Form Nordens fremtid

"Det er en arbejdsplads, som både er international og meget hjemlig." Mød Annika Söderlund, seniorrådgiver for kultur.

Som medarbejder i Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd opererer du bag kulisserne med at forme et af verdens ældste og mest folkeligt forankrede regionale samarbejder. Du får et ansvar med en enorm geografisk, kulturel og politisk rækkevidde.
Skab nordisk fremskridt som seniorrådgiver

Som rådgiver eller seniorrådgiver er du en del af den infrastruktur, der sikrer nordisk fremskridt på tværs af faste landegrænser og skiftende regeringer. Du opererer lydløst i magtens korridorer og ved, at konsensus ikke er noget man falder over, men noget man skaber gennem målrettet arbejde.

Du trives med både selvstændigt ansvar, administrative udfordringer og nært samarbejde med andre eksperter i Norden. I hverdagen kombinerer du internationalt udsyn og store visioner med lokal indsigt og hårdt arbejde for at skabe de resultater, der er brændstoffet i Nordens fremtid.

Sammen med engagerede kolleger fra hele Norden skal du på relativt få arbejdsdage være med til at støbe platformen for langsigtet og bæredygtig udvikling. Din stilling er tidsbegrænset, men resultatet af det arbejde du er med til at udføre vil dine efterkommere også nyde godt af.

Brug dit detaljefokus som koordinator

Som koordinator bliver du en del af et stærkt hold, der sammen skaber resultater, der rækker langt ud over de nordiske grænser.

For det nordiske samarbejde er din evne til at holde styr på mange opgaver på samme tid guld værd. Vi har mange tråde og projekter i gang, som kræver spidskompetence inden for projektledelse, koordinering og administration. Du hjælper du dine kolleger i tykt og tyndt, så I sammen kan sikre den bedst mulige fremtid for borgere i Norden.

Som koordinator arbejder arbejder du i HR, kommunikation, it eller noget helt fjerde og er med til at sætte dit aftryk på alt fra kultur og velfærd til miljø og uddannelse på tværs af nordiske landegrænser. Du sætter en ære i at støbe kuglerne og udføre det rugbrødsarbejde, der er grundlaget for Nordisk fremskridt. Til gengæld bliver du værdsat for din service, din imødekommenhed og dit utrættelige fokus på detaljerne.

Sæt aftryk på Norden som stabsmedarbejder

Du kan være med til at sætte dit personlige fingeraftryk på det nordiske samarbejde - uanset om du arbejder med litteratur, udviklingen i Arktis, ligestilling mellem kønnene eller med begrænsning af luftforurening. Det nordiske samarbejde favner bredt og har brug for dynamiske og dygtige stabsmedarbejdere, som kan skabe gode løsninger for alle medborgere i Norden.

Som stabsmedarbejder er du en del af et hold, der sammen skaber resultater, der rækker langt ud over de nordiske grænser. Du arbejder i HR, kommunikation, it eller noget helt fjerde og er med til at sætte dit aftryk på alt fra kultur og velfærd til miljø og uddannelse på tværs af nordiske landegrænser.

Du kommer tæt på magten og indflydelsen i en organisation, der bygger på stærke faglige netværk, som du selv kan være med til at præge. I 'maskinrummet' arbejder du for at sikre nordisk indflydelse ved at hjælpe faglige eksperter, forskere og politikere. Samtidig får du mulighed for at bygge en karriere, hvor du kan bruge din uddannelse og faglighed på at skabe rammerne for 25 millioner menneskers liv.