Her er vinderne af Nordisk Råds priser 2025!

21.10.25 | Nyhed
Fotograf
norden.org
Nordisk Råd har nu offentliggjort vinderne af sine fem prestigefyldte priser inden for litteratur, børne- og ungdomslitteratur, film, musik og miljø. Hver pris er på 300.000 danske kroner, og de bliver uddelt i forbindelse med Nordisk Råds session i Stockholm den 28. oktober.

To færøske vindere

Både Nordisk Råds litteraturpris og Nordisk Råds filmpris går i år til Færøerne. Det var første gang, at en færøsk film var nomineret til filmprisen, og filmen"Seinasta paradís á jørð" vandt. Litteraturprisen går till Vónbjørt Vang for digtsamlingen Svørt orkidé. Det er første gang siden 1986, at litteraturprisen går til en færøsk forfatter.

Børne- og ungdomslitteraturprisen går til svenske Sara Lundberg for billedbogen ”Ingen utom jag”, musikprisen går til den islandske pianist Víkingur Ólafsson, som har været nomineret to gange før, og miljøprisen, i år med temaet ”Civilsamfundets grønne bidrag” går til Grønne Nabofællesskaber fra Danmark.

Vinderne modtager deres Nordlys-statuetter ved en højtidelig prisceremoni i Sveriges riksdag den 28. oktober kl. 18 under Nordisk Råds session. Vinderne bliver også interviewet live på scenen under et arrangement på Kulturhuset Stadsteatern i Stockholm den 27. oktober kl. 19, hvor det også er muligt at se den vindende film.

Læs mere om vinderne og se vinderinterviewene

Vinder af Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris 2025

”Ingen utom jag” af Sara Lundberg fra Sverige

Vinder af Nordisk Råds filmpris 2025

Seinasta paradís á jørð af instruktør og manuskriptforfatter, Sakaris Stórá, manuskriptforfatterne, Mads Stegger og Tommy Oksen, samt produceren, Jón Hammer

Vinder af Nordisk Råds litteraturpris 2025

Svørt orkidé af Vónbjørt Vang fra Færøerne.

Vinder af Nordisk Råds miljøpris 2025

Grønne Nabofællesskaber fra Danmark

Vinder af Nordisk Råds musikpris 2025

Den islandske pianist, Víkingur Ólafsson