Nordiske ministre i enighed om internationale klimaforpligtelser

03.05.22 | Nyhed
Nordiske miljøministre
Photographer
Martin Lerberg Fossum

De nordiske ministre for miljø og klima på taget af operaen i Oslo.

De Nordiske lande tager et fælles ansvar for regionens arbejde i internationale forhandlinger. På et møde i Oslo i dag diskuterede ministrene blandt andet Glasgow Climate Pact, en fælles vej frem mod COP27, det nordiske lederskab i forhandlingerne om en global aftale mod plastforurening, COP15 samt Nordens bidrag til at indfri Clydebank Deklarationen: Etablering af grønne skibsfartsruter i Norden.

For at tilkendegive deres fælles ambitioner antog ministrene to ministererklæringer på dagens møde; én om de nordiske ambitioner for den nye biodiversitetsaftale, der skal forhandles på plads i Kunming i Kina denne sommer samt én om grøn skibsfart med henvisning til Clydebank deklarationen som de nordiske ministre underskrev under COP26 i november. I alt underskrev 22 lande Clydebank deklarationen, hvor man blandt andet forpligtede sig til at levere seks grønne skibsfartsruter på globalt plan.

På mødet blev det besluttet, at de nordiske ministre ønsker at etablere grønne korridorer for emissionsfri skibsfart mellem havne i Norden.

Norges klima og miljøminister, Espen Barth Eide, siger: ”Jeg er meget tilfreds med enigheden om, at Norden naturligvis skal være frontregion på den grønne omstilling af skibsfarten.”

Jeg er meget tilfreds med enigheden om, at Norden naturligvis skal være frontregion på den grønne omstilling af skibsfarten.

Espen Barth Eide

Fælles løsninger

Ministrene drøftede også centrale områder for de forestående forhandlinger af en ny biodiversitetsaftale ved COP15 i Kunming og underskrev i den forbindelse en ministererklæring, hvori der blandt andet noteres at de 8 tilstedeværende ministre: “Agree to step up efforts for and mainstream biodiversity in the Nordic Region through sustainable consumption and production initiatives, reduced food and plastic waste, healthy oceans, nature-based solutions, financing biodiversity and promoting human livelihoods, including the traditional livelihoods of indigenous peoples and local communities”.

Danmarks miljøminister, Lea Wermelin, siger: ”Vi står midt i en global naturkrise, som kræver fælles internationale løsninger. Jeg har høje forventninger til, at COP15 i Kunming kommer til at levere ambitiøse resultater, og det er netop dét budskab, vi ønsker at sende fra Nordens side med deklarationen i dag.”

Vi står midt i en global naturkrise, som kræver fælles internationale løsninger. Jeg har høje forventninger til, at COP15 i Kunming kommer til at levere ambitiøse resultater

Lea Wermelin

En global plastaftale og et vellykket norsk præsidentskab

Ministrene benyttede også lejligheden til at takke Norges klimaministerium for et vellykket præsidentskab ved de internationale forhandlinger om en global plastaftale ved UNEA 5.2 og underskrev et fælles brev til generaldirektøren for FNs miljøprogram (UNEP), Inger Andersen, hvor de understregede Nordens fortsatte støtte til at sikre en ambitiøs aftale.

De nordiske lande har længe arbejdet aktivt for at sikre netop en juridisk bindende global aftale for plastaffald i havene. Blandt andet ved at sikre et solidt vidensgrundlag for forhandlingerne gennem rapporterne ”International sustainability criteria for plastic products in a global agreement on plastic pollution” og ”Possible elements of a new global agreement to prevent plastic pollution”. 

De nordiske miljø og klimamininistre har ved to tidligere lejligheder underskrevet ministererklæringer, der tydeliggør de fælles nordiske ambitioner for plastområdet. 

"Nordisk ministerdeklaration om en global aftala om plastforurening og ambitioner for FN's miljøforsamling 5.2", blev underskrevet i 2021. Og "Nordisk ministererklæring om behovet for en ny global aftale, som forhindrer plastforurening af verdenshavene", der blev underskrevet i 2020.

Høje ambitioner for COP27

Ministrene benyttede også mødet til at diskutere det nordiske samarbejdes ambitioner for COP27 til november, samt hvordan Norden kan bidrage til at øge klimaambitionerne ved forhandlingerne. Diskussionen udmøntedes i en fælles udtalelse.

 

Ministrene mødes næste gang til november.