Færdiggørelse af den globale biodiversitetsaftale – den nordiske tilgang

IPBES Global Assessment (2019) sendte et tydeligt budskab til verden om det uhørt store tab af biodiversitet. Vurderingen fremhævede forandret brug af land- og havområder, direkte udnyttelse, klimaforandringer, forurening og invasive arter som de primære årsager til tabet. Den globale aftale for naturen skal adressere samtlige årsager, hvis naturen og alt det, den bidrager med, skal have mulighed for at blive genoprettet.

Ud over naturfredning og andre effektive naturbeskyttelsesmetoder bør man også fremhæve bæredygtig anvendelse som et vigtigt værktøj til at mindske trusler mod biodiversitet. Udviklingen af bæredygtig anvendelse i sektorer såsom landbrug, havbrug og fiskeri baseret på fornybare ressourcer og god forvaltning af landområder samt ferskvands- og havområder er altafgørende. Høst- og fangstniveauer samt forvaltningspraksisser i disse sektorer skal være bæredygtige.

Derudover er det vigtigt at fokusere på løsninger, som er win-win for både biodiversitet og klima. Det er altafgørende at værne om biodiversitet og økosystemer såsom regnskove og mangroveskove for at sikre en klimaresilient udvikling. Ifølge IPBES anslås det, at naturbaserede løsninger i 2030 vil stå for 37 % af modvirkningen af klimaforandringer og sandsynligvis vil have yderligere fordele for biodiversiteten.

For eksempel har urbefolkninger og lokalsamfund forvaltet deres land- og havterritorier på måder, som er tilpasset de lokale forhold og er kompatible med eller støtter bevarelse af biodiversitet, sådan som det foreslås i IPBES Global Assessment.

Der er et presserende behov for en strukturel og integreret tilgang til implementering af den globale rammestruktur for biodiversitet på alle niveauer og i alle dele af samfundet, herunder tiltag og metoder, der øger nationale handlingers og ambitioners transparens og sammenlignelighed samt monitorering, rapportering og granskning af implementering på nationalt og globalt niveau. Denne tilgang skal være fremtidssikret og skabe en kollektiv insisteren på en støt fremdrift i retning af at nå rammestrukturens mål og målsætninger.

Vi, de nordiske ministre for klima og miljø fra Sverige, Danmark, Norge, Finland, Island, Færøerne, Grønland og Åland:

Henviser til Nordisk ministererklæring om biodiversitet, hav og klima, som blev vedtaget i Helsingfors den 12. maj 2021, og Nordisk Ministerråds vision om, at Norden skal være verdens mest bæredygtige og integrerede region i 2030. Et grønt Norden er en af vores tre strategiske prioriteringer, som fremmer innovation og samarbejde med henblik på bæredygtig brug og bevarelse af vores naturarv;

Støtter GEF 8-genopfyldningen og den øgede allokering til biodiversitet med 36 %, som hæver ambitionsniveauet og de økonomiske midler, der skal til for at komme tættere på de globale mål og målsætninger i rammestrukturen for biodiversitet;

Anerkender, at der er behov for hurtige og integrerede tiltag, der fører til en virkelig forandring, som kan bremse og vende tabet af biodiversitet ved hjælp af bæredygtig forvaltning af land-, ferskvands- og havområder;

Fremhæver, at naturbaserede løsninger kan spille en vigtig rolle i forhold til at løse globale udfordringer, såsom tab af biodiversitet og forringelse af økosystemer, og bidrage til at mindske risikoen for naturkatastrofer, modvirke klimaforandringer og sikre tilpasning til klimaforandringer;

Anerkender, at sikkerhed for jordbesiddelser og naturressourcer, især blandt urbefolkninger og lokalsamfund, er afgørende for bevarelse af biodiversitet og bæredygtige levevilkår.

Understreger vigtigheden af at give jordejere og industri incitamenter til at bevare, opretholde og på en bæredygtig måde anvende biodiversitet og genoprette økosystemfunktioner, samtidig med at de muliggør bæredygtige levevilkår og bidrager til at modvirke klimaforandringer;

Indvilger i at øge indsatsen for samt at strømline biodiversiteten i Norden gennem bæredygtigt forbrug og bæredygtige produktionsinitiativer, mindsket fødevare- og plastspild, sunde have, naturbaserede løsninger, finansiering af biodiversitet og forbedring af menneskers levevilkår, herunder urbefolkningers og lokalbefolkningers levevilkår;

Indvilger også i at støtte den globale indsats for at beskytte og genoprette biodiversitetsrige områder og lagre kulstof samt forhindre og mindske konsekvenser af naturkatastrofer med det formål at adressere sammenhængen mellem klima og biodiversitet;

Indvilger ydermere i at opskalere implementeringen af naturbaserede løsninger, som de er defineret af FN’s Miljøforsamling, der beskytter, bevarer, genopretter, på en bæredygtig måde anvender og forvalter naturlige eller modificerede land-, ferskvands-, kyst- og havøkosystemer, som adresserer sociale, økonomiske og miljømæssige udfordringer effektivt og adaptivt, samtidig med at de skaber menneskelig trivsel, økosystemtjenester samt resiliens- og biodiversitetsfordele og dermed fremmer de nordiske landes førerposition i forhold til at implementere naturbaserede løsninger på tværs af grænser og regioner;

Promoverer tiltag, der skal gøre det muligt for nordiske borgere at træffe sunde og bæredygtige valg ved hjælp af fælles indsatser i forhold til bæredygtigt forbrug med et mål om minimum at halvere affaldsmængden, herunder madspild, og eliminere overforbrug af naturressourcer og styrke bæredygtig produktion;

Glæder os over fremskridtene på Geneva Biodiversity Conference 14.-29. marts 2022 ved det genoptagne 24. møde i Subsidiary Body on Scientific, Technical and Technological Advice, det tredje møde i Subsidiary Body on Implementation og det tredje møde i Open Ended Working Group on the Post-2020 Global Biodiversity Framework;

Opfordrer parterne i biodiversitetskonventionen (CBD) til at færdiggøre deres udkast til en global rammestruktur for biodiversitet på det fjerde møde i Open Ended Working Group i Nairobi, Kenya den 21.-26. juni 2022 og vedtage en ambitiøs og transformativ global rammestruktur for biodiversitet på COP 15 (i Kunming, Kina) med fokus på følgende:

• Vedtage ambitiøse og målbare mål og målsætninger for biodiversitet, som er i linje med de tre målsætninger i konventionen;
• Understrege urbefolkningers og lokalsamfunds vigtige rolle som forvaltere af biodiversitet og sikre deres fuldstændige og effektive deltagelse i beslutningsprocesser, der vedrører biodiversitet
• Derudover respektere og sikre urbefolkningers rettigheder i henhold til FN’s deklaration om oprindelige folks rettigheder;
• Reducere vores globale miljøaftryk til et niveau et godt stykke under planetens bæreevne;
• Mobilisere ressourcer fra alle kilder for at nå målene og målsætningerne i den globale rammestruktur for biodiversitet og etablere effektive juridiske og politiske tiltag, der kan bidrage til dette, med udgangspunkt i økosystemtilgange og miljøprincipper, der er til gavn for biodiversiteten og menneskers sundhed og velvære;
• Afstemme offentlige og private pengestrømme med mål og målsætninger i den globale rammestruktur for biodiversitet;
• Sikre naturfredning af mindst 30 % af klodens hav- og landarealer, herunder ved brug af andre effektive bevarelsestiltag, i 2030;
• Forvalte alle områder, der anvendes til landbrug, havbrug, fiskeri og skovbrug samt øvrige udvindings- og produktionsaktiviteter på en bæredygtig måde;  
• Sørge for, at alle land- og havområder inkluderes i integreret, biodiversitetsinkluderende fysisk planlægning;
• Forbedre alle økosystemers integritet og indbyrdes forbindelse for at støtte sunde, levedygtige og modstandsdygtige populationer af samtlige hjemmehørende arter;
• Understrege, at COP15 skal enes om et ambitiøst mål for at sikre øget genoprettelse af forringet drikkevand samt land- og havøkosystemer og anerkende, at denne genoprettelse er et centralt mål at opnå til 2030;
• Fremme omgående nationale tiltag, som kan bremse tab af biodiversitet, og styrke politiske tiltag med henblik på at strømline biodiversitet i alle sektorer og gøre betydelige fremskridt i kortlægning, eliminering, reformering, omdirigering eller omdannelse af statslige tilskud, som er skadelige for biodiversiteten, på en retfærdig og effektiv måde;  
• Understrege betydningen af menneskerettigheder og generationsmæssig ligestilling og anerkende yngre generationers rolle og engagement som drivkræfter for forandring;
• Understrege, at en struktureret tilgang til planlægning, monitorering, rapportering og granskning med henblik på at forbedre implementeringen af biodiversitetskonventionen skal være en del af den globale rammestruktur for biodiversitet og inkludere tiltag, som øger transparensen og sammenligneligheden på nationalt og globalt niveau;

Indvilger i at følge op på COP15 i Kunming ved blandt andet at:

• Gennemføre en analyse af udfaldet af COP15 med fokus på, hvordan en nordisk implementering kan forbedres gennem samarbejde på nordisk niveau;
• Omgående opdatere de nationale strategier og handlingsplaner for biodiversitet i overensstemmelse med den globale rammestruktur for biodiversitet;
• Fremme nordisk samarbejde for at sikre, at naturbaserede løsninger med beskyttelsesforanstaltninger understøtter sociale, økonomiske og miljømæssige aspekter med omkostningseffektive tiltag;
• Øge viden og samarbejde om, hvordan følgerne af klimaforandringerne inkorporeres i den integrerede og økosystembaserede forvaltning af havmiljøer; 
• Fremme arbejdet med naturrelaterede afhængighedsforhold, risikovurderinger og indvirkninger på erhvervs- og finanssektoren gennem blandt andet offentlighedsprincipper, rapportering og risikostyring;
• Fremme og støtte urbefolkningers og lokalsamfunds fuldstændige og effektive deltagelse i implementeringen af den globale rammestruktur for biodiversitet;
• Fremme og støtte unges og andre interessenters fuldstændige og effektive deltagelse i implementeringen af den globale rammestruktur for biodiversitet;
• Øge bevarelse og bæredygtig forvaltning af samtlige havområder;
• Bremse tabet af samt øge omfanget af og forbedre tilstanden i kyst- og havøkosystemer, især kritiske økosystemer såsom mangroveskov, havgræsenge, saltmarsker, tangbund, klitter, rev og dybhavsøkosystemer.

Espen Barth Eide 

Minister for klima og miljø, Norge

Annika Strandhäll

Minister for klima og miljø, Sverige

Guðlaugur Þór Þórðarson

Minister for miljø, energi og klima, Island

Lea Wermelin 

Miljøminister, Danmark

Emma Kari

Minister for miljø og klimaforandringer, Finland

Kalistat Lund

Minister for landbrug, selvforsyning, energi og miljø, Grønland

Magnus Rasmussen

Minister for miljø, industri og handel, Færøerne

Alfons Röblom

Minister, Åland