Ministre enige: Øget nordisk samarbejde om nethandel er nødvendigt

08.05.25 | Nyhed
mr-mk 2025
Fotograf
Maijastina Tuominen

De nordiske klima- og miljøministre samlet til årets første møde under finsk og ålandsk formandskab. Mødet blev afholdt i Finlands naturcentrum Haltia. 

De sidste års stigning i onlinehandel har medført udfordringer for forbrugere, erhvervsliv og miljøet. Situationen er ikke holdbar og skal prioriteres lyder det enstemmigt fra de nordiske klima- og miljøministre.

En ny rapport fra Nordisk Ministerråd viser, at 71% af de kontrollerede produkter, der sælges på online platforme som fx Temu og Shein, ikke overholder de gældende krav til miljø, sundhed eller sikkerhed. Det betyder, at der er stor risiko for at produkter købt udenfor EU/EUØ, og som sendes direkte til de nordiske forbrugere, kan indeholde ulovlige stoffer, som er skadelige for både sundheden og miljøet. 

E-handelns oerhört snabba tillväxt har medfört nya utmaningar. De nordiska länderna har en stark gemensam syn på att det behövs åtgärder för att bekämpa problemen med e-handeln och vi hittar de bästa metoderna för detta tillsammans.

Sari Multala, Finlands klima- og miljøminister

Problematikken blev taget op på årets første møde mellem de nordiske ministre for klima- og miljø, og budskabet fra ministrene var entydigt, at dette er en alvorlig udfordring, som skal prioriteres. Ministrene besluttede derfor at give Nordisk Ministerråd mandat til at udarbejde tiltag, der kan tackle udfordringen med salg af miljø- og sundhedsskadelige produkter i onlinebutikker. Dette afsøges i første omgang inden for rammerne af miljø- og klimasektorens kemikalieprogram samt program for cirkulær økonomi.

– E-handelns oerhört snabba tillväxt har medfört nya utmaningar. De nordiska länderna har en stark gemensam syn på att det behövs åtgärder för att bekämpa problemen med e-handeln och vi hittar de bästa metoderna för detta tillsammans. Att lösa aktuella utmaningar tillsammans med nordiska kollegor är mycket viktigt i vår tid där förändringarna är snabba och kräver nya tillvägagångssätt, siger Finlands klima- og miljøminister Sari Multala.

– Vi ønsker at produkter kjøpt på nett skal være trygge, sikre og uten helse- og miljøfarlige stoffer. De nordiske landene har gode forutsetninger for å være en tydelig stemme i det europeiske arbeidet for en trygg og bærekraftig netthandel, siger Norges klima- og miljøminister Andreas Bjelland Eriksen.

– Det er ikke kun i Danmark, at vi ser en masse farlige kemikalier i varer fra udenlandske, billige platforme som Temu, Wish og Shein. Det er et udbredt problem, hvor forbrugerne ingen anelse har om, hvilke kemikalier produkterne indeholder. Derfor bør vi i de nordiske lande arbejde sammen om at pålægge onlinemarkedspladser et større ansvar for de produkter, de sælger på deres platforme, siger Danmarks miljøminister Magnus Heunicke.

Et stigende problem

Det er ikke kun i Norden, at vi er glade for at handle på onlineplatforme og markedspladser. Tendensen er stigende også blandt vores europæiske naboer og det er især handlen af lavprisvare fra tredjeland, som driver væksten i onlinehandlen, der er mere end tredoblet siden 2022. Tal fra EU-kommissionen viser, at der i 2024 alene blev importeret 4,6 milliarder lavprisvare til Europa. Det svarer til 12 millioner pakker om dagen. 

De nordiske landene har gode forutsetninger for å være en tydelig stemme i det europeiske arbeidet for en trygg og bærekraftig netthandel

Andreas Bjelland Eriksen, Norges klima- og miljøminister

Den nordiske rapport er bestilt at den nordiske arbejdsgruppe for kemikalier (NKE) og udført af Sveriges kemikalieinspektion KEMI i samarbejde med Finlands Sikkerheds og kemikalieværk Tukes, Kemikalieinspektionen i Miljøstyrelsen i Danmark og Miljødirektoratet i Norge. 

Ministermødet blev afholdt under finsk og ålandsk formandskab i Finlands naturcentrum Haltia.