Nordisk undersøgelse af mediedannelse viser, at der fortsat er behov for indsatser
Vigtigt for modstandskraft og demokrati
En tredjedel af de unge voksne i aldersgruppen 16 til 44 år synes, at det er svært at følge med i nyhederne, og cirka en femtedel over 55 år tjekker ikke nyhedsindhold, som de mistænker for at være usandt. Det er blot nogle få eksempler på, hvorfor det stadig er vigtigt at satse på uddannelse i mediedannelse i Norden.
– Mediedannelse er en vigtig del af de nordiske samfunds modstandskraft. Ved at uddanne både børn og voksne i kildekritik og give dem værktøjer til at identificere påvirkningsforsøg og falske nyheder styrker vi vores modstandskraft og demokrati. Denne undersøgelse er et vigtigt skridt i retning af at kunne analysere og arbejde endnu mere effektivt med disse vigtige emner på nordisk niveau fremover, siger Finlands undervisningsminister og minister for nordisk samarbejde, Anders Adlercreutz
Generelt viser undersøgelsen, at de nordiske lande er meget ens, men at der også er visse forskelle. De største forskelle optræder dog ikke mellem landene, men mellem de forskellige aldersgrupper.
– De yngre befinder sig i højere grad i den digitale verden, mens de ældre har større viden om de traditionelle medier. Viden om og og forståelse af forskellige medietyper, hvordan de arbejder, og hvordan det kan påvirke indholdet, er vigtig for både kildekritik og kildetillid, mener Catharina Bucht, som er analytiker på Mediemyndigheten i Sverige og projektleder for undersøgelsen.
Unik satsning
Formålet med undersøgelsen er at få et indblik i den nordiske befolknings mediedannelse og dermed en videnbase for arbejdet med at fremme mediedannelsen. Undersøgelsen er den første af sin slags og belyser viden, færdigheder og attituder, hvad angående medier.
– De nordiske lande arbejder aktivt med at fremme mediedannelse. Vi har dog ingen fælles dokumentation for, hvordan det faktisk forholder sig med mediedannelsen i befolkningen. Hvilke områder er vi nødt til at styrke? Og i hvilke grupper? Det kan denne undersøgelse kaste lys over, siger Catharina Bucht.
Udpluk af resultaterne
Voksne (16 år og ældre)
• Borgerne i Norden har rimelig godt styr på, hvordan forskellige medier finansieres (via skat eller reklamer/abonnement).
• Majoriteten er bekendt med muligheden for at anmelde upassende indhold til platformene, men en tredjedel i aldersgruppen over 55 år undlader at gøre det.
• De, der har benyttet et AI-værktøj, ser flere fordele ved AI, for eksempel fordele for demokratiet eller for journalister i deres arbejde. Brugerne udtrykker dog i lige så høj grad som dem, der ikke bruger AI, bekymring, for eksempel for at det bliver sværere at skelne mellem sandt og falsk, og at udviklingen går for hurtigt.
• En af tre i gruppen på 16-44 år synes, at det er svært at følge med i nyhederne.
• Fire af ti angiver, at de undlader at skrive kommentarer til opslag på sociale medier af frygt for at blive udsat for verbale angreb.
• En af fem af undersøgelsens deltagere under 45 år tror, at Facebook har en ansvarlig udgiver, som kan stilles til ansvar for indholdet på platformen.
• Yngre deltagere benytter flere strategier til faktagranskning og verificering af mistænkelig information, end de ældre gør. Ved mistanke om usande informationer er andelen, der svarer, at de ikke gør noget for at kontrollere indholdet, højere blandt de ældre.
Børn og unge (9-15 år)
• Sociale medier er den primære nyhedskilde for unge. Til gengæld er de unges tillid til sociale medier som informationskilde lav.
• Nyheder på tv anses af de 9-15-årige for at være troværdige og gode for demokratiet.
• Journalistik og journalister har høj troværdighed blandt de unge.
• Cirka halvdelen af deltagerne ved, at public service er skattefinansieret. Til gengæld tror en stor andel af deltagerne, at kommercielle medier også er skattefinansierede.
• To af tre børn og unge ved, at de kan anmelde indhold på sociale medier, der overtræder reglerne. En af fem svarer, at de har anmeldt indhold.
• Det er svært for unge at skelne mellem nyheder og andet redaktionelt indhold på nyhedssider.
• De fleste synes, at det er svært at vurdere, hvilken kilde de kan stole på, og at det er svært at følge med i nyhederne.
• En af fire i aldersgruppen 9-15 år undgår helt nyheder.
• En tredjedel af gruppen på 9-12 år bruger Tiktok og Snapchat dagligt på trods af, at aldersgrænsen er 13 år.
• Digitale og sociale medier benyttes i høj grad af børn og unge. Derfor har de lettere ved at svare på spørgsmål om disse medier end spørgsmål om traditionelle medier.
