Nordisk delegation besøger Nordic Bridges i Canada

17.05.22 | Nyhed
Anette Trettebergstuen, Norges kultur- och jämställdhetsminister
Fotograf
Siri Ø Eriksen/norden.org

Anette Trettebergstuen, Norges kultur- og ligestillingsminister og formand for Nordisk Ministerråd for Kultur 2022, sammen med de nordiske kulturministre på deres møde i Oslo tidligere i maj.

Nordisk litteratur, teater, musik, film, dans, kunst og design får netop nu stor opmærksomhed i Canada. Kultursatsningen Nordic Bridges er i fuld gang, og under ledelse af Norges kulturminister, Anette Trettebergstuen, besøger en nordisk delegation Canada i denne uge for at møde kunstnere, kulturinstitutioner og politiske repræsentanter.

Kultursatsningen, som strækker sig over hele 2022, ledes af Harbourfront Centre i Toronto med støtte af Nordisk Ministerråd og har siden lanceringen j januar præsenteret ambitiøse premierer, produktioner og arrangementer over hele landet.

– Vi, de nordiske kulturministre, er glade for at se, hvordan Nordic Bridges tager form med fantastiske kunstnere fra alle de nordiske lande. Det er opmuntrende at se så massiv en interesse for nordisk kunst og kultur," siger Anette Trettebergstuen, Norges kultur- og ligestillingsminister samt formand for Nordisk Ministerråd for Kultur i 2022.   

Nordic Bridges, som foregår mere end ti forskellige steder i landet og involverer knap 20 canadiske kulturinstitutioner, udgør en unik mulighed for de cirka hundrede deltagende nordiske kunstnere. De præsenterer deres kunst i samarbejde med canadiske kolleger på nye platforme, og de når ud til et nyt publikum med udstillinger, forestillinger, koncerter, oplæsninger og workshops.
 

Intensivt netværksprogram

I løbet af ugen deltager den nordiske delegation med repræsentanter fra kulturministerier, brancheorganisationer og kulturmyndigheder i et spændende program i Toronto. Her får de både mulighed for at opleve nordisk kunst og mødes med kunstnere, kulturinstitutioner og politikere fra Norden og Canada for at udveksle erfaringer, etablere netværk og diskutere samarbejde.


– Vi ønsker, at Nordic Bridges skal være en platform, hvor kunstnere kan møde nye kolleger, få nye impulser og etablere langsigtede internationale relationer. Denne udveksling af kunst, kultur og idéer har en positiv indflydelse på kultursektorerne i de nordiske lande – fra kunstnere og producenter til beslutningstagere," siger Anette Trettebergstuen om ambitionen med kultursatsningen Nordic Bridges.

Internationalt samarbejde

Det internationale samarbejde er gennemgående et prioriteret tema under dagene i Canada, og det gælder også, når repræsentanter for Nordisk Ministerråd for Kultur under ledelse af formand Anette Trettebergstuen, som også er Norges kultur- og ligestillingsminister, torsdag mødes med repræsentanter fra Canadas kulturministerium, Canadian Heritage. 

Kultursektoren og bæredygtighed

Kultursatsningen Nordic Bridges er baseret på fire bærende principper: kunstnerisk innovation, tilgængelighed og inklusion, urbefolkningsperspektivet samt resiliens og bæredygtighed. Det er vigtige spørgsmål i både Canada og Norden. På programmet er der blandt andet en rundbordssamtale, hvor kunstnere, klimaaktivister og beslutningstagere skal mødes for at diskutere kunstens og kulturens rolle, når det gælder bæredygtig udvikling.

– Spørgsmålet om bæredygtighed tages meget alvorligt i både Canada og i Norden. Derfor er dette også en mulighed for at skabe opmærksomhed om sagen og dele vores viden og erfaringer, når det gælder reduktion af miljøpåvirkningen og facilitering af inkluderende kulturelle tilbud," afslutter Anette Trettebergstuen.
 


 

For journalister

Der er mulighed for, at medierne kan mødes med repræsentanter for delegationen i Toronto den 19. maj. Kontakt venligst Elisabet Skylare ved interesse: Elisabet Skylare, elisky@norden.org, +45 21 71 71 27

Kultursatsningen Nordic Bridges har en målsætning om at være CO2-neutral. Rejser, som er knyttet til planlægning og gennemførelse af det kunstneriske program, bliver klimakompenseret, og det gælder også den nordiske delegations besøg.

Nordic literature, theatre, music, film, dance, art, and design are currently drawing a great deal of attention in Canada. The Nordic Bridges cultural initiative is now in full swing.