Nordisk Råd: Coronakrisen har blotlagt store problemer
Hans Wallmark til Nordisk Råds Session 2021
Mange rigtige beslutninger er taget, men der er også beslutninger truffet af de nationale regeringer, der har stået i vejen for et grænsefrit og tillidsfuld Norden. Sådan lyder det efter dagens debat mellem statsministrene og parlamentarikerne under Nordisk Råds Session 2021.
På Nordisk Råds 73. session i København har Nordisk Råd inviteret de nordiske statsministre til en drøftelse af, hvad Norden kan lære af coronakrisen. Der var overordnet enighed om, at vi i vores hjørne af verden har håndteret det seneste halvandet års svære tid bedre end de fleste. En række regeringstiltag mødte konstruktiv kritik fra Nordisk Råd.
- Norden har generelt klaret sig relativt godt igennem pandemien, og mange rigtige beslutninger er taget - men der er også taget nogle mindre rigtige – måske endda dårlige – beslutninger, lød det skarpt fra Nordisk Råds præsident Bertel Haarder. Han henviste i øvrigt til den nye opinionsundersøgelse 'Støtte og skuffelse', der viser at kun 1 ud af 10 borgere mener, at de nordiske lande har samarbejdet godt under coronapandemien.
Mistilliden sniger sig ind – især i grænseområdet
At kun 1 ud af 10 borgere mener, at de nordiske lande har klaret samarbejdet godt under coronapandemien, skyldes bl.a. udfordringerne i grænseområderne.
- At vi skal blive verdens mest integrerede og bæredygtige region, føles meget langt væk for folk i grænseområdet, sagde den svenske samarbejdsminister Anna Hallberg.
Holdningerne til den udbredte lukning af grænserne mellem de nordiske lande under coronakrisen var delte. Flere af statsministrene argumenterede for nødvendigheden af, at lukke grænserne i forsøget på at holde smitten ude, mens flere medlemmer i Nordisk Råd påpege behovet for at afsøge løsninger, der kan sikre åbne grænser for regionens borgere – også i krisetider.
Et tættere samarbejde og kriseberedskab
Der var bred enighed mellem Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd om, at det nordiske samarbejde har lært af krisen og at vi i fremtiden vil håndtere lignede situationer endnu bedre. Det skal tættere koordination og informationsudveksling, bedre beredskab og større engagement i krisearbejdet hjælpe på.
- Det må være vores mål, at styrke det nordiske samarbejde og kriseberedskab og holde fast i vores vision, om at vi skal være verdens mest integrerede og bæredygtige Region i 2030, lød det fra Sanna Marin, statsminister i Finland.
