Krigen i Ukraine ud fra et klimaperspektiv

09.11.22 | Nyhed
COP27
Photographer
Andreas Omvik
Der var fokus på krigen i Ukraine, da Nefco og Den Nordiske Investeringsbank var værter for hvert deres arrangement på den nordiske pavillon på COP27. Her forsøgte de at nå frem til, hvordan man kan genopbygge Ukraine som et grønt samfund, og hvordan den grønne omstilling kan gøre lande uafhængige af fossil energi og styrke deres forsyningssikkerhed.

Debat: En grønnere og bedre genopbygning af Ukraine

Ukraines befolkning, infrastruktur og miljø har lidt stor overlast, og den ulovlige og uprovokerede krig vil have langvarige negative konsekvenser for klima, biodiversitet og fødevaresikkerhed. Ingen ved, hvornår krigen slutter, men vi er nødt til at gå i gang med at arbejde med genopbygningen. Der er behov for både kort- og langsigtede indsatser, og der er rig mulighed for at modernisere Ukraine og hjælpe landet med at gå en CO2-neutral fremtid i møde. Hvad ved vi om miljøpåvirkningen i dag? Hvordan kan vi sikre en bæredygtig genrejsning? Hvordan kanaliserer vi finansiering til de rette indsatser? Hvilken rolle kan Ukraines kommuner spille for at fremme og forbedre genopbygningen af deres lokalsamfund?


Vært: Nefco




 

Kommunerne er nøglen til genopbygningen af Ukraine. Nefco er villige til at bidrage og styrke Ukraines kapacitet til at skabe en grønnere fremtid.
 

Trond Moe, administrerende direktør, Nefco

Debat: Mod et grønnere forår

Krigen i Ukraine understreger behovet for vedvarende energi i en helt ny skala og ikke mindst forsyningssikkerhed, men hvor hurtigt kan vi skride frem? Spiller vi hasard med den grønne omstilling ved at investere i kortsigtet forsyningssikkerhed? Hvor hurtigt kan vi gennemføre en overgang til ren og vedvarende energi, og hvordan ser de realistiske scenarier ud – både på kort og lang sigt? Deltag i den vigtige debat om et af de mest presserende emner lige nu: forsyningssikkerhed.

Vært: Den Nordiske Investeringsbank

Det er fremragende, at de nordiske lande kan blive enige om en grøn omstilling. Men den bliver hindret af meningsløse regler, og vi er nødt til at blive ved med at lægge pres på de politiske beslutningstagere for at få dem fjernet.
 

Nadia Gullestrup Christensen, formand for Ungeklimarådet