det årlige Baltic Carbon Forum og samarbejde med miljøsektoren indgår i indsatsen.

Energilagring understøtter forsyningssikkerhed og fleksibilitet. Det vurderes i hvilket omfang løsninger skal analyseres på nordisk niveau.

Effektiv anvendelse af energien har været med til at skabe de nordiske landes velfungerende energisystemer og reducerede drivhusgasudledninger. Energieffektivitet er også vigtig for næringslivets konkurrenceevne. Samarbejdet om energieffektivisering fokuserer på initiativer, der støtter landenes bestræbelser på at forbedre energieffektiviteten gennem teknologiske og adfærdsmæssige ændringer både for borgere og virksomheder. Dette inkluderer fælles indsats inden for områder som energimærkning og Ecodesign, samt cirkulær økonomi og udnyttelse af restvarme.

Et velfungerende elmarked er nøglen til en effektiv bæredygtig transformation.  Elmarkedet skal understøtte elektrificering og fleksibilitet. Elmarkedet skal videreudvikles for yderligere at give incitament til investeringer i ny elproduktion med den rette placering, og samtidig sikre at nyt forbrug bruger elektriciteten på en effektiv måde. Elmarkedet skal støtte en bedre balance imellem voksende produktion og voksende forbrug.

Netudbygning er afgørende for at følge med øget produktion og forbrug. Med den øgede elektrificering og højere andel af flukturerende fornybare energikilder vil der blive endnu større behov for nordisk samarbejde om styrket infrastruktur for at sikre, at ressourcerne udnyttes så effektivt som muligt, og at omkostningerne for elforbrugerne holdes nede.

Realiseringen af den regionale nordiske energivision frem mod 2030 påvirkes af en række europæiske initiativer. Dette gør et styrket nordisk regionalt samarbejde mellem politiske myndigheder, markedsaktører, forskningsmiljøer og civilsamfundet endnu mere relevant. Fokus er på implementering af direktiver som RED, EED og EPBD, samt gasmarkedsregulering. Der koordineres nordiske positioner i relation til EU-regelværk, i de tilfælde hvor det er relevant.

I Vores Vision 2030 er det en ambition at udnytte styrken i det nordiske samarbejde aktivt i både formelle og uformelle internationale fora. Det gælder specielt i EU/EØS, men også i andre fora, hvor de nordiske lande deltager. Der arbejdes også for øget nordisk deltagelse i EU’s forskningsprogrammer og international repræsentation.