Klimaforandringer kan ikke længere håndteres som et isoleret problem
Rolf Rødven, Anna-Carin Engleryd, Gunn-Britt Retter and Martin Krause on stage at the Nordic Pavilion.
Rolf Rødven, Anna-Carin Engleryd, Gunn-Britt Retter og Martin Krause på den nordiske pavillons scene.
I den godt fyldte nordiske pavillon gik FN’s miljøprograms Head of Climate Change Division, Martin Krause, på scenen for at præsentere en række barske sandheder om klodens tilstand. I dag er 75 % af landjorden blevet drastisk forandret af menneskets handlinger, og 66 % af havene er blevet påvirket af menneskets gøren og laden. Derudover er 90 % af jordens fiskebestand udsat for maksimal fangst, overfiskeri eller på randen af kollaps. Vi producerer hvert år mere end 430 millioner tons plastik, og to tredjedele af det bliver til plastaffald, som ender i havene og vores fødevarekæde. Og så ikke mindst den velkendte, men ikke mindre skræmmende, sandhed: Klodens temperatur stiger, og 2024 var det varmeste registrerede år nogensinde, men den rekord ser 2025 ud til at slå.
Problemerne og deres konsekvenser er overvældende. Spørgsmålet er derfor: Hvad gør vi nu? I årtier har den globale indsats været styret af internationale konventioner med det formål at tackle klimaforandringer, luftforurening og tab af biodiversitet. Selvom alle disse aftaler har ført til forbedringer, tydeliggør de nationalt bestemte bidrag, der blev oplyst inden COP30, at de aktuelle handlinger ikke er nok til at nå målet om maksimalt 1,5 graders stigning, der blev vedtaget på COP21 i Paris. “Vi lever nu i en verden i miljømæssig gæld” sagde Krause.
Hvis atlanterhavsstrømmen svækkes eller kollapser, vil det få enorme konsekvenser for vejrforhold, fiskeri og livsvilkår i hele Nordeuropa.
Et vendepunkt for multilaterale miljøkonventioner?
Eksperterne advarer om, at vi nærmer os afgørende tippepunkter, dvs. permanente forandringer af økosystemer, fra kollapsende koralrev til destabilisering af havstrømme.
I kombination med den stigende forurening med blandt andet plast og luftpartikler forstærker disse belastende faktorer hinanden. Dette fænomen kaldes ”den tredobbelte miljøkrise” og beskriver, hvordan klimaændringer interagerer med tab af biodiversitet og forurening og skaber selvforstærkende effekter, der forværrer risici og negative følger. Disse dynamikker fungerer dog også i modsat retning: Drivkræfter for forandring styrker ofte hinanden, hvilket gør koordinerede modtræk vigtigere end nogensinde.
Paneldeltagerne understregede dette med en række eksempler. Forandringer i Amazonskoven påvirker både lokalsamfund og globale klimamønstre. I Norden advarer forskere om, at den vigtige atlanterhavsstrøm (AMOC) kan være tæt på sit tippepunkt. Hvis den svækkes eller kollapser, vil det få enorme konsekvenser for vejrforhold, fiskeri og livsvilkår i hele Nordeuropa.
Disse eksempler illustrerer også et andet vigtigt princip: Løsninger på ét problem må ikke skabe nye problemer andetsteds. Klimahandlinger må ikke gennemføres på bekostning af biodiversitet eller lokalsamfunds trivsel. Gunn-Britt Retter fra Samerådet påpegede, at klimatilpasningstiltag kan udgøre en trussel mod folks traditionelle levevis. Hun ønskede i stedet løsninger, som fører til sidegevinster, så de fx sænker udledning og samtidig støtter økosystemer og styrker lokalsamfund.
Mange multilaterale miljøkonventioner fungerer dog stadig i siloer. De er stærke på deres egne områder, men er sjældent tværgående. Ingen af disse udfordringer kan dog løses for sig. Som Martin Krause sagde fra scenen: “Vi er muligvis nødt til at nedbryde nogle af de systemer, vi har opbygget, for at få tingene til at passe sammen.”
På COP30 var budskabet ikke til at tage fejl af: Kun integrerede løsninger kan værne om økosystemer, økonomier og lokalsamfund i en verden i hastig forandring.
Vi har brug for løsninger, som fører til sidegevinster og fx sænker udledning, samtidig med at de støtter økosystemer og styrker lokalsamfund.
Fælles nordisk handling
Norden er godt rustet til at fremme denne integrerede tilgang. Nordisk Ministerråd for Miljø og Klima har gjort integreret, tværgående handling til en hjørnesten i sin strategi for 2025-2030.
Inden COP30 gentog de nordiske ministre denne forpligtelse i en fælles erklæring, som understreger, hvor vigtig koordinerede indsatser er for at løse den tredobbelte miljøkrise: ”Verden har de teknologier, færdigheder og institutioner, der er nødvendige for at løse den tredobbelte miljøkrise. Det, der er brug for nu, er politisk vilje og en styrket multilateral miljøindsats, hvor de globale ambitioner flugter med national implementering.”
Se de to paneldebatter fra den nordiske pavillon på COP30:
- Building Tipping Point Governance – afholdt af The Institutional Architecture Lab (TIAL)
- Addressing the Triple Planetary Crisis – arrangeret af Arctic Monitoring & Assessment Programme (AMAP) og Nordisk Ministerråd:
