Øget fokus på privat kulturfinansiering i de nordiske lande

– En af de klare forskelle er udbredelsen af stiftelser, der uddeler penge til kulturformål. Denne form for finansiering er især udbredt i Danmark, hvilket blandt andet betyder, at danske museer i højere grad modtager privat finansiering. Sverige har derimod mindre finansiering fra stiftelser, også sammenlignet med Finland og Norge, siger Pelle Amberntsson fra Kulturanalys Norden.

Kultursponsorater er til gengæld relativt begrænsede i Norden ifølge den nye videnoversigt Privat kulturfinansiering i Norden. I Norge har man godt nok ret væsentlig sponsorering af festivaler, men de traditionelle kulturformer har relativt små sponsorindtægter, og trenden ser ud til at være nedadgående. Hvad angår museer og scenekunst, som videnoversigten har særligt fokus på, er entré- og billetindtægter ofte en central privat indtægtskilde. Det stemmer fint overens med, at husstandenes kulturudgifter er en vigtig del af den private kulturfinansiering i Norden.

Når det gælder den politiske udvikling, viser rapporten, at samtlige nordiske lande er begyndt at lægge vægt på betydningen af privat finansiering på kulturområdet. Samtidig er der forskel på, i hvor stor udstrækning de enkelte lande iværksætter konkrete politiske tiltag.

– Danmark har i større udstrækning indført fradrag for donationer fra virksomheder, og i Norge havde man mellem 2014 og 2021 et matchningssystem, hvor kulturvirksomheder, der modtog donationer fra private aktører, fik ekstra økonomisk støtte fra staten. I Finland har man planer om at indføre større fradragsmuligheder, mens både matchningssystemer og udvidede fradragsmuligheder for gaver og donationer lige nu undersøges i Sverige, siger Pelle Amberntsson fra Kulturanalys Norden.

Udviklingen i retning af øget privat kulturfinansiering er dog ikke entydig, men afhænger af den enkelte regering. For eksempel afsluttede Norges dengang nytiltrådte regering i 2022 matchningssystemet med den begrundelse, at det førte til en geografisk skævvridning af kulturpolitiske midler, og at offentlige midler ikke skal bruges til at gavne virksomheder, der er dygtige til at tiltrække private investorer. Samtidig henvises der fra politisk side i de nordiske lande til både kunstnerisk frihed og øget mangfoldighed som argumenter for at øge andelen af privat finansiering på kulturområdet.

Forskning og undersøgelser påpeger både fordele og ulemper ved øget fokus på privat kulturfinansiering. Konsekvenserne kommer blandt andet til at afhænge af, hvordan den offentlige og samlede kulturfinansiering udvikler sig, og hvordan man fra politisk side forestiller sig balancen mellem offentlig og privat finansiering. Kulturanalys Norden fremhæver derfor behovet for, at man fra politisk side gør sig forskellige overvejelser.

– De nordiske landes kulturpolitik har længe været præget af en række kerneværdier, der kredser om kunstnerisk frihed, kulturel mangfoldighed og alles muligheder for at deltage i kulturlivet. Et større fokus på privat kulturfinansiering kan medføre både muligheder og risici i forhold til disse kerneværdier. Det fremhæver vi i videnoversigten, siger Malin Weijmer, som er virksomhedskoordinator for Kulturanalys Norden.

Rapporten Privat kulturfinansiering i Norden er baseret på akademisk forskning, undersøgelser og statistik om privat kulturfinansiering. Derudover sammenfattes udviklingen på det politiske område på baggrund af relevante politiske dokumenter fra de enkelte lande. Rapporten omhandler kunst- og kulturområder, der er i fokus for kulturpolitikken. Kulturanalys Norden er et nordisk videncenter for kulturpolitik, som er etableret på opdrag af Nordisk Ministerråd.