Den nordiske ligestillingseffekt sendes ud i verden

17.09.18 | Nyhed
Shared and paid parental leave
Fotograf
Moa Karlberg
Sammen udgør de fem nordiske lande en af verdens mest ligestillede regioner. Men hvordan lykkedes det at nå så vidt? De vigtigste politiske reformer og erfaringer er nu sammenfattet i fem resuméer. Disse udgør en del af en indsats med henblik på at "eksportere" nordisk ligestilling, og hensigten er, at de skal fungere som et værktøj for lande, som ønsker at få flere kvinder ud på arbejdsmarkedet.

De fem nordiske lande, og 50 år med reformer i landene, har langsomt men sikkert styrket kvindernes rettigheder og muligheder på arbejdsmarkedet. Alt dette er nu sammenfattet på 50 sider i en videnshub, som er udgivet af Nordisk Ministerråd.  Fem resuméer beskriver de vigtigste dele i den nordiske ligestillingseffekt, som har medført, at næsten 75 procent af kvinderne nu er i arbejde.

En familievenlig politik sætter gang i væksten 

De første fire dele er "Delt og betalt barselsorlov", "Subsidieret børnepasning for alle", "Fleksible arbejdsaftaler" og "Lederskab og lige muligheder". Den femte del placerer ligestillingspolitik i en bredere historisk kontekst i forhold til udviklingen af velfærdsstaten og den nordiske arbejdsmarkedsmodel.    En vigtig pointe i publikationen er, at de nordiske lande ikke altid har udviklet sig i det samme tempo eller taget de samme politiske beslutninger. For Norden som helhed har den stadig stigende andel af kvinder på arbejdsmarkedet dog spillet en stor rolle i forhold til at sætte gang i den økonomiske vækst, som vi har oplevet i de sidste 40-50 år. 

Let tilgængelig for beslutningstagere

Materialet har fået en positiv modtagelse blandt internationale organisationer som ILO (Den internationale arbejdsorganisation), ITUC (Den internationale sammenslutning af fagforeninger) og UN Women (FN’s organisation for ligestilling og forbedring af kvinders forhold). 

– At investere i ligestilling skaber ikke kun fordele for den enkelte kvinde og den enkelte pige. Det sætter gang i samfundene som helhed ved at skabe beskæftigelse, trivsel blandt familier og bredere økonomisk vækst. Den nordiske publikation præsenterer dette på en overbevisende måde via en samling af juridiske, institutionelle og innovative værktøjer, som kan implementeres på nationalt niveau, og som er let tilgængelige for alle beslutningstagere. Jeg håber, at sådanne strategier i forhold til at støtte ligestilling med tiden vil blive de nordiske landes største eksportvare, siger Phumzile Mlambo-Ngcuka, som er direktør i UN Women. 

Et praktisk redskab som kan skabe forandringer

Dagfinn Høybråten, generalsekretær i Nordisk Ministerråd, har bemærket en stor efterspørgsel på nordiske erfaringer i almindelighed og nordisk ligestillingspolitik i særdeleshed.  

– Vi har valgt at svare på denne efterspørgsel ved at sammenfatte de fem nordiske landes ligestillingspolitik i de seneste fem årtier. En politik, som har vist sig at være meget succesfuld. Jeg håber, at dette materiale vil blive brugt som et praktisk redskab, der kan skabe forandringer i hele verden, siger Dagfinn Høybråten.

Den nordiske videnshub er blevet udarbejdet som en del af de nordiske statsministres initiativ "Nordiske løsninger på globale samfundsudfordringer", som blev lanceret i 2017.

Initiativet er Nordens fælles bidrag til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling, Agenda 2030.

Fakta

– Familier med små børn i Norden bruger i gennemsnit 10 procent af deres disponible indkomst på børnepasning, og 94 procent af alle børn i alderen 3-5 år er i en form for dagtilbud.

– De nordiske lande afsætter i gennemsnit 3,1 procent af BNP til børnepasning og andre fordele for børnefamilier. I resten af EU er tallet 2,0 procent. 

– Forældre i de nordiske lande har i gennemsnit ret til et års betalt barselsorlov. Der er dog forskel på hvor meget barsel fædrene tager i de enkelte lande. Islandske og svenske fædre topper listen med henholdsvis 30 og 27 procent af den samlede barselsorlov.