Placer Norden i verden

"The Nordic Way" er et af verdens stærkeste brands. Som medarbejder i Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd får du en unik opgave med at gøre Norden endnu mere succesfuld og udadvendt.
Se de store sammenhænge som seniorrådgiver

Som medarbejder i Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd får du en plads i et netværk af faglige eksperter. Vi kommer fra forskellige lande, men vi taler næsten det samme sprog alle sammen. Vi er forenet af vores fokus på viden og vores tro på, at grænser er noget man flytter med kloge beslutninger. Udfordringerne vil være store.

Rejserne vil være mange. Arbejdet vil kræve en målrettet indsats. Heldigvis. For dét giver dig en karriere med sammenhængskraft, og en følelse af at bruge dit liv på noget betydningsfuldt.

Som rådgiver eller seniorrådgiver får du brug for dine akademiske kompetencer, når du sammen med eksperter, forskere og politikere lægger de strategier, der er fundamentet for den nordiske fremtid. Du kan fortsætte din karriere i den politisk styrede verden, du måske allerede kommer fra - nu bare i 5 lande og 3 selvstyrende områder på én gang.

Dit internationale udsyn bliver en endnu vigtigere del af din personlighed, end det er i forvejen. For selvom nogen vil kalde os små, har vi brug for mennesker, der er gode til at se store sammenhænge.

Endelig kan kan du se frem til et cv, der efter dine 8 års tjeneste vil være en blåstempling af dine evner og en billet til dit næste internationale job.

Styrk et stærkt brand som stabsmedarbejder

Du kan se frem til et arbejdsliv, der både på det faglige, personlige og geografiske plan vil være en rejse. Hvis du altså kan finde dig til rette med netværksmøder under midnatssol, konferencer i isbjørneterritorier og møder i verdens hovedstæder. Du får adgang til et stort internationalt netværk og et arbejde, der åbner døre for en international karriere.

Som stabsmedarbejder i Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd har du muligheden for en karriere i den internationale frontlinje - altid med en nordisk vinkel. Du får du travlt med at hjælpe kolleger i København og på tværs af Norden med at styrke Nordens i forvejen exceptionelle brand.

Du er del af en organisation, hvor din rolle ikke kun er at hjælpe med at gøre politik til virkelighed, men også med at gøre virkelighed til politik. Alt efter arbejdsopgaver og indsats er du selv med til at selv bestemme, hvor stort dit faglige netværk skal være og dermed støbe kuglerne til en fortsat international karriere.

Gør os endnu mere kendte som koordinator

Som koordinator er du hver dag med til at at positionere Norden som en stærk spiller på den internationale scene. Sammen med dine kolleger og samarbejdspartnere i de nordiske lande er du med til at udbrede kendskabet til fx nordisk film, nordisk litteratur og nordisk miljøcertificering.

Du bygger dine resultater på en detaljefokuseret indsats, så mennesker uden for Norden også får en fornemmelse for, hvem vi er – og hvad vi står for. Samtidig kan du være med til at forme din egen stilling og rammerne for dit job.