Krisen kan give platformsarbejde i Norden ny vind i sejlene

I starten af pandemien lå gaderne i de nordiske storbyer øde hen – bortset fra et væld af cykelbude med store, polstrede rygsække, som leverede mad hjem til folk. På rygsækkene stod der Foodora, Wolt og Uber Eats – navne på platformsvirksomheder, som har specialiseret sig i madleverancer.

I løbet af et par måneders lockdown voksede virksomhederne med lynets hast og efterlyste flere madleverandører.  Samtidig voksede debatten om madbudenes sikkerhed og deres mulighed for at få sygepenge, hvis de blev smittet.

Platformsøkonomien beskrives nogle gange som en innovativ og dynamisk tjenestesektor, som kan tilbyde nye indkomstkilder og muligheder for iværksætteri og fleksibelt arbejde.

Men det innovative og fleksible har også ulemper.

– Krisen har illustreret den risiko og usikkerhed, der er forbundet med platformsarbejdet. Dem, der tager den type opgaver, betragtes ofte som selvstændige erhvervsdrivende. Dermed har de ikke de samme rettigheder som ansatte til sygepenge, a-kasse og et godt arbejdsmiljø, siger Sigurd Oppegaard, som er arbejdslivsforsker på Fafo og ph.d.-stipendiat i sociologi ved Universitetet i Oslo.

Sammen med et nordisk forskerteam har han for nylig publiceret rapporten:

Den handler om, hvordan platformsarbejde har udviklet sig i Norden i det seneste årti, og hvordan det udfordrer den nordiske arbejdslivsmodel og tryghedssystemerne.

Mens forskerne lagde sidste hånd på rapporten, fulgte de med stor spænding den internationale debat om platformsarbejdernes rettigheder under pandemien.

Debatten har handlet om smittebeskyttelse for Uber-chauffører, rengøringsfolk og madbude, men også den økonomiske tryghed for de højtuddannede freelanceskribenter og oversættere, som pludselig oplevede et fald i efterspørgslen, men sjældent havde ret til a-kasse.

Der findes platforme, hvor kunder har adgang til tjenester inden for brancher med både høje og lave faglige kvalifikationer.

De første platforme dukkede op i kølvandet på den globale finanskrise i 2007-2008. Selvom platforme som Uber, Hilfr og Foodora har eksisteret i Norden i omkring et årti, er de dog stadig et marginalt fænomen på vores breddegrader.

Platformsøkonomien vokser i hele verden, men forskerne anslår, at kun 0,3-2,5 procent af den arbejdsføre befolkning i Norden har arbejdet via platforme i løbet af det seneste år.

– En høj beskæftigelse og et velfungerende arbejdsmarked har lagt en dæmper på platformsøkonomiens vækst. For langt de fleste er fast ansættelse i en traditionel virksomhed mere attraktivt end at satse på platformene. Men en langvarig økonomisk krise og høj arbejdsløshed kan give platformsarbejde vind i sejlene, siger Sigurd Oppegaard.

Selvom det er vanskeligt at spå om, hvad der vil ske i den kommende tid, mener forskerne, at det er vigtigt, at de nordiske lande sørger for at regulere platformsarbejdet, så det ikke fører til social dumping, usikre ansættelsesforhold og skatteflugt.

I Norden har der endnu ikke været nogen retssager, som har slået fast, om platformsarbejdere er ansatte eller selvstændige erhvervsdrivende, og hvilke overenskomstmæssige rettigheder de har.

Platformsvirksomhederne går ofte ud fra, at opgavetagerne er selvstændige og selv har ansvaret for feriepenge, sygepenge og pension. Opgavetagerne risikerer at havne i en situation, hvor de har færre rettigheder, end hvis de havde været ansat.

Platformsvirksomhederne betragter ikke sig selv som arbejdsgivere, som modparten kan forhandle løn og vilkår med. De bestemmes af logaritmerne på den digitale platform.

– De nordiske myndigheder og parterne har haft den indstilling, at man skulle se tiden an. Men selvom platformsarbejde stadig er et marginalt fænomen i Norden, er det en sammensmeltning og legemliggørelse af mange af de stærke trends, som vi ser på arbejdsmarkedet, fx digitalisering og nye ansættelsesformer. Derfor er det vigtigt, at myndighederne og fagforeningerne stiller krav om gode arbejdsvilkår. Måske vil corona-krisen og en potentiel vækst i platformsøkonomien fremtvinge de nødvendige svar, siger Sigurd Oppegaard.

Platformsøkonomien ser indtil videre ikke ud til at udgøre nogen større trussel mod den nordiske model, selvom den ifølge forskerne har skabt øget usikkerhed i brancher, som i forvejen er præget af lave lønninger, ringere arbejdsvilkår, en højere grad af selvstændige erhvervsdrivende og en lavere grad af overenskomster, fx taxa- og transportbranchen samt rengøringsbranchen.

Tværtimod ser den nordiske model ud til at have både afskrækket og "tæmmet" platformsvirksomhederne. På trods af store udfordringer med at få platformsvirksomhederne indlemmet i trepartsmodellen, har både norske Foodora og danske Hilfr indgået overenskomster med henholdsvis madbude og rengøringsassistenter. Ifølge forskerne kan man både se tegn på, at platformene presser den nordiske model, og at den nordiske model tæmmer platformene.

Aftalen med Hilfr indebærer, at rengøringsassistenterne kan blive arbejdstagere efter 100 timers arbejde via platformen og dermed har ret til sygepenge, feriepenge og pension.

Den norske Foodora-aftale regulerer lønforhøjelser og betaling for arbejdstøj og udstyr.

– Disse aftaler viser, at visse platformsvirksomheder forsøger at tilpasse sig den nordiske model. Tiden må vise, om det er en midlertidig brandingstrategi, som skal øge platformenes troværdighed blandt forbrugere og politikere, eller om platformene virkelig er blevet tæmmet, skriver forskerne.

• Læs mere om rapporten i tidsskriftet Arbetsliv i Norden: Sådan gik det, da Uber mødte Norden
• Rapporten lanceres i Oslo den 23. juni på seminariet "Plattformarbeid i de nordiske modellene – før og etter korona". Seminaret kan følges live. Der vil blive tilføjet et streaminglink på et senere tidspunkt. 
• ”Platform work in the Nordic models: Issues, cases and responses” er en delrapport i et stort forskningsprojekt, som blev søsat af de nordiske beskæftigelsesministre i 2017.
• Forskningsprojektet hedder “Future of Work: Opportunities and Challenges for the Nordic Models”  
• 25 forskere fra syv nordiske universiteter er involveret i projektet, som ledes af norske Fafo.
• Den endelige rapport kommer til efteråret 2020.