Nordisk babyboom stik imod trenden i resten af Europa

Hvert andet år tager det nordiske forskningsinstitut Nordregio temperaturen på økonomien, arbejdsmarkedet og befolkningstendenser i samtlige nordiske kommuner og regioner. I år fokuserer Nordregios rapport ”State of the Nordic Region” på pandemien, kortlægger dens konsekvenser og præsenterer forskellige målinger af, hvor resilient den nordiske model faktisk er i krisetider. 

Rapporten præsenterer et billede af et Norden, som ikke længere helt lever op til sit gode rygte om velfærd for alle og social lighed, men som i store træk modstod nedgangen i den globale økonomi og hurtigt kom på benene igen. 

Indbyggerne i regionen har tydeligvis tilstrækkeligt stor tiltro til systemet til at få børn midt under en krise. I alle lande med undtagelse af Grønland var fødselstallet højere i 2021 end i 2020, men stigningen i Sverige var dog marginal. I Norge, Island og Finland blev det højere fødselstal et kærkomment trendbrud efter et årti med faldende fødselstal.

Babyboomet bidrager til en naturlig befolkningstilvækst i Norden under pandemien på et tidspunkt, hvor fødselstallet er faldet i mange andre europæiske lande. 
 

“Det lader til, at nordiske par, der er blevet tvunget til at sætte deres karriere på standby eller er blevet hjemsendt eller afskediget, har set det som en mulighed for at få børn og måske booste deres indkomst med barselsdagpenge,” siger Nora Sánchez Gassen, som er forsker og medforfatter til rapporten. 

Uden for Norden er der kun nogle få lande, hvor man har registreret højere fødselstal, og kun Holland er i nærheden af de nordiske tal.

”En af hypoteserne er, at nordiske par satte deres lid til, at staten ville kompensere dem for deres indkomsttab under og efter pandemien, at landenes sociale sikkerhedsnet ville være stærke nok,” tilføjer Sánchez Gassen. 

I forhold til niveauet i EU har de nordiske lande foretaget investeringer i hjælpepakker, som ligger langt over gennemsnittet. Med 32 % af BNP var det Danmark, der satsede mest. I Sverige var tallet 16 %.   

Eftersom de nordiske lande gik ind i krisen med relativt stærke finansielle systemer, var de i stand til at afsætte penge til lønkompensation, udskydelse af skat og hjælpepakker til små og mellemstore virksomheder. Indsatserne på arbejdsmarkedet indebar, at de gennemsnitlige husstandsindkomster ikke faldt. Tiltagene havde ifølge rapporten afgørende betydning for at afbøde de sociale konsekvenser ved pandemien. 

”Tiltagene var exceptionelle og styrkede de nordiske velfærdssystemer, som i forvejen var stærke. Dette var muligt, eftersom vores finansielle systemer var langt mere robuste, end de var under finanskrisen i 2008," siger Carlos Tapia, som er Senior Research Fellow hos Nordregio og medforfatter til State of the Nordic Region. 

"Selvom pandemitiltagene ikke havde nogen større indvirkning på statsgælden og underskuddet på betalingsbalancen, kunne de ikke opretholdes i det uendelige. Det er tvivlsomt, om de offentlige finanser i Norden ville kunne klare en langvarig COVID-pandemi”

Overordnet var nedgangen i de nordiske økonomier på linje med det globale gennemsnit, men langt mindre alvorlig end i EU som helhed. I Norden faldt BNP med 3 %, mens faldet var 5,9 % i EU. På grund af sin turistafhængige økonomi blev Island ramt hårdest i 2020 med et fald i BNP på 7,1 %.

Til sammenligning oplevede Danmark et fald på 2,1 % og Norge et fald på 0,7 %.

Trods hjælpepakker og velfærdssystemer har COVID-19-krisen tydeligt eksponeret en ulighed mellem forskellige indkomstgrupper, især i socioøkonomisk svage land- og byområder. Både når det gælder smittetal og de sociale konsekvenser af pandemien, er det de svageste grupper, der er blevet ramt hårdest: ældre, indvandrere og personer med lav indkomst.

Den samlede værdi af alle Danmarks økonomiske hjælpetiltag beløb sig til 32,7 % af BNP.

 Sverige var nummer to med 16,1 % af BNP. Finland, Island og Norge satsede beløb svarende til 12-14 % af deres BNP.

Til sammenligning svarede de økonomiske hjælpepakker på EU-niveau til cirka 10,5 % af BNP.

State of the Nordic Region-rapporten udarbejdes og publiceres af Nordregio hvert andet år i tæt samarbejde med Nordisk Ministerråd. Den indeholder en unik samling af data om økonomi, demografi, migration, digitalisering, beskæftigelse og meget mere. Rapporten præsenterer et komparativt billede af udviklingen i de nordiske lande på nationalt, regionalt og lokalt niveau med udgangspunkt i 26 signaturkort samt en række grafer. Norden er en af verdens mest integrerede regioner og består af Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Grønland, Færøerne og Åland. Nordregio er et nordisk institut, som forsker i regional udvikling og planlægning og blev grundlagt af Nordisk Ministerråd i 1997.

Rapportlancering på Nordens Dag den 23. marts 2022

Velkommen til vores fem lanceringsevents i de nordiske hovedstæder på Norden Dag den 23. marts, som besøges af ministre, parlamentarikere, forskere, ungdomsrepræsentanter med flere. Stil dine spørgsmål live blandt publikum, eller se med online. For yderligere information og tilmelding, gå til:

Pressekontakter:

Gustaf Norlén, seniorkartograf og projektleder for rapporten
gustaf.norlen@nordregio.org
+46 76 169 39 54

Nora Sánchez Gassen, Ph.D.
nora.sanchezgassen@nordregio.org
+46 70 931 08 08