Nordisk Råd: Digitalt tv skal kunne ses i hele Norden

02.11.17 | Nyhed
Johanna Karimäki
Photographer
Magnus Fröderberg/Norden.org
Alle nordiske borgere skal have adgang til hinandens digitale tv-kanaler, så derfor har Nordisk Råd netop vedtaget et forslag om at undersøge, hvordan man kan afskaffe geo-blocking mellem de nordiske lande.

-TV-programmer som SKAM har vist, at unge i Norden sagtens kan lære at forstå hinandens sprog. Geo-blocking er ikke kun en digital barriere, men også en hindring for den gensidige nordiske sprogforståelse og kulturudveksling, så der for skal den afskaffes, siger Johanna Karimäki, medlem af Udvalget for Kundskab og Kultur.

Brug af streamingtjenester vokser markant i Norden, så derfor er det nødvendigt at afskaffe geoblocking mellem de nordiske lande. Spørgsmålet diskuteres også i Europaparlamentet, men politikerne i Nordisk Råd vil gå forrest og sikre borgerne adgang til de nordiske nabolandes digitale indhold.

Den multimediale serie SKAM viste, at det ikke var tilstrækkeligt, at tv-stationerne kun viser tv-afsnit, fordi brugerne skal have adgang til hele seriens digitale univers.

Nordisk Råd vil naturligvis tilgodese rettighedshaverne, så de får betaling for deres produktioner, men producenterne vil også få mulighed for at komme ud til en endnu større målgruppe i hele Norden.

Forslaget blev vedtaget på Nordisk Råds session og sendes nu videre til Nordisk Ministerråd for kultur.